SBi

Billigere renovering af badeværelset


Badeværelset er lejlighedens dyreste rum at renovere/ombygge. Der er utallige krav, der skal overholdes. Men måske kan det gøres billigere end først forventet?


Hvis du ønsker at udskifte gulvfliserne på badeværelset, så skal både gulv- og vægfliserne udskiftes, for der skal påsmøres en ny vådrumsmembran, lyder det ofte fra mureren.  Og det bliver dyrt.

Er det nu også korrekt?

For nye badeværelser og renovering af badeværelser er der udarbejdet en SBi-anvisning nr. 252, der udkom i 2015 og erstattede den tidligere SBi-anvisning 200 fra år 2001.

Man skal være opmærksom på, at der principielt "kun" er tale om en anvisning, dvs. ikke lovkrav, men det er en anvisning, der henviser til bygningsreglementet BR18, så ud fra det er det principielt "lovtekst". I forhold til den tidligere anvisning, så gør SBi-anvisning 252 mere ud af renovering af badeværelset, og her er principielt nogle lempelser/specifikationer i forhold til tidligere.

iStock-673657156.jpg

En væsentlig ændring kan ses i kap. 5.1, hvor man definerer og opdeler i større indgreb og mindre ændringer.

"Mindre ændringer kan derimod foretages, uden at nugældende regler skal opfyldes. F.eks. kan fliser på et gulv eller en væg udskiftes, uden at der stilles krav om udlægning af en vandtæt membran. Ligeledes vil udskiftning af sanitet eller faldstammer ikke medføre krav om opfyldelse af nugældende krav, men vandtætheden skal bibeholdes".

I ovenstående tekst henviser man til "vandtætheden" af konstruktionerne – og den skal selvfølgelig bibeholdes. Du kan derfor udskifte dine gulvfliser til nogle nye, uden at der skal anvendes vådrumsmembran.

Det er en god idé at anvende en vådrumsmembran i forbindelse med udskiftning af gulv og vægfliser – men ikke et krav

Krav overfor fornuft

Det er naturligvis en god idé, og fornuftigt, at anvende en vådrumsmembran i forbindelse med udskiftning af gulv og vægfliser  – men ikke et krav. Så det giver altså en række muligheder for at shine dit badeværelse op for væsentlig færre midler end tidligere og stadig være i overensstemmelse med gældende anvisning.

Ønsker man f.eks. nye gulvfliser, men vægfliser sidder perfekt, de har dog bare en "forkert" farve, så giver det mulighed for i større omfang at "genanvende" vægfliserne, ved at opsætte nye på eksisterende og/eller ændre overfladen med struktur/cementpuds eller lignende, bare vandtætningen af væggene bibeholdes. Sanitet kan friskes op ved samme lejlighed, og så har man et "nyt" badeværelse.

Du kan udskifte dine gulvfliser til nogle nye, uden at der skal anvendes vådrumsmembran.

Andre krav 

Der er selvfølgelig fortsat mange krav, der skal overholdes, når der etableres badeværelse.

Der skal være fald på flisegulvet mod gulvafløbet. Det er væsentligst og meget praktisk i det område, hvor der bades og kommer vand, men faldet må godt reduceres i den øvrige del af badeværelset, f.eks. foran spejl og vask, hvor man gerne vil stå på et lige gulv. Gulvet må bare aldrig have bagfald.

Der skal være "bassinvirkning". Det betyder overordnet, at der skal være en niveauforskel (højdeforskel) på min. 30 mm fra overkant af gulvafløbsrist og til overkant af et vandfast dørtrin, dvs. vandet skal blive inde i vådrummet, selvom det stuver lidt op.

Husk aftræk fra badeværelset. Det er dumt at blænde det oprindelige, naturlige aftræk i loftet, fordi der skulle opsættes gipsplader med spot, som ny belysning på badeværelse. Det ses, selvom man ikke skulle tro det, og medfører ofte ubehagelige skimmelskader m.m.

Der er derfor fortsat mange krav, som fagfolk skal have styr på, og i sidste ende er det deres ansvar, at de bliver overholdt - selvfølgelig konstruktionsmæssigt, men også forsikringsmæssigt.

Artiklen er skrevet af Michael Spove, direktør, B.K. Consult A/S

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Mindre varmeregning med en god byggeproces


En manglende plan for hvordan energirenoveringsprojektet gribes an, er ofte årsagen til at forventningerne til energibesparelser i boligforeninger ikke indfries.


Foto: SBI

Foto: SBI

Når ejendomme med andels- og ejerboligforeninger renoveres for at opnå energibesparelser, er der flere eksempler på, at beboernes forventninger til en mindre varmeregning ikke bliver indfriet. En årsag er ofte, at der ikke fra starten har været en klar plan for, hvordan renoveringsprojektet skulle gribes an. Dette er baggrunden for udgivelsen af SBi-anvisning 269, ’Energirenovering af større bygninger – metode og proces’. Anvisningen samler viden og værktøjer om energirenovering og opstiller fem faser med angivelse af relevante aktører og fokusområder, som beboerne og deres rådgivere kan tage udgangspunkt i. Energibesparelse er ikke et enkelt tal. Anvisningens retningslinjer bygger på input fra en bred kreds af byggeriets parter. Desuden er der inddraget erfaringer og viden fra dansk og international forskning om emnet.

“Erfaringerne viser, at i de tilfælde, hvor energirenoveringsprojekter møder udfordringer, så skyldes det ofte, at viden går tabt i overgangene mellem faserne og i skiftet mellem de forskellige aktører. Det skal anvisningen være med til at forebygge ved at opliste meget klart, hvem der skal levere hvad i hvilken fase, og hvordan den opsamlede viden løbende dokumenteres”, siger forskningschef Søren Aggerholm fra SBi. “Samtidig må beboerne også gøre sig klart, at en forventet energibesparelse ikke på forhånd kan opgives som et enkelt tal. Energibesparelsen vil altid være et spænd med en vis usikkerhed, der afhænger af, hvor præcise data der er til rådighed, og hvor detaljeret de anvendes”, forklarer Søren Aggerholm og understreger, at energirenovering især bliver rentabel, når tiltagene gennemføres i forbindelse med almindelig renovering.

Afstem forventninger tidligt

Energichef Hans Andersen fra ejendomsforvaltningsselskabet DEAS har i en række konkrete energirenoveringsprojekter oplevet, hvor vigtigt det er med en god proces og præcise forudsætninger. “Vi ser det som en absolut forudsætning for et energirenoveringsprojekts evne til at indfri de opstillede mål, at man lægger et præcist spor for den kommende byggeproces”, forklarer Hans Andersen og fremhæver, at SBi-anvisningen ansporer bygherren til at bruge tid på at forventningsafstemme i de tidlige faser. “Mange af anvisningens konklusioner er de samme, som vi kender fra kender fra vores energiprojekter. Det er en god investering at bruge tid på forventningsafstemningen tidligt i processen. Her er SBi-anvisningen en stor hjælp, fordi den forklarer, hvordan man analyserer dynamikkerne i energiforbruget. Jeg kan kun anbefale andre at tage den i brug allerede i udbudsmaterialet for at sætte retningen”, siger Hans Andersen.

Lejligheder har stort energiforbrug

Bygninger står for omkring 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug, hvoraf den største del går til opvarmning. Det er især i de mange boliger fra byggeboomet i 1960’erne og -70’erne, hvor energiforbruget er stort, og der er et stort potentiale for at opnå energibesparelser. “Reduktion af bygningers energiforbrug er et vigtigt element for at nå de politiske mål om, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Energibesparelser gennemføres bedst og billigst, når bygninger alligevel skal renoveres. Det er derfor vigtigt at sikre, at renoveringsprocesserne tilrettelægges således, at man opnår så mange energibesparelser som muligt”, forklarer kontorchef Henrik Andersen fra Energistyrelsen, der med støtte fra Grundejernes Investeringsfond har finansieret anvisningen. Anvisningen er resultatet af et samarbejde mellem bygherreforeningen, Grundejernes investeringsfond, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, SBi, Dansk Byggeri, Bygningsstyrelsen og Energistyrelsen. Rådgivningsfirmaerne Niras og Moe har udarbejdet materialet til anvisningen, som herefter er udgivet af SBi.

Du kan læse mere om energirenovering og SBi-anvisning 269, ’Energirenovering af større bygninger – metode og proces’ på https://sbi.dk/anvisninger/Pages/269-Energirenovering-af-stoerre-bygninger-metode-og-proces-1.aspx. På hjemmesiden er der link til en liste med en lang række publikationer og værktøjer til, hvordan der kan spares på varmen i andels- og ejerlejligheder.


Artiklen er skrevet af Niels Samsø Nielsen, SBi