Ejendom i Odense har valgt fremtidens nøglefrie og bæredygtige adgangskontrolsystem


Det nybyggede PFA Kollegie i Odense har installeret dørtelefoni og trådløse låse for at skabe et trygt miljø for de studerende.


Ligesom det er afgørende med trygge og sikre adgangsforhold for andels- og ejerboligforeninger i større byer, så er det også vigtigt med trygge studiemiljøer og boligforhold for studerende. PFA Kollegiet i Odense er en ny og moderne ejendom med fokus på at skabe et trygt og sikkert miljø, som de studerende frit kan færdes rundt i.

Tryghed og sikkerhed er i PFA Kollegiet skabt gennem en nøglefri ejendom. Den flotte ejendom består af 298 lejligheder, store fælleskøkkener og gårdarealer med masser af plads til at styrke fællesskabet mellem de studerende. Her er det alt lige fra fælles madlavning til fredagsbar og fitness, der indbyder til, at man kan skabe nære relationer og gode stunder.

Foto: ASSA ABLOY Opening Solutions A/S

Foto: ASSA ABLOY Opening Solutions A/S

Det nøglefrie kollegie giver de studerende en stor frihed

Med PFA kollegiets fokus på at skabe en tryg base for de studerende er det naturligt, at der var et ønske om en nøglefri ejendom. Bevægeligheden rundt i ejendommen skal være let for de studerende samtidig med, at de ikke skal bekymre sig om, at uvedkommende har adgang til deres hjem. PFA Kollegiet i Odense har derfor installeret to WellCom dørtelefoner, som gør hverdagen nemmere for de studerende.

Dørtelefonerne tilbyder f.eks. tovejskommunikation – en smart og fleksibel feature. Får beboerne besøg af familie og venner, eller skal de have leveret en pakke, så er det nemt for gæsterne at finde dén beboer, de skal besøge via dørtelefonen. Dørtelefonen ringer med video til beboerens mobil, hvorfra det er muligt at besvare og åbne opgangsdøren på afstand. Det betyder, at beboerne kan lukke gæster eller postbuddet ind i ejendommen - uanset om de sidder til fredagsbar, er i fitness eller står nede i Netto. En super effektiv funktion, der bidrager til en øget frihed og en fleksibel hverdag.

En nøglefri ejendom skaber brugervenlighed samt det bedste og sikreste miljø

De har også alle fået en personlig nøglebrik, som giver dem adgang til ejendommen, deres egen lejlighed og de mange fællesarealer. Det betyder, at de ikke skal holde styr på diverse nøgler til både opgangsdør, lejlighedsdør, vaskeri, kælderrum og fællesrum.

Trådløse låse giver en mere bæredygtig ejendom

PFA Kollegiet havde foruden fokus på fællesskab også et ønske om at skabe en bæredygtig ejendom. Valget faldt derfor på trådløse dørgreb til kollegiets 298 lejligheder. Det betyder, at de studerende nemt og enkelt kan tilgå deres egen lejlighed med den personlige nøglebrik, og at kollegiet ikke behøvede at trække kilometer lange kabler rundt i hele huset. PFA Kollegiets adgangssystem sikrer også, at kun kollegiets beboere har adgang til fællesarealerne.

Nyt cloudbaseret adgangskontrolsystem giver en enklere administration

Foto: ASSA ABLOY Opening Solutions

Foto: ASSA ABLOY Opening Solutions

IncedoTM Open er et eksempel cloudbaseret adgangskontrolsystem, der står over for at blive lanceret i Danmark, og som PFA Kollegiet i Odense har fået installeret som de første. Via adgangssystemet kan kollegiets administrator nemt og enkelt styre beboernes adgangsrettigheder. Administratoren kan til hver en tid se, hvem der har benyttet en lås, og på hvilket tidspunkt døren er åbnet eller lukket. Det er med til at skabe en øget tryghed for de studerende, da det altid er muligt at undersøge, hvem der har været hvor og hvornår.

At PFA Kollegiet ønskede en nøglefri ejendom er tæt knyttet til et ønske om en mere enkel administration af adgangsforholdene. En nøglefri ejendom skaber det bedste og sikreste miljø, da man undgår bekymringer om manglende tilbagelevering af nøgler.

Adgangskontrolsystemet fra ASSA ABLOY Opening Solutions er med til at understøtte en bæredygtig profil. På sigt vil det også være muligt at visualisere en energimåling, hvilket giver administratoren mulighed for at holde øje med forbruget af el, vand og varme for på denne måde at mindske et overforbrug, der også har konsekvenser for både vores klima og samfund.

Flere bæredygtige løsninger på vej

Skulle nye behov opstå, så kan det eksisterende system til hver en tid udvides. En mulig implementering er låsesystemet PULSE, der er et digitalt låsesystem helt uden batterier, hvor låsesystemet selv genererer den nødvendige energi, når nøglen indsættes i cylinderen og drejes. Et system, der passer ind i enhver grøn og bæredygtig ejendom. Systemet er ikke bare fremstillet med tanke på kvalitet og design. Det er tilmed skabt ud fra et ønske om at skabe tryghed for alle brugerne - du, jeg og kommende generationer - og med tanke på vores klima.

Dette digitale låsesystem gør også adgangen til ejendomme nemmere for brugerne. Et brugervenlig system, hvor vi ikke skal tænke på at vende nøglen den rigtige vej for at låse døren op. Nøglen har et symmetrisk design, og kan derfor indsættes i cylinderen på flere leder. En af de små ting, der gør vores tilgængelighed og hverdag nemmere.

De nye adgangssystemer kan løbende opgraderes, og passer ind i enhver grøn og bæredygtig ejendom.

Skulle PFA Kollegiet i fremtiden have behov for at installere PULSE, så indeholder nøglen en chip, der gør, at den også kan fungere som et adgangskort. Ved mistede nøgler er skaden ikke stor, da ejendommens administrator enkelt kan deaktivere den mistede nøgle. Herved spares ærgerlige omkostninger til omstilling af øvrige indgangsnøgler. 

Som med eksemplet fra PFA Kollegiet i Odense, så er de højteknologiske adgangs- og låsesystemer i høj grad på indtog også i andels- og ejerboligforeninger. De skaber brugervenlighed, sikkerhed, sparede driftsomkostninger og høj grad af fleksibilitet til gavn for administrator, bestyrelse og beboere. Og klimaet.


Artiklen er skrevet af Brian Søncksen, Key Account Manager, ASSA ABLOY Opening Solutions A/S.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.