forbrug

Solceller til boligforeninger: En vej mod billigere, grøn energi


Energioptimering og energirenovering er temaer, der kun bliver mere og mere aktuelle, og flere af landets boligforeninger har allerede sat ind for at reducere brugen af fossile brændstoffer og begrænse deres CO2-udslip. Dette mærkes også i takt med den stigende interesse for solceller som en bæredygtig energikilde.


Solenergi er en vedvarende ressource, der er rigeligt af i Danmark. Selvom Danmark ligger nordligt, er solceller i dag så effektive, at de producerer energi året rundt - selv på de skyede og køligere efterårs- og vinterdage. Dette gør solenergi til en oplagt og fremtidssikker energikilde, der kan bidrage til billigere strøm, uafhængighed af svingende elpriser og opfyldelse af de stigende krav om CO2-reduktion.

Hvis en boligforening ønsker at benytte solenergi, kan solceller installeres direkte på tagene i bygningerne og integreres som en del af foreningens generelle energiproduktion. Den bedste timing for solcelleinstallation er ofte i forbindelse med nyt tag eller fuld tagrenovering, hvor tagets levetid er mindre end 10 år, eller når der er krav til energioptimering eller CO2-regnskab.

Reducer strømomkostninger med en batteriløsning

Solcellerne producerer strøm i dagstimerne, og derfor er det også der, at strømmen skal bruges, hvis ikke det skal sendes retur i el-nettet. Derfor kan en batteriløsning være en god investering. Med en batteriløsning kan boligforeninger lagre den ekstra energi, der produceres i løbet af solrige dage, til senere brug, hvilket øger uafhængigheden fra elnettet og reducerer strømomkostninger, fordi batteriet kan lagre den egenproducerede strøm, som I kan benytte når strømmen ellers er dyr.

Gå sammen om energien

Et energifællesskab involverer, at boligforeningen går sammen om at producere energi til eget brug ved hjælp af solceller og supplerer deres elforsyning med deres eget grønne og bæredygtige alternativ. Det kræver en installation af bimålere, hvis lejligheder skal benytte strøm fra solceller. Så strømmen kan simpelt afregnes individuelt - præcis som det sker med et vand- og varmeregnskab i en boligforening. 

Ikke to foreninger er ens, og derfor vil både behov og muligheder for etablering af solceller variere.

Overvejelser for boligforeninger

Alle boligforeninger kan potentielt opsætte solceller, medmindre der er lokale regler eller andre forhold, der taler imod det. Strømmen fordeles ud på alle de forbrugte kW i foreningens energifællesskab, hvilket giver alle medlemmerne glæde af den lavere pris uanset forbrug.

Vær opmærksom på, at en ny lov har fastslået, at det ikke er tilladt at dele energi med andre end dem i den bygning, som solcellerne er monteret på. For få boligforeninger kan dette være et benspænd, men der er lagt op til, at der kan laves en aftale med el-distributør, Energinet og Forsyningstilsynet om deling mod gebyr

Selvom Danmark ligger nordligt, er solceller i dag så effektive, at de producerer energi året rundt

Økonomiske aspekter og skræddersyede løsninger

Ikke to foreninger er ens, og derfor vil både behov og muligheder for etablering af solceller variere. Både tagets hældning og konstruktion, placering af solceller ift. solen samt strømforbrug i foreningen er vigtige faktorer at tage højde for, når man skal vælge den rette solcelleløsning. DKTV tilbyder netop skræddersyede løsninger. Fra de æstetisk flotte, integrerede løsninger til de mere traditionelle løsninger, hvor solceller monteres på selve taget. Prisen for solceller afhænger af forbrug, installationsrammer, typen af anlæg og eventuelle tagforstærkninger, og en dialog med en rådgiver vil være det rette sted at starte.

Artiklen er skrevet af Tina Bech-Mikkelsen, Marketing Projektleder, DKTV

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Fibernet: Klimavenligt internet til boligforeningen


Flere boligforeninger vil være CO2-neutrale i disse år, hvor isen smelter, havene stiger og kloden bliver varmere. I artiklen her ser vi på, hvordan fibernet kan hjælpe jer på vej.


Internettet udleder CO2

Der er al mulig grund til at reducere klimabelastningen, hvor det kan lade sig gøre.

Det er ikke alle, der tænker over det, men internettet belaster klimaet. 

Hver gang du tjekker e-mails, læser nyheder eller streamer film, musik og serier, udleder du CO2. Isoleret set er det ikke meget, men når 5.1 milliarder andre mennesker gør det hver dag, så bliver det til en del. Faktisk svarer internettets årlige udledning til hele verdens flytrafik.  

Årsagen er, at vores allesammens data ikke længere bliver gemt lokalt på vores enheder. I stedet bliver den bliver lagret og behandlet på en af de mange servere, som står på datacentre rundt omkring i verden. Datacentrene er i gang 24 timer i døgnet, 365 dage om året. 

Det kræver enorme mængder strøm – og intet tyder på, at forbruget bliver mindre i fremtiden. Tværtimod anslås det, at antallet af enheder, som er koblet på internettet, vil stige fra ca. 27 til 75 mia. inden 2025.

Der er derfor al mulig grund til at reducere klimabelastningen, hvor det kan lade sig gøre – også selvom det kan føles som en dråbe i havet. For som bekendt kan selv en dråbe i havet skabe ringe i vandet.

Hvad er fibernet?

Fibernet er en moderne internetløsning. Til forskel fra traditionelle bredbåndsløsninger og mobilt bredbånd (5G) bliver signalet sendt via lyslederkabler. De bruger mindre strøm end alternativerne, selvom de overfører data hurtigere og mere stabilt. Ifølge en dansk undersøgelse fra 2022 er fibernet det mest klimavenlige valg, når det kommer til energiforbrug. 

Faktisk viste resultaterne, at fibernet bruger 13x mindre energi end 5G og 27x mindre end 4G ved hastigheder på 1000 Mbit. Fibernet var også det mest energieffektive valg ved lavere hastigheder fra 100 Mbit. Det gør fibernettet til en vigtig brik i klimakrisen. 

Heldigvis er fibernettet efterhånden gravet ned i jorden over det meste af Danmark. Det betyder nemlig, at de fleste husstande, virksomheder og boligforeninger kan blive koblet på til gavn for dem selv og klimaet. 

Hver gang du tjekker e-mails, læser nyheder eller streamer film, musik og serier, udleder du CO2.

Fremtidens internet

Flere boligforeninger er begyndt at implementere fibernet som et skridt på vejen mod bæredygtigt internet. 

En af årsagerne til det er fibernettets levetid. 

Hardwaren er generelt meget robust og selve infrastrukturen kræver minimalt vedligehold. Den kombination gør fibernettet til en meget bæredygtig og omkostningseffektiv løsning på den lange bane. 

En anden årsag er, at fibernettet er strømbesparende. 

Både lyslederkabler og det meste hardware til fibernet bruger små mængder strøm. Eksempelvis bruger en moderne router eller switch langt mindre strøm, end ældre modeller, selvom de er mere effektive.  Det er godt for miljøet og brugeroplevelsen.

Hos BOLIG∙NET gør vi os umage for at reducere vores strømforbrug og dermed CO2-udledning. Det gør vi blandt andet. ved at vælge netværksudstyr med lavt strømforbrug, minimere antallet af fysiske servere i vores netværk og bruge software, som automatisk justerer strømforbruget. Derudover er næsten al kommunikationen med vores kunder papirløs.

En tredje årsag, er, at fibernettet kan levere op til 1000 Mbit.

Det er lynhurtigt og rigeligt til at dække langt de fleste behov. Både i dag og i fremtiden, hvor streamingopløsningen bliver bedre, spillene mere krævende og flere dimser og dutter sniger sig ind i hjemmene. Det er der flere fordele ved: 

Med en hurtig fiberforbindelse kan beboerne installere såkaldt Smart Home-teknologi. Det er enheder, som bliver koblet til internettet og sørger for at indstille lys, varme og strøm automatisk. Det vil spare CO2 over tid i boligforeningen og kunne mærkes i husholdningen. 

En hurtig fiberforbindelse vil også få nogle til at lade bilen stå og vælge at arbejde hjemmefra i stedet. Videokonferencer, virtuelle møder og andre online begivenheder bliver mere attraktive, når forsinkelser, nedetid og andre bekymringer ikke fylder i bevidstheden. 

Det er blot to eksempler på, hvordan fibernet kan bidrage til at give livskvalitet til den enkelte beboer og mindske CO2-udledningen.

Fibernet kan bidrage til at give livskvalitet til den enkelte beboer og mindske CO2-udledningen.

Kombinér fibernet med co2-kompensation

Som nævnt er fibernet den mest energieffektive måde, I kan få hurtigt internet i boligforeningen på. Det gælder både i forhold til mobilt bredbånd (4G og 5G) og de traditionelle bredbåndsforbindelser. 

Ikke desto mindre udleder fibernet stadig CO2. Hvis I vil være helt CO2 neutrale, kan I gøre som os i BOLIG·NET. Vi samarbejder med IngenCO2.dk om at kompensere for den sidste CO2-udledning. De hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Uddannelser, og arbejder for at mindske udledningen på IT-området. 

På grund af vores samarbejde, kan vi tilbyde CO2-neutralt fibernet til alle vores kunder i hele Danmark. Det er vi stolte af.

Artiklen er skrevet af Anders Kjærgaard Jørgensen, direktør i BoligNet.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

I det nye år skal alle beboere i boligforeninger månedligt informeres om deres varmeforbrug

Hvis vi gerne vil spare penge og udlede mindre CO2, er vores private energiforbrug et rigtig godt sted at starte. Med en app, der viser vores personlige forbrug af el, vand og varme, bliver det nemmere at forstå, hvad der påvirker vores forbrugsregnskab.

Undersøgelser fra Teknologisk Institut viser, at vi bliver bedre til at spare el, vand og varme, hvis vi kan se, hvordan vores daglige adfærd påvirker vores energiregning. Det kræver hverken store investeringer eller voldsomme ændringer at bruge mindre energi - og som bonus sparer vi penge og giver vi vores eget bidrag til en mere bæredygtig verden. 

Det er baggrunden for EU’s Energieffektivitetsdirektiv (EED), som trådte i kraft i oktober 2020.

Helt konkret stiller direktivet krav til, at beboere i boligforeninger pr. 1. januar 2022 bliver informeret om deres varmeforbrug hver måned. Det betyder, at alle beboere i boligforeninger om knap tre måneder har krav på at blive oplyst om deres personlige varmeforbrug på månedsbasis.

En fremtidssikret løsning

KeepFocus har i knap 30 år arbejdet med at udvikle løsninger til at minimere spild og reducere energiforbruget i kommuner, virksomheder og boligselskaber. 

Hvilken effekt har det for eksempel, når brusebadet tager 10 minutter i stedet for 5?

Allerede i 2016 udkom en app til beboere, hvori beboerne kan se deres personlige energiforbrug af el, vand og varme. I KeepFocus’ løsning bliver der hentet data en gang i timen. Det betyder for beboerne, at de næsten i real-tid kan se, hvad deres daglige adfærd egentlig betyder for deres årlige forbrugsregning.

Hvilken effekt har det for eksempel, når brusebadet tager 10 minutter i stedet for 5? Hvor meget koster det at bruge tørretumbleren? Hvor stor betydning har det, når man skruer blot en eller to grader op for varmen?

24% af det samlede vandforbrug i EU er spild

Hvis man læser EU’s Energieffektivitetsdirektiv fremgår det, at vand er ved at blive en mangelfuld ressource, og at 24% af det samlede vandforbrug i EU er spild.

Derfor har KeepFocus valgt ikke at begrænse sig til EED’s krav om at vise varmeforbruget en gang om måneden. KeepFocus’ løsning giver beboerne adgang til også at se el og vand - og opdateret hver time, fordi det har en effekt, at man med det samme kan se, hvordan hverdagsting som støvsugning og brusebade påvirker forbrugsregningen.

Fakta

  • Bygninger står for næsten 40% af det samlede energiforbrug i Danmark.

  • En fjerdedel af Danmarks CO2-udledning går til drift og opvarmning af bygninger. 

  • Der er mere end 1.1 mio. boliger i boligforeninger i Danmark.

  • Hver dansker har et gennemsnitligt CO2-aftryk på 17 tons hvert år*. Det tal skal ifølge forskere være reduceret til et sted mellem 2 og 3 tons i 2050 for at holde klimaforandringerne for døren.

  • Varmeforbruget i identiske rækkehuse kan variere med en faktor 20. Det betyder, at det højeste forbrug er 20 gange højere end det laveste, og det bekræfter, at vores individuelle vaner har stor effekt på vores energiforbrug.

Hvis det skal virke, skal det være sjovt

KeepFocus’ løsninger er lavet til at holde interessen fanget, så de gode råd og den nye viden får tid til at rodfæste sig som nye vaner. Det sker blandt andet ved, at beboerne kan se i detaljer, hvad de bruger  time for time. De kan samtidig se, hvad de bruger sammenlignet med tidligere og i forhold til andre (anonyme) beboere. Det gør det konkret og hverdagsagtigt og giver en mere håndgribelig forståelse for tallene.

Der kan være forskellige grunde til, at det virker. For nogle bliver der skabt en intern konkurrence – de vil gerne bevise overfor sig selv, at de kan blive bedre. For andre bliver det en konkurrence om at være bedre end andre. Der er også nogle, der drives af at spare penge, andre af at gøre en forskel for klimaet osv. Faktum er, at undersøgelser viser, at løsningerne får beboerne til at spare energi.

Artiklen er skrevet af Dorte Elizabeth Ankerstjerne, kommunikationsmedarbejder, KeepFocus.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Ny beboer app - sådan overholder du den nye lovgivning


Fra 2022 skal alle forbrugere have adgang til opdaterede forbrugsdata hver måned. Målene er, at vi skal blive endnu bedre til at spare på vores fælles energiressourcer og imødekomme behovet for flere digitale muligheder.


De senere år har der været et helt naturligt og meget øget fokus på energiforbrug og ressourcer med en mere grøn og energirigtige tankegang.

Med andre ord: Den grønne omstilling buldrer for alvor derudad, og kombineret med den teknologiske og digitale udvikling har det skabt grundlag for stor interesse efter ejendomsdrift, administration og services, der kommer alle boligforeninger og deres beboere til gode.  

Techem Beboer App er netop et tilbud til beboerne. Det er en app, der også kan bruges via en pc-løsning. Den er under løbende udvikling og indfrier de nye krav fra lovgivningen om forbrugsoplysninger. Samtidig er der opdateringer, der gør det endnu lettere, hurtigere og mere overskueligt at få overblik over sit energiforbrug.

Med den digitale løsning Techem Beboer App ved hånden er alle dermed sikret adgang til online forbrugsstatus samtidig med, at vigtige informationer bliver leveret på en nem og intuitiv måde.

Opdaterede forbrugsdata er et vigtigt teknologisk og digitalt skridt for administration, drift og services i enhver boligforening.

Giver god mening

Den overordnede beslutning om, at løbende adgang til forbrugsoplysninger fra fjernaflæsningsmålere er lovpligtige, er taget i EU. Beslutningen er kombineret med, at alle ejendomme skal have udskiftet deres forbrugsmålere til at være fjernaflæste inden udgangen af 2026. Det klare mål er, at vi dermed bliver endnu bedre til at spare på energien og vores fælles globale ressourcer af hensyn til vores fælles fremtid.

Set i lyset af det øgede fokus på den grønne omstilling og FN´s Verdensmål 2030, giver fjernaflæst forbrugsmåling og adgang til forbrugsdata særdeles god mening. I takt med den teknologiske udvikling og digitaliseringen vil både boligforening og beboere derved få adgang til en række administrative fordele og besparelser i både tid og omkostninger.

Beslutningen er kombineret med, at alle ejendomme skal have udskiftet deres forbrugsmålere til at være fjernaflæste inden udgangen af 2026.

Lovgivningen skal overholdes

Til dette er Techem Beboer App et rigtig godt værktøj, der giver beboerne mulighed for at følge og overvåge eget forbrug. Det er naturligvis ikke et krav, at beboerne løbende skal logge sig på, men det er et krav, at boligforeningen i bestemte intervaller skal sende besked ud til beboerne/lejerne og gøre dem opmærksomme på deres forbrug. 

Det gøres nu bedst automatisk fra appen - og det uden at bestyrelsen/administrationen behøver at gøre noget.

Det er godt at have et forbrugsloft

Appen er din hjælp til at undgå et uhensigtsmæssigt forbrug, fordi du kan opsætte individuelle alarmer, der netop passer til dit forbrug. Forestil dig at få en besked på din mobil, hvis du har et toilet, der er begyndt at løbe, og vandforbruget pludselig stiger - eller en radiator der på fuld hammer bruger varme. Det kan indikere, at der er noget galt. Men det kan naturligvis også være, hvis der opstår en større og skjult lækage i en bygning, hvilket kan medføre store og unødvendige økonomiske omkostninger.  

Set med administrator-øjne er det også en gevinst, at boligforeningens driftsfolk samtidig bliver adviseret, hvormed sandsynligheden for at opdage lækager hurtigt i boligforeningens eget forsyningsnet i dén grad bliver forbedret.

Teknologi mod skimmelsvamp

I de senere år er der stigende interesse for at supplere installation af fjernaflæste forbrugsmålere med temperatur- og fugtmålere i lejlighederne.

Dårligt indeklima er en stor og skjult udfordring, da kombinationen af manglende udluftning og forkert temperatur medfører høj luftfugtighed med fugtskader og skimmelsvamp som resultat.

Det betaler sig at investere i de små tekniske hjælpemidler, der er med til at holde bygningen sund.

Udbedring af skader efter skimmelsvamp er ofte en både omfangsrig og omkostningstung affære. 

Bæredygtigheden tæller

Miljøet betaler også en stor pris, når man skal udbedre skader på bygningen efter et fugtangreb. 

Det er endnu en god grund til at udnytte den teknologiske udvikling og muligheder med temperatur- og fugtmålere i lejlighederne. Det er en optimal og meget effektiv og forebyggende løsning, der giver mulighed for at gribe ind i samme øjeblik, målerne indikerer et potentielt problem. 

Løfter hele organisationen

Miljøet betaler også en stor pris, når man skal udbedre skader på bygningen efter et fugtangreb.

Selv om det først er med udgangen af 2026, at alle forbrugsmålere skal være fjernaflæste, opnår boligforeningen store fordele ved at være på forkant og investere i de nye teknologiske muligheder i god tid.

Med afsæt i viden og stor erfaring hos Techem er der sikkerhed for, at både fjernaflæste forbrugsmålere og målere til indeklima vil løfte enhver organisation til et endnu højere niveau. Ejendommen bliver digital, og data hjælper os videre til en mere optimal drift.

Kombinationen af digitale forbrugsopgørelser, digital afregning og de mange services i Techem Beboer App gør det til en fremtidssikret løsning, der skaber gevinst for alle brugere af ejendommen.

Der er ingen tvivl om, at det globale fokus på ressourcer, klima og den grønnere omstilling er kommet for at blive, og jo flere vi er om at løfte i flok og fokusere på, at hver en dråbe tæller, desto hurtigere når vi målet. 

Artiklen er skrevet af Per Sahl-Madsen, salgsdirektør, Techem Danmark A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.