I forbindelse med, at ejerforeningen Hollændervænget Blok 1 og 2 havde brug for en fornyelse af isoleringen i bygningen, fandt de en grøn løsning, der både kunne isolere og mindske deres CO2-udledning. Desværre satte en manglende godkendelse fra Energistyrelsen en stopper for projektet.
Herbo administrerer for ejerforeningen Hollændervænget Blok 1 og 2, som er bygget i 1940 og er tidstypisk for byggetiden med fladt tag og enkeltmur. I en sådan bygning er der ikke muligheder for at isolere i hulmur eller ved at opsætte udvendige isoleringsplader.
For at finde en løsning på isoleringsudfordringen i foreningen tyede ejerforeningen Hollændervænget til alternative løsningsmetoder.
I forbindelse med udskiftning af tag faldt foreningen nemlig over en løsning fra Icopal, der har udviklet et energitag. Taget er i realiteten en stor varmepumpe lavet efter samme princip som jordvarme.
Fjernvarme kan være en CO2 synder
Varmen kommer i dag hovedsageligt som fjernvarme fra HOFOR. I takt med deres produktion af varme udleder de store mængder CO2. Blandt andet derfor - med et ønske om en grønnere løsning - valgte foreningen at nedbringe deres varmeforbrug med energitaget, som samtidig nedbringer foreningens CO2-udledning.
Energitaget er en del af isoleringen af det nye tag. Lige under overfladen løber slanger, der indeholder kølevæske, som opvarmes af luftens varme helt ned i frostgrader. Slangerne er forbundet med pumper, som cirkulerer væsken, der føres til en varmeveksler. Varmeveksleren omsætter varmen til varmt radiatorvand. Det er i princippet det samme som en stor varmepumpe. Systemet forventes at kunne dække cirka 50 procent af bygningernes varmebehov – helt uden CO2 udledning.
Med energitaget vil foreningens CO2 udslip kunne nedbringes med lidt under 50 procent. Denne store ændring skyldes, at der anvendes elektricitet til at drive pumperne. For yderligere reduktion vil foreningen købe grøn strøm fra vindmølleproduktionen.
“Taget er i realiteten en stor varmepumpe lavet efter samme princip som jordvarme.
”
Ønsket om energitaget blev aldrig indfriet
Inden energitaget kunne tages i brug, skulle der - på grund af fjernvarmeloven - ske en godkendelse. Denne godkendelse skulle ske gennem Energistyrelsen, og ansøgning skulle sendes af det rådgivende ingeniørfirma, der dog betragtede det som en formsag – altså blot som et formelt anliggende. Desværre viste det sig, at der ikke var tale om en formsag: Energistyrelsen afviste, at taget kunne tages i brug.
Energistyrelsen blokerede ansøgningen på grund af Hofors modstand. De anførte nemlig, at et sådant system kan true deres ”indtægtspotentiale”. Energitage kan dog kun bruges på flade tage, og konceptet ville derfor kun medføre minimal ændring i HOFORs indtægtspotentiale - men til gengæld gøre gavn for den grønne omstilling.
Statens Byggeforskningsinstitut - som man samarbejdede med, fordi der ikke var isoleringsmuligheder - var positive og ville bruge projektet som et forsøgsprojekt, der skulle give data til vurdering og vejledning i montering, energirigtighed mm.
“Systemet forventes at kunne dække cirka 50% af bygningernes varmebehov - helt uden CO2 udledning.
”
Indhent altid alle godkendelser før igangsættelse
Pga. modstridende kortsigtede interesser kunne Hofor blokere for et nytænkende tagprojekt og varmepumpeløsning, der gavner den grønne omstilling, og boligforeningen står med et økonomisk tab, fordi projektet med tekniske rådgivers billigelse blev gennemført førend endelig godkendelse forelå.
Artiklen er skrevet af Jan Herbo, ejendomsadministrator, Herbo.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.