Siden 2010 har det været lovpligtigt med et gyldigt energimærke, når du skal sælge eller udleje din bolig. Skal boligforeningen søge om f.eks. energitilskud til isolering, er det samtidig også et krav, at boligforeningen har et gyldigt energimærke.
Der er mange fordele ved at sætte fokus på energimærket. Udover muligheden for offentlige tilskud, bliver ejendommen nemlig mere værd, hvis boligforeningen forbedrer sit energimærke.
Foto: iStock
Et godt energimærke giver en højere pris
Der er energirenoveringer, hvor den efterfølgende besparelse kan tilbagebetale investeringen indenfor emnets forventede levetid. Og så er der energirenoveringer, der isoleret set ikke er rentable, men som bør overvejes, da det kan nedbringe energimærket og derved forøge ejendommens værdi.
Hvis foreninger de senere år har fået gennemført større renoveringsprojekter, men ikke har fået opdateret foreningens energimærke, bør dette opdateres.
Det er ikke kun, hvis man går med salgstanker, at energirenoveringer kan være en rigtig god idé. Der er adskillige fordele forbundet med energiforbedrende renoveringer. Fordelene kan både være forbedret indeklima i boligen, og naturligvis en besparelse på el- og varmeregningen. Det kan f.eks. forbedre indeklimaet, hvis man efterisolerer eller får isolerende ruder, fordi man så kommer af med kuldebroer i boligen. Dermed får huset en mere ensartet temperatur og indeklimaet forbedres.
“Man kan typisk hæve boliger med energimærke D eller dårligere med 1-2 klasser, hvis man gennemfører energimærkningens forslag.”
Skærpede energikrav i boligreguleringsloven
Aftalen om et indgreb i boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2. har til formål at stoppe de kortsigtede investeringer i udlejningsboliger. Det har dog konsekvenserne for andelsboligejerne.
De skærpede energikrav spiller en væsentlig rolle i den nye aftale, og de vil kunne påvirke værdisætningen af andelsboligforeningens ejendom. Konkret vil ejendommens energimærke fremover få betydning ved vurderingen af ejendommen, da forbedringer først kan gennemføres efter paragraf 5, stk. 2, når ejendommen er bragt op i energiklasse C eller minimum løftet med to energiklasser. Det betyder, at boligforeninger, der ønsker at benytte valuarvurdering og har energimærke D og E, bør høre nærmere hos en beskikket energikonsulent om muligheden for en opgradering til energimærke C.
Foto: iStock
Forbedring af energimærket
Ordsproget ”mange bække små gør en stor å” passer utroligt godt, når det kommer til energirenoveringer. I mange tilfælde er det nemlig de små udskiftninger eller justeringer, der kan betyde, at I mindsker varmetabet og dermed rykker en eller flere energiklasser op. Man kan typisk hæve boliger med energimærke D eller dårligere med 1-2 klasser, hvis man gennemfører energimærkningens forslag, og helt fra G til C, hvis man foretager en gennemgribende energirenovering på en ældre bygning.
Kun få ejendomme har et bedre energimærke end B, og det er typisk nybyggede ejendomme. B svarer til kravene fra Bygningsreglementet 2008.
De energirenoveringer, som reducerer bygningens energibehov mest, og som derfor giver de største chancer for at forbedre energimærket, er typisk:
Ydervæg (ind- og udvendig isolering)
Tag (efterisolering, etablering af tagboliger)
Vinduer (udskiftning af rude eller hele vinduet)
Mekanisk ventilation (varmegenvinding)
Solceller
“Forskellige typer energirenoveringer koster forskelligt, men fælles for alle energirenoveringer er, at de over tid er med til at tjene sig selv hjem”
Hvordan kommer vi i gang?
Ønsker man at energirenovere, men er i tvivl om, hvor man bør sætte ind, er der forskellige måder at komme i gang på. F.eks. hvis man vil isolere bygningen, men ikke ved, hvor varmen siver ud fra, kan man få foretaget en termografering af bygningen. En termografering kan i detaljer vise, hvor varmetabet sker. Man kan også overveje at få en energirådgiver ud, som kan hjælpe en på vej med projektet. Rådgiveren kan vejlede og rådgive om, hvad det vil kræve at forbedre bygningens energimærke.
Indledende øvelser som f.eks. en termografering eller energirådgiver, kan nemt vise sig at være besværet værd, da chancen, for at man får nedsat bygningens energiforbrug væsentligt, er større, end hvis man bare energirenoverer på må og få.
Forskellige typer energirenoveringer koster forskelligt, men fælles for alle energirenoveringer er, at de over tid er med til at tjene sig selv hjem, enten helt eller delvist. Og nogle af energirenoveringer kan endda tjene sig selv hjem på relativt kort tid i sparet forbrug.
Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, Partner & arkitekt maa, Trio Arkitekter.
Den fulde artikel samt andre kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.