Sådan etablerer I ladestandere i foreningen

---

Mange boligforeninger får forespørgsler fra beboerne om mulighed for opladning af elbiler. Men hvordan håndterer man på bedste vis kollektiv opladning af elbiler under hensyntagen til teknik, praktik, økonomi og jura?

---

Private villaejere kan frit vælge en ladeløsning til egen carport eller garage, som forsynes fra den eksisterende el-installation. Villaejeren behøver ikke at tænke på, om P-pladsen er tilgængelig, når vedkommende vil lade. Villaejeren behøver heller ikke tage æstetiske hensyn til resten af kvarteret, eller om ladeløsningen er økonomisk attraktiv for andre end villaejeren selv.

Anderledes ser det ud i boligforeninger uanset, om det er almennyttige boligforeninger, andelsforeninger eller grundejerforeninger, hvor alle disse faktorer spiller ind. Men der er som boligforening også fordele og mulighed for at lave fælles løsninger. I kraft af boligforeningers størrelse er der mulighed for at sætte krav til ladeoperatørerne og skabe løsninger, som den private villaejer ikke kan opnå.

Elbiler er kommet for at blive. Det bliver derfor kun mere og mere relevant at tage stilling til forholdene for elbilister i boligforeningen.

Hvordan undgås ubudne gæster?

Parkeringsforhold kan være en væsentlig udfordring. Har boligforeningen ikke egne parkeringspladser, skal der etableres ladestandere på offentlig vej, og dermed skal standerne jf. gældende lov være tilgængelige for offentligheden.

“Er der udsigt til andre projekter som f.eks. energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet. ”

Det er altid en risiko, at offentligheden i nogen grad lægger beslag på de ladestandere, man som forening etablerer. Denne udfordring kan dog løses ved prissætningen af opladning. Offentligheden skal ganske rigtigt have adgang, men hvis prisen f.eks. sættes højt i løssalg, så kan man være ret sikker på, at fremmede kun bruger standerne i nødstilfælde. Boligforeningen kan nemlig have egne interne priser.

Vil du gerne høre mere om ladestandere og andre bæredygtige løsninger til boligforeninger? Så deltag til vores gratis VidenSeminar tirsdag d. 28. maj og få viden og inspiration, der skaber værdi jeres forening - både økonomisk og klimamæssigt.

Faste eller frie parkeringspladser?

Har I som boligforening derimod egne parkeringspladser, bliver næste spørgsmål, om der er tale om faste pladser eller frie pladser.

Frie pladser, hvor man kan rokere rundt, er en stor fordel, når det kommer til kollektiv opladning. Ét ladestik er i gennemsnit tilstrækkeligt til opladning af 3-5 elbiler, og man kan dermed opnå en langt højere udnyttelsesgrad og bedre økonomi ved frie pladser, end hvis den enkelte elbilist skal have sin egen plads og ladestander. Plug-in hybrid kræver dog et ladestik pr bil pga. deres korte rækkevidde og deraf hyppige ladebehov.

Man kan naturligvis også etablere individuelle dedikerede ladebokse - så vil etableringsomkostningerne blot være derefter. Det vigtigste er, at man som forening holder fast i en kollektiv etablering af ladeinfrastruktur. Forskellige løsninger fra forskellige ladeoperatører kan nemlig ikke kommunikere og dermed ikke dele forsyningen.

Ved etablering af kollektiv opladning, skal der bl.a. tages hensyn til:

Parkeringsforhold

Forsyningsforhold

Æstetik og teknik

Økonomi (etablering) 

Finansiering

Drift og betaling

Deling af ladestik

Beboerdemokrati

Sideordnet virksomhed

Hvordan er ejendommens forsyningsforhold?

Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold. I mange tilfælde kan man være heldig, at der er et uudnyttet leveringsomfang på ejendommen, som kan anvendes til en start på kollektiv opladning af elbiler.

Ofte er der afsat leveringsomfang til ét eller flere røde CEE-stik i en boligblok til brug for maskiner, pumper, affugtere eller andet udstyr. Det kan også være et fælleshus, der har ekstra forsyning, som ikke bliver anvendt.

I samråd med en autoriseret el-installatør og ladeoperatør kan et uudnyttet leveringsomfang anvendes til forsyning af ladebokse - såfremt det giver økonomisk mening at trække et forsyningskabel fra eltavlen til ladepladserne. Er der f.eks. 32 A til rådighed, kan man forsyne 2-4 ladestik. Er der derimod 63 A til rådighed, kan man forsyne 4-12 ladestik alt efter den tekniske løsning.

Har man ikke et eksisterende leveringsomfang, skal der etableres en ny tilslutning til det offentlige elnet, hvilket kan være en væsentlig udgift.

Æstetik og teknik?

Æstetiske overvejelser alene vil i de fleste boligforeninger diktere, at der bliver tale om én kollektiv ladeløsning med ladebokse/-standere af samme fabrikat og type. Ellers får man en skov af ladestandere i forskellige farver, størrelser og lyd- og lyssignaler.

Også ud fra tekniske forhold er én samlet kollektiv løsning at foretrække. Når ladeboksene er af samme fabrikat, kan der anvendes såkaldt lastbalancering. Det betyder, at et begrænset forsyningsomfang kan strækkes længere end det typiske behov for 16 A på 3 faser (11 kW) pr. ladestik.

Økonomi til etablering?

Som allerede nævnt har det betydning for økonomien i projektet, hvordan forsyningsforholdene i forvejen er i boligforeningen. En anden ting, der spiller ind, er, hvorvidt der skal graves.
Er det tilfældet, er det vigtigt at være meget opmærksom på at placere ladeinfrastrukturen så tæt på forsyningspunktet som muligt, da det hurtigt kan koste 1.000kr pr. meter, hvis der skal graves/skydes og retableres bagefter.
Nogle ladeoperatører tilbyder at udleje ladebokse, hvilket umiddelbart kan forbedre etableringsøkonomien – eller rettere likviditeten. Men man skal være opmærksom på, at hvis ladeboksene tages retur af operatøren ved ophør af aftalen, kan det sætte boligorganisationen i en udsat position.

Hvordan finansieres etablering af ladestandere? 

Det er oplagt at etablere og finansiere ladestandere som en forbedring svarende til legepladser, sportsanlæg osv. og fordele etableringsomkostningerne over huslejen. Er der udsigt til andre projekter som fx energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet.

Såfremt der er behov for eller ønske om fuld brugerfinansiering, er det en god ide at skelne mellem etablering på den ene side og forbruget på den anden side – som man jo gør ved andre forsyningsarter. Det giver den mest rimelige fordeling. Med andre ord skal man tænke i et oprettelsesgebyr og en efterfølgende pris for opladning pr. kWh.

Hvordan deles man om ladestik?

Det er et vigtigt for økonomien, at hvert ladestik kan deles af flere biler. Men hvordan gør man det i praksis?

“Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold.

”

Der findes tekniske systemer, hvor man kan foretage reservation af et ladestik via en app. Det kan for nogle være ganske smart. For andre er det et problem, at app’en ikke tager højde for, hvad man f.eks. skal betale, hvis man ikke udnytter en reservation helt eller delvist, eller hvornår en reservation, som ikke er taget i anvendelse, frigives, hvis den overhovedet skal frigives?

Derfor kan det for nogle fungere bedre at anvende enklere løsninger. Man kan starte med skiltning om, at ladepladserne er forbeholdt elbiler under opladning og maksimum med 4 timers parkering i tidsrummet 8-21. Så sikrer man rotation om dagen samt, at man fra kl. 17 kan blive holdende til næste morgen.

Man kan efter behov supplere med yderligere regler som f.eks. et maksimalt antal opladninger pr. uge.

Hav argumenterne klar: Dét spørger beboerne om

I mange boligforeninger kan det være en udfordring at samle opbakning til investeringer i ladeinfrastruktur, som i starten kun er en fordel for et mindretal. En række spørgsmål og argumenter går igen, som det er godt at have et svar klar på i bestyrelsen:

Spørgsmål: “Vi etablerer heller ikke tankstationer. Hvorfor så ladestandere til elbiler?”

Svar: Brændstofbiler tankes mest hensigtsmæssigt på centrale tankstationer. Elbiler lades derimod mest hensigtsmæssigt over mange timer om natten. Derfor er hjemmeopladning vigtig.

Spørgsmål: Der er kun et fåtal, der har elbil!

Svar: Ja, men vi ender formentlig alle i en elbil, da nysalget af brændstofbiler forventes at stoppe i løbet af 6-8 år. Derfor vil vi alle på sigt få gavn af ladestanderne.

Spørgsmål: Jeg har slet ikke bil. Hvorfor skal jeg være med til at betale for ladestandere?

Svar: Det er heller ikke alle, der har børn, der benytter legeplads eller sportsfaciliteter. Alligevel forventer vi fuld eller høj grad af brugerfinansiering over tid.

Artiklen er skrevet af Elbilforeningen i Danmark.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Overvejer I solceller? Så kan I nu søge tilskud til solcellescreening hos Københavns kommune

---

Der er igen åbent for ansøgninger til Københavns Kommunes SOLCELLEPULJE, men hvis I mangler information og vejledning til at komme i gang, så TAG med til vores kommende VidenSeminar og bliv klar til at ansøge!

---

Til vores kommende VidenSeminar sætter vi fokus på temaet “Guld på øverste etage”, herunder solceller. Her kan blandt andre I møde repræsentanter fra Københavns Kommune, der kan give jer den nødvendige viden og indsigt til at forstå processen bag et solcelleprojekt, så I kan blive rustet til at indsende jeres ansøgning til solcellepuljen.

I kan gratis tilmelde jer VidenSeminaret torsdag d. 2. maj lige her

Solcellepuljen

Solcellepuljen giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale. Der er ansøgningsfrist til puljen d. 1. september 2024, eller når puljen er tom.

At vurdere, om ens ejendom er velegnet til solceller, kan være en udfordrende opgave. Der opstår ofte mange spørgsmål undervejs: Er der tilstrækkelig plads på taget eller facaden? Modtager taget tilstrækkelig sol, eller er der hindringer som træer eller skorstene, der kaster skygger? Hvordan påvirkes bygningens arkitektur, og er der eventuelle restriktioner i lokalplanen? Økonomiske overvejelser spiller også en rolle.

En privat rådgiver kan hjælpe jer med at besvare disse spørgsmål og give jer et solidt grundlag for beslutninger på bestyrelsesmødet eller generalforsamlingen. I har mulighed for at ansøge om tilskud fra puljen selv, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med jeres fuldmagt.

Hvor meget kan I få i støtte?

Solcellepuljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

Tilskuddet dækker 50 % af rådgiverudgiften, dog kan I maksimalt modtage 15.000 kr. inkl. moms pr. boligforening eller boligafdeling. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

Du kan læse mere om solcellepuljen og finde ansøgningsskemaet hos Københavns kommune lige her.

Vejledning til boligforeninger

Som et tilbud til boligforeninger har Københavns Kommune har netop lanceret en ny webvejledning. Denne vejledning tilbyder blandt andet gode råd og inspiration til solceller i boligforeninger.

Inspiration fra cases i andre boligforeninger

Når man skal vælge solceller, er der mange muligheder, og valget af solceller vil have betydning for både ejendommens arkitektur og anlæggets energiproduktion. Det kan derfor være en fordel, at se hvilke løsninger andre boligforeninger har valgt, samt hvilke overvejelser, der ligger bag. I vejledningen kan I se videoer med en række eksempler på solceller i boligforeninger og blandt andet høre bestyrelsesformænd dele deres erfaringer.

Konkret vejledning

Udover inspiration indeholder webvejledningen også konkrete guides til, hvordan I til en start selv kan undersøge, om solen skinner nok på jeres ejendom, og hvordan I vurderer økonomien i et solcelleprojekt.

Du kan finde webvejledningen og læse meget mere om solceller i boligforeninger her.

Tagboliger til gavn for klima, miljø, byen og pengepungen

---

Byens tage gemmer på mange uudnyttede kvadratmeter. Dét åbner døre for etablering af tagboliger, der er til gavn for både foreningen og dens beboere, men også for byen, miljøet og klimaet. 

---

De københavnske tage var oprindeligt blot en funktionel og visuel arkitektonisk afslutning på bygningerne - ofte dikteret af de forhåndenværende materialer og tilgængelige byggeteknikker. I en periode var de en formmæssig konsekvens af, at der blev stillet krav til bygningshøjderne i København, hvoraf det klassiske Københavnertag opstod.

Men mange københavnske tage gemmer på uudnyttet guld. Flere af de mest attraktive boliger findes nemlig under tagene. Lyset, de rummelige kvaliteter, udsigten og roen tiltrækker mange borgere. 

Danmarks Tekniske Universitet estimerede i 2017, at der var mulighed for at etablere boliger til ca. 22.000 københavnere under de eksisterende tage. Det svarer til ca. 10.000 nye boliger eller godt og vel 329.000 m2 nyt boligareal inden for Københavns Kommunes grænser. Dette kunne være løsningen på ca. 22% af det nye boligbyggeri, man forventer er nødvendigt i København i perioden fra 2015 til 2027. Der er altså̊ rigtig god plads under tagene.

Vil du gerne vide mere om mulighederne for at få tagboliger i din forening?
Så deltag til vores VidenSeminar torsdag d. 2. maj, hvor du kan møde rådgivere og leverandører og få svar på de spørgsmål og problemstillinger I står med i forbindelse med jeres kommende tagprojekt.
Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig gratis her.

Tagboliger styrker foreningens økonomi

For mange kan tanken om at skulle have nye overboer være svær at forlige sig med. Byggerod, rift om parkeringspladserne i gaden, flere cykler i gården og folk på trapperne: Tilsyneladende masser af besvær. Men ser man på mulighederne ved inddragelse af uudnyttede tagrum til boliger for nye beboere, er fordelene faktisk store og mulighederne mange.

“Inddragelsen af tomme tagrum og salg af de nye tagboliger vil være med til at styrke økonomien hos andels- og ejerforeningen.”

For det første vil der med nye beboere være flere til at dele fællesudgifterne. Da fællesudgifterne efter indflytning af nye beboere i de nye tagboliger ikke vil stige markant, vil den respektive andel af fællesudgifterne nemlig falde. Der vil fremover desuden være flere til at dele udgifterne til f.eks. større renoveringer.

Yderligere vil inddragelsen af tomme tagrum og salg af de nye tagboliger være med til at styrke økonomien hos andels- og ejerforeningen. Indtægten fra salget kan for eksempel bruges til at finansiere en omfattende energirenovering af den underliggende bygning, der ville kunne mindske beboernes månedlige udgifter til varme og bl.a. højne indeklimaet og komforten i boligerne. Samtidig bliver klimaskærmen også væsentlig bedre, når man transformerer loftsrum til tagboliger, og det kan spare penge på alles varmeregning.

Slip for omkostningerne

En anden mulighed er at ”handle” tagrummene til en udvikler, der ”betaler” for tagrummene ved for eksempel at etablere et nyt tag på bygningen, en ny fælles tagterrasse eller nye velisolerede vinduer i bygningen - helt uden omkostninger for foreningen. Denne løsning kan være af speciel interesse for ejere og foreninger, der skal have lavet nyt tag, men som af forskellige årsager ikke har økonomien til dette.

To muligheder for etablering af tag

Grundlæggende er der to forskellige muligheder, når man skal etablere tagboliger. Enten kan boligerne etableres i det eksisterende tagrum uden, at tagkonstruktionen berøres eller i hvert fald kun ændres minimalt. Det er som tommelfingerregel den klart billigste, nemmeste og mest miljøvenlige måde. Denne model sætter dog visse begrænsninger i forhold til rummelighed, da man er forholdsvis bundet af konstruktioner, spærhøjder og taghældninger.

Den anden mulighed er, at hele den eksisterende tagkonstruktion fjernes, og der kan etableres en ny konstruktion i en anden form. Dette giver den største frihed til at forme lejligheden præcis, som man vil have den. Det koster dog mere og er en mindre miljøvenlig løsning. 

“Udover at tagboliger er fantastiske at bo i, er de også rigtig gode for byen, miljøet, klimaet og os alle sammen.”

Den enkelte løsning afhænger af mange faktorer. Placeringen i byen: Er der arkitektonisk frihed til at “ændre på tagformen”? Afstand til nabobygninger: Er der lysmæssigt plads til en ny tagkonstruktion? Bygningen: Kan denne bære en ny konstruktion? Vilje og overskud: Er der kræfter, opbakning og økonomi i foreningen til den store løsning? Den optimale løsning for jer skal findes sammen med jeres rådgivere.

Artiklen er skrevet af Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i energi og byggeri, Rådet for Grøn Omstilling

Tagbolig eller tagterrasse: Hvordan kommer vi i gang?

---

At etablere tagbolig og/eller tagterrasse i boligforeningens tagrum er ikke noget, man bare lige gør. Der er kriterier, som man skal leve op til og mange beslutninger, der skal tages, men med god planlægning og rådgivning kan det blive en stor succes.

---

I mange boligforeninger er der stor sandsynlighed for, at der ligger et stort potentiale for etablering af tagboliger gemt på ejendommens uudnyttede tagetage. Udnyttelse af tagetagen kan nemlig vise sig at være meget attraktiv økonomisk med mulighed for at forbedre ejendommen.

Etablering af nye tagboliger bliver ofte tilbudt som en ’gratis’ mulighed af en developer, som samtidig køber retten til at videresælge boligerne. Ejendommen får måske ved samme lejlighed nyt tag ”gratis”, eller der bliver udført andre tiltrængte renoveringsarbejder. Det er et meget tillokkende tilbud for mange boligforeninger, men det kan også give problemer i forhold til, hvem der bestemmer over hvad.

Foto: ETPLUS

Det første skridt: Arkitektoniske hensyn

Ét af kriterierne i helhedsvurderingen, som forvaltningen vil forholde sig til ved indsendelse af et byggeandragende, er ”arkitektoniske hensyn”. Arkitektonisk hensyn/kvalitet kan være svært at definere. Det er den enkelte bygning og beliggenheden, som i hvert enkelt tilfælde bør være grundlaget for arkitektoniske overvejelser. I nogle tilfælde kan en fuldstændig tilpasning til den eksisterende ejendom og dens omgivelser være den rigtige løsning, mens det i andre situationer vil være rigtigt at arbejde med kontraster i såvel materialer som udformning.

Rumhøjde og volumen i loftetagen er afgørende for indretningsmulighederne, f.eks. i form af dobbelthøje rum eller indskudte etager. Rumligheden i tagboliger underbygges ofte af ovenlysplaceringer, ateliervinduer og kviste. En af de store attraktioner i tagboliger er muligheden for at indrette en tagterrasse, hvorfra der er udsyn over byens tage og med mulighed for at etablere et grønt areal.

“God planlægning kan spare tid og penge i projekterings- og byggefasen.”

Et eksisterende loft giver både muligheder og begrænsninger i selve planløsningen. Ofte er man begrænset af tagkonstruktionen og placeringen af installationer. Omvendt kan begrænsningerne også give inspiration til at indrette en bolig utraditionelt og individuelt. 

Det første boligforeningen bør gøre er derfor at finde en arkitekt, der ved, hvad der skal tages hensyn til, og som har erfaring med projekteringen af tagboliger. Den rette arkitekt eller rådgiver vil nemlig være bekendt med den krævede disciplin, der skal til for at styre projektforløbet succesfuldt gennem en dialogorienteret proces med bygherre, bruger/beboer, myndighed, rådgiver og entreprenører.

Foto: ETPLUS

Udvidelse eller nye boliger?

En tagbolig kan enten indrettes som en ny, selvstændig bolig eller som udvidelse af den eksisterende bolig, der ligger under tagrummet. 

Udnyttelse af tagrummet til boligformål indebærer næsten altid, at der sker ændringer i forhold til installationer, konstruktioner, indretning og adgangsforhold. Det er en god idé på forhånd at overveje især adgangsforhold og indretning. Hvis der indrettes selvstændige boliger, vil det ofte være nødvendigt at forlænge hovedtrappe og/eller bagtrappe. Ligger boligerne på 2. sal eller derover, vil indretning af selvstændige tagboliger i mange kommuner blive suppleret med krav om etablering af elevatorer. 

Der er fordele og ulemper både ved at etablere nye boliger og ved at udvide af de eksisterende boliger. En selvstændig bolig kan lejes ud til markedsprisen, men kravene til byggeriet er større, end hvis der blot er tale om en udvidelse. Der er f.eks. strengere krav til brandsikring og lydisolering, man skal føre trappe op, og man skal etablere køkken, bad og toilet.

“Udnyttelse af tagetagen kan vise sig at være meget attraktivt økonomisk”

Vejen til succes

Etableringen af nye tagboliger er en proces, som heldigvis går godt rigtig mange gange. Men der er selvfølgelig også nogle udfordringer eller faldgruber, som man bliver nødt til at være opmærksom på, når man skal beslutte sig for at indrette et ’kig til stjernerne’ under taget.

Både før og under en byggesag er det en fordel at have en tæt dialog med de berørte parter, ikke mindst ejendommens beboere, men også ejerne og beboerne af de omkringliggende ejendomme. Beboerne i en ejendom, hvor man vil ændre anvendelse af tagetagen, berøres altid af byggesagen. Det er derfor vigtigt, at man i beslutningsprocessen interesserer sig for, at de eksisterende beboere ser fordelene i projektet og ikke kun fokuserer på ulemper. 

God planlægning kan spare tid og penge i projekterings- og byggefasen. Derfor er det vigtigt at komme godt fra land og få udarbejdet et godt byggeprogram som grundlag for beslutningen om at etablere tagboliger. Man kommer et langt skridt hen ad vejen, såfremt man som bygherre kan etablere en konstruktiv og tillidsfuld dialog med rådgivere og myndigheder.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, partner & arkitekt maa, ETPLUS

Står I overfor en energirenovering? Statens energirenoveringspulje er åben nu!

---

Drømmer I om en mere energivenlig boligforening? Står i overfor et renoveringsprojekt, der f.eks. involverer isolering, Vinduer eller ventilation? Så kan I overveje at søge tilskud i denne pulje.

---

Energirenoveringspuljen er Energistyrelsens tilskudsordning, der har til formål at nedbringe energiforbruget i helårsboliger. Derfor gives der hvert år tilskud til renovering af klimaskærm og optimering af boligens drift. Puljen åbnede for ansøgninger d. 10. april 2024 og lukker igen, når puljen er tom eller senest d. 1. august 2024.

Så hvis I overvejer, at søge tilskud til en kommende energirenovering i jeres forening, er det nu, I skal i gang med at sende jeres ansøgning.

Hvad kan man søge tilskud til?

Puljen giver tilskud til fem forskellige slags energiforbedringer, og det er muligt at søge tilskud til mere end et projekt ad gangen. Her får du et kort overblik over, hvad I kan søge tilskud til.

• Isolering
  Det kan eksempelvis være udvendig isolering af ydervæg og efterisolering af tag og loft.

• Vinduer

  Herunder udskiftning af eksisterende ovenlysvinduer, udskiftning eller etablering af forsatsrammer og udskiftning af eksisterende facadevinduer.

• Ventilationsanlæg

  I kan søge tilskud til etablering af mekanisk ventilationsanlæg:

• Vandbåret rumvarme

  Der kan søges tilskud til etablering af vandbåret rumvarme, hvis ikke foreningen har et fordelingsanlæg i forvejen.

• Energimærke

  Det er også muligt at søge tilskud til jeres eksisterende energimærke.

Skal I have renoveret jeres tag og savner viden og rådgivning til, hvordan I griber projektet an? Så deltag til vores VidenSeminar torsdag d. 2. maj, hvor vi netop sætter fokus på tag og de muligheder, der ligger i en tagrenovering. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig gratis her.

Hvem kan søge?

For at søge tilskud fra energirenoveringspuljen skal man opfylde disse 5 krav:

1. Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det

2. Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt

3. Projektet må ikke være sat i gang eller gennemført, når du ansøger

4. Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt

5. Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer

Særligt for boligforeninger

Når I søger tilskud på vegne af en forening, er der flere krav, I skal leve op til, og flere dokumenter I skal have klar, inden I søger. Her er det et krav, at foreningen har et CVR-nummer, og at bygningens hovedanvendelse er registreret som helårsbeboelse i BBR. De særlige dokumenter indebærer blandt andet fuldmagt, ansøgererklæring og de minimis-erklæring.

Du kan læse meget mere om kravene for boligforeninger og finde vejledning til ansøgningsprocessen hos SparEnergi her.

Hvordan søger man?

Hvis I opfylder kravene for puljen, kan I gå i gang med ansøgningsprocessen. Det er vigtigt, I er forberedte, inden I søger tilskud. Derfor skal I på forhånd vide, hvad I vil søge tilskud til, have styr på de nødvendige dokumenter og have læst SparEnergis vejledning og deres trin-for-trin guide til ansøgningsportalen.

Når I skal sende ansøgningen, skal I huske at have jeres energimærke klar. Ansøgningen sker igennem Energistyrelsens ansøgningsportal, og det kan være en fordel at have SparEnergis ansøgningsvejledning ved hånden imens I udfylder ansøgningen.

Pengene fra puljen fordeles efter først-til-mølle-princippet. Derfor lukker ansøgningsportalen ned, når der ikke er flere penge tilbage i puljen. Hvis ikke I når at få tilskud til jeres energirenovering i denne omgang, forventes der at åbne endnu en pulje senere i 2024.

Du kan læse meget mere om energirenoveringspuljen, ansøgningsprocessen og finde link til ansøgningsportalen hos SparEnergi.

Derfor skal en boligforening have solceller!

---

Selvom solceller er en populær grøn energiløsning med mange fordele, kan der hurtigt opstå mange relevante spørgsmål, når man overvejer at anskaffe sig et solcelleanlæg til boligforeningen.

---

Solceller er en oplagt mulighed for at reducere boligforeningens energiomkostninger. For udover at foreningen sparer penge på elregninger, er der en lang række fordele ved solceller. Først og fremmest mindsker de boligforeningens klimaaftryk, da solceller er en vedvarende energikilde og dermed reducerer brugen af fossile brændstoffer. Derudover vil solcellerne hjælpe boligforeningen til at generere en passiv indkomst ved at sælge den overskydende energi tilbage til det lokale strømnet.

Hvor stor er elbesparelsen?

Den nøjagtige besparelse afhænger af det specifikke klima, hvor solcellerne er installeret, samt hvilken type solcelleanlæg, der er installeret. Et solcelleanlæg er designet til at producere op til 50% af det samlede energiforbrug, hvilket kan resultere i store besparelser på elregninger for boligforeningerne - helt op til halvdelen af den samlede elregning.

Vær opmærksom på, at det både kan give besparelser i ejendommens fælles elforbrug OG for den enkelte lejlighed - alt efter hvilken løsning man ønsker.

Solceller kan enten monteres direkte på det eksisterende tag, eller som integreret løsning, hvor solcellepanelerne erstatter tagbelægningen.

Vil du vide mere om, hvordan I kan få solceller i jeres forening?
Så tag med til vores gratis VidenSeminar torsdag d. 2. maj, hvor I blandt andet kan møde Greentec Energy og blive klogere på solceller og andre tagprojekter.

Er det besværligt?

Det er ikke besværligt at installere solcelleanlæg. Det kan være et relativt simpelt projekt at gennemføre, så længe man har den rette viden og de rette kompetencer. Dog er det vigtigt at sikre sig, at solcellerne er installeret korrekt for, at de kan fungere optimalt. Inden installationen påbegyndes, bør man kontrollere, om der er tilladelser eller andre forholdsregler, der skal følges.

Vi anbefaler, at foreningen arbejder sammen med en rådgiver og vælger en solcelleleverandør, som er kompetent, har relevant erfaring samt et kapitalgrundlag, der er i orden.

Solceller er en oplagt mulighed for at reducere boligforeningens energiomkostninger.

Hvor hurtigt er vores investering tjent hjem igen?

Det afhænger af det specifikke solcelleanlæg og hvor meget energi, det kan producere. Generelt kan et godt designet solcelleanlæg tjene sin investering hjem på 7-10 år, men det kan være kortere eller længere tid afhængigt af det specifikke anlæg. Derudover kommer det også an på, om der skal stilles stillads op og om taget kan bære solcellerne uden forstærkninger. Det vil være en god ide at igangsætte projektet samtidigt med andre opgaver, der kræver stillads.

Hvordan er processen?

Typisk beslutter bestyrelsen sig for at indhente viden og rådgivning omkring installation af et solcelleanlæg. Det gør bestyrelsen ofte sammen med en rådgiver eller 1-2 solcelleleverandører. Derefter undersøges der, hvilke muligheder der er relevante for foreningen. Det kan være "den lille model", hvor det alene er fællesstrømmen, der ønskes solceller til eller "den store model", hvor det er alle elforbrugere i ejendommen, som skal kunne få glæde (og besparelse) af solcelleenergien.

Dernæst beslutter bestyrelsen sig for hvilken eller hvilke modeller, der skal præsenteres for generalforsamlingen. På generalforsamlingen skal der også tages stilling til, hvordan projektet skal finansieres.

Så snart generalforsamlingen har truffet en beslutning, sættes processen i gang.

Artiklen er skrevet af Søren Bay, partner i Greentec Energy.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Tagudskiftning er blandt ejendommens største investeringer

---

Mange foreninger administrerer og foretager selv, mange af de mindre vedligeholdelsesopgaver, som løbende udføres på en ejendom. Men en tagrenovering kræver rigtig mange overvejelser og man bør derfor, som udgangspunkt, søge professionel hjælp.

---

Den største investering

Tagudskiftning er en af ejendommens største investeringer, og derfor er det også vigtigt at have fokus på valg af den rette løsning, herunder også på valg af den rette rådgiver.

Etageejendomme kan have mange forskellige typer af tagudformninger eller belægninger, så som eternitbølgeplader, tegl, zink, kobber, men også det man kalder københavnertag. Det er en tagkonstruktion, som er udformet med to skråtstående tagsider typisk på ca. 45 grader, men i stedet for at de to sider mødes i én kip, så er der et næsten fladt tag på toppen. De skråtstående tagsider er typisk, med naturskifer, skifereternit eller teglsten og den næsten vandrette del med tagpap.

I dag vil man ved udskiftning af tagdækningen, ofte vælge, at montere et undertag. Her er det også vigtigt, at man vælger en undertagsløsning, som passer til tagmaterialet, ejendomstypen, placering, samt hvorvidt der er tale om en udnyttet tagetage eller blot depotrum.

Skal I snart have nyt tag, og er I måske interesseret i at udnytte tørrelofter til tagboliger eller tagterrasser? Til vores kommende VidenSeminar torsdag d. 2. maj kan I få viden og inspiration til jeres kommende tagprojekt.
Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig gratis her.

Indregn stilladsomkostninger sammen med tagets levetid

På en etageejendom til 5. sal er det meget omkostningstungt at opstille stillads, som også skal have fuld overdækning for at sikre mod nedbør i byggeperioden. Derfor vil det være naturligt, at vælge en tagløsning med længst mulig levetid og mindst mulig vedligeholdelse.

Selvom man vælger at opgradere sit tag med en dyrere løsning, kan det meget vel tjene sig hjem over tid. Eksempelvis kunne der på københavnertaget være monteret eternitskifer, som typisk har en levetid på 25-30 år, og her kunne man med fordel udskifte til naturskifer, som har en levetid på 100 år. Vel er naturskiferen dyrere end eternitskiferen i anskaffelsespris, men dens levetid er 3-4 gange så lang, hvorfor man over tid sparer rigtig mange penge ved valg af den rigtige løsning.

Med et dyrt stillads opstillet er det desuden naturligt at vurdere mulige synergiarbejder. Det kan være at male eller skifte vinduer, fugearbejde ved vinduer og facade eller at gennemgå tagrender og nedløb.

Vand og fugt på loftet bliver til råd og svamp

Tjekliste for tagudskiftning

- Vælg en rådgiver (spørg gerne flere), dvs. rådg. ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt

- Advokat eller administrator skal gennemgå rådgiveraftalen inden aftalen indgås

- Tal løsninger i samråd med rådgiveren, stil gerne mange spørgsmål

- Lad eventuelt rådgiver fremlægge projektet og økonomi på en generalforsamling

- Rådgiver tjekker jeres fredning- eller bevaringsværdi

- Få lavet miljøscreening og eventuelt undersøgelse for trænedbrydende svampe

- Lad rådgiver udbyde entreprisen til forskellige entreprenører for at få den bedste pris

- Advokat eller administrator kan gennemgå entrepriseaftalen inden den sendes til entreprenøren.

- Rådgiver forestår tilsyn og byggemøder undervejs i projektet

- Rådgiver forestår afleveringsforretning

Når man har monteret et undertag leder dette vandet, som kommer fra slagregn, fygesne eller i værste fald fra en utæthed i tagbelægningen, videre ned i tagrenden. På denne måde er der en ekstra sikring af loft og lejligheder mod nedbør. Historisk har man ikke monteret undertag, hvilket kan føre til vandindtrængning over en mangeårig periode til primært murværket og træværket langs murkronen. Dermed er der latent risiko for angreb af trænedbrydende svampe, hvor der kan være tale om hurtigt voksende trænedbrydende svampe, som eksempelvis ægte hussvamp, og/eller langsomt nedbrydende rådangreb. 

Inden der foretages en udskiftning af tagdækningen, bør der derfor udføres en stikprøveundersøgelse af risikobetonede bygningsdele, som eksempelvis tagfod ved skotrender, under støbejernsvinduer, langs trempelkonstruktioner og ved kviste og frontspidser. Herved minimeres risikoen for uforudsete udgifter, og det undersøges om der er en mulighed for at få dele at angrebene dækket af ejendommens bygningsforsikring. Samtidig, og inden tagentreprisen kommer i udbud, kan man få foretaget en miljøscreening af eventuelle farlige stoffer i de forskellige materialer, der har været brugt gennem tiden, hvilket f.eks. kunne være asbest. 

For at undgå lignende skader fremover skal man ved montering af et nyt undertag og uanset materialevalg altid sikre sig, at der er den nødvendige ventilation af undertaget. Er der tale om en udnyttet tagetage skal der monteres dampspærre, som sikrer at den varme luft fra beboelsen, ikke vandrer ud i tagkonstruktionen/ isoleringen og kondenserer.

Ændringer i konstruktion kan betyde nye godkendelser

Vælger man at etablere undertag eller gå fra eksempelvis eternitskifer til naturskifer, så ændrer man også belastningen i taget væsentligt. Det vil kræve nye statiske beregninger for tagets bæreevne og efterfølgende forstærkning af spær i nødvendigt omfang. Når man ændrer på spærene, enten ved efterisolering eller ved forstærkning, så kræver det ofte en forhøjelse af eksisterende spærkonstruktion. 

Ønsker man samtidig at skifte tagbelægning eksempelvis fra skifer til tegl, så ændrer man udtryk på bygningen, og det er ikke altid tilladt. At ændre på bygningens højde eller udtryk kræver at man undersøger bygningens frednings- eller bevaringsværdi, så man ikke arbejder med ideer, som slet ikke kan godkendes.

Vedligeholdelsesplanen - en forudsætning for overblikket

I andels- og ejerboligforeninger bør man altid have en drift- og vedligeholdelsesplan, som kan give bestyrelsen overblik over større arbejder og økonomi. Vedligeholdelsesplanen er også en hjælp for andre rådgivere som bank, realkredit og administrator samt ved køb og salg af de enkelte lejligheder. En vedligeholdelsesplan udarbejdes i tæt samarbejde med en teknisk rådgiver, og da prisen på en tagudskiftning på etageejendomme kan svinge fra en halv million kr. til et tocifret millionbeløb, så er vedligeholdelsesplanen og den tekniske rådgivning et risikabelt sted at spare. Det er derfor afgørende, at den tekniske rådgiver er kompetent ved at have erfaring fra tagprojekter, materialevalg, myndighedsbehandling, miljøspørgsmål mm.

Den gode rådgiver

Den gode rådgiver forstår vigtigheden af kommunikationsopgaven, der ligger i de store byggeprojekter. Det kræver seriøs erfaring med kommunikation  og projektledelse, når der i flere måneder vil stå skurvogne og byggematerialer på boligforeningens fællesarealer, og håndværkerne går rundt på stilladset og ind og ud af  ejendommen fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Der vil altid være ændringer i projektforløbet, men ved grundig orientering og en god dialog mellem beboere, bestyrelse, entreprenører og rådgiver kan man mindske gener og irritation til et minimum, som er med til at sikre en god oplevelse i byggeperioden for alle.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Morgan Nilsson, OBH-Gruppen

Er I klar til at forbedre livet i lejligheden? Få inspiration til altan, vinduer og indeklima

---

Til vores kommende VidenSeminar Tirsdag d. 9. april sætter vi fokus på, hvordan altaner, nye vinduer og et sundt indeklima kan forvandle livet i lejlighederne.

---

Øget livskvalitet for beboerne 

En stor del af vores tid bruges indendørs på vores bopæl. Det har derfor stor betydning for livskvaliteten, at vi er komfortable og trives, hvor vi bor. Derfor sætter vi fokus på nogle af de nøgleelementer, der kan have betydning for beboernes livskvalitet til Min Boligforenings VidenSeminar om altaner, vinduer og indeklima.

Altaner: Din personlige oase i byen

En altan er ikke blot et ekstra rum; det er et fristed, hvor du kan få gavn af den friske luft, nyde udsigten samt skabe hyggelige og rolige øjeblikke midt i byens travle tempo. Altanen er beboernes private adgang til udelivet, og dem der ikke allerede har en, drømmer om det. Men reglerne for etablering af altaner kan være svære at overskue. Derfor vil vi til VidenSeminaret gå i dybden med emnet, så I er klædt godt på til et altanprojekt i fremtiden. 

Udluftning og naturligt lys har stor betydning for beboernes sundhed og livskvalitet.

Skab et sundere indeklima

Indeklimaet har en direkte indvirkning på vores trivsel og sundhed. Med den rigtige ventilation og brug af de rette materialer kan boligforeninger skabe et sundt og komfortabelt indeklima, der fremmer beboernes velvære.

Ved at have korrekt designet og vedligeholdt vinduer, der tillader tilstrækkelig udluftning og naturligt lys, kan boligforeninger forbedre indeklimaets kvalitet betydeligt. Dette skaber ikke kun et mere behageligt opholdsrum, men kan også bidrage til at mindske risikoen for problemer som skimmelsvamp og luftbårne allergener.

Sæt fokus på livet i lejligheden

Livet i lejligheden kan forbedres med den rette opmærksomhed på f.eks. altaner, vinduer og indeklima. Deltag til vores VidenSeminar, og hør eksperterne fortælle om, hvordan I gør lejlighederne i jeres forening det ideelle sted at leve, arbejde og trives til fordel for både nuværende og kommende beboere. 

Til VidenSeminaret vil der også være tid til, at eksperterne kan rådgive jer i forhold til de problemstillinger og spørgsmål, I har i netop jeres forening.

TILMELDING

VidenSeminaret afholdes tirsdag d. 9. april kl. 17:00 til 21:00

Hos Arbejdernes Landsbank (AL2), Nørre Voldgade 17, 1358 København K.

Det er gratis at deltage for boligforeninger.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig gratis her.

Altaner kræver hensynstagen til andre mennesker

---

Drømmen er altanen, der fungerer som en udendørs dagligstue, hvor man kan drikke sin kaffe i fred. Men naboerne kommer også tættere på – på godt og ondt.

---

I byen bor man tæt, og naboer kan ofte høres gennem væggen eller genboen skimtes gennem vinduet. Med tilføjelsen af altaner forstærkes det indkig i naboernes liv, da en del af den private bolig trækkes ud på bygningsfacaden. Grænser mellem private boliger markeres herved ikke kun af bestandige mure, men også i stigende grad af transparente altangitre og åbne altandøre. 

Det åbner boligen op og giver beboeren mulighed for at trække frisk luft, men det betyder også, at naboer og byliv kommer endnu tættere på – både fysisk, visuelt og lydligt. Særligt om sommeren, når dørene ofte står åbne, og der er aktivitet på altanerne, forandres grænserne mellem boliger og de fælles rum. 

Foto: BUILD

Nogle beboere supplerer selv med nye grænser for at værne om privatlivet. Det kan være ved at sætte læhegn eller afskærmninger op, men også mere diskret gennem store kurvepotter, møbler eller voluminøs beplantning. Selvom altanen bliver dækket til med værn eller læhegn, kan andre sanseindtryk dog stadig krydse grænser; man kan høre hvad naboen taler om, og lugte hvad de skal have til aftensmad. Samtidig er der en klar norm om, at det er hyggeligt, hvis man ikke afskærmer sig for meget. Derfor fortæller flere beboere også, at grænser kan skabes mere subtilt ved at regulere kropssprog, f.eks. ved at vende ryggen til, eller tage høretelefoner på for at signalere, at man ønsker at være i fred.

Vil du vide mere om, hvordan I kan få altaner i foreningen? Så deltag i vores gratis VidenSeminar tirsdag d. 9. april og hør eksperter dele deres indsigt om altaner, vinduer og indeklima og få konkrete løsninger til at forbedre livet i lejligheden.

Naboskab over altankanten

Nogle naboer hilser eller snakker over altankanten, men så er det typisk fordi, der forud for kontakten er etableret en naborelation, eksempelvis ved at have hilst i opgangen eller til generalforsamlingen.

“Med tilføjelsen af altaner forstærkes det indkig i naboernes liv, da en del af den private bolig trækkes ud på bygningsfacaden”

Det kan både opleves som positivt og negativt, at naboerne kommer tættere på. Nogen mener, at det, at man i højere grad kan se hinanden på altanerne, bidrager til en øget tolerance, kendskab og kontakt. Livet i gårdrummet trækkes op ad facaden – og naboer får små indblik i hinandens liv, også selvom de ikke taler sammen. Her opleves åbningen af boligen mod byen og fællesskabet som et positivt signal. Andre fremhæver, at altanerne æder gårdens fælles rum, og at de mere diffuse grænser fører til nye typer af konflikter blandt beboerne, fordi man fra altanerne i højere grad konfronteres med naboens liv. 

Det kan især være udfordrende, hvis naboen har en markant anden dagsrytme, livsform eller normer end én selv. Ligeledes kan der også opstå konflikter i forbindelse med beslutning om altaner, hvis ikke alle beboere ønsker eller har mulighed for at få altan, eller de nye altaner forringer underboens lysindfald væsentligt.

Foto: BUILD

Diagrammet viser den procentvise forekomst af aktivitet på tre case-ejendommes bygningsfacader med altaner. Registreringerne af aktivitet er foregået tre gange i hver ejendom på sommerdage med godt vejr i tidsrummet 17-21. Hver bevægelse på en given altan er registreret, og en gang i timen er der registreret antallet af altaner, hvor der ikke forekommer liv eller bevægelse – de udgør kategorien ’Ingen aktivitet’.

Man bidrager selv til hyggen

I forbindelse med etablering af altaner opstår der ofte overvejelser om, hvorvidt man skal have nedskrevne regler for altanbrug, og i flere ejendomme er der enkelte regler, eksempelvis i forbindelse med grill, støj og inventar på altanen. 

Flere synes, at det er godt med regler for, hvordan beboerne må bruge deres altaner, fordi det potentielt kan mindske konflikter. Andre mener, at altanreglerne er unødvendige, fordi det væsentlige er, at alle viser hensyn til hinanden. Typisk er denne hensynstagen knyttet til nogle nye normer for naboskab, der forhandles løbende som altanerne skyder frem. Det handler især om, hvad der står fremme på altanen, og hvordan altanerne bruges. De fleste beboere er enige om, at det er upassende og endda skamfuldt, hvis der står skrald på altanen, eller hvis altanen primært bruges til rodet opbevaring.

“Når dørene ofte står åbne, og der er aktivitet på altanerne, forandres grænserne mellem boliger og de fælles rum”

”Man bidrager selv til hyggen”, siger en beboer, og fremhæver derved, at man i indretningen af altanens private rum også bør tage hensyn til, hvordan altanen påvirker gårdrummet, samt naboers og forbipasserendes udsigt. Ligeledes fortæller beboere om, at de tilpasser deres egen opførsel til altannaboernes opførsel. Mange er opmærksomme på ikke at støje til gene for naboerne, ligesom flere også fortæller om, hvornår det er passende og hensynsfuldt at tage kontakt til naboer på altanen. Selvom altanen er et uderum tilknyttet den private bolig, kræver altaner en anden hensyntagen til naboerne, end hvis man blot opholder sig inde i lejligheden eller i en afskærmet have.

Artiklen er skrevet af Marie Stender, Seniorforsker, Antropolog, Ph.d., BUILD, Aalborg Universitet & Maja Wolters, Praktikant, Stud. Scient. Anth., BUILD, Aalborg Universitet.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021

Skab værdi og besparelser med energioptimering

---

Ofte kan en boligforening spare væsentlige udgifter ved at starte med at fokusere på nogle få energiforbedringer. Ved en gennemgang af ejendommen sammen med en energirådgiver kan der lægges en plan for de energibesparende tiltag, så man kan prioritere projekterne her og nu og for fremtiden.

---

For de flestes vedkommende er det energibesparelsen for boligforeningen og for den enkelte beboer, der primært motiverer til at undersøge ejendommens energiforbrug. Der er samtidig også en række afledte sidegevinster af en energiforbrugsanalyse, som er med til at skabe konkret værdi for beboerne og for samfundet generelt. Det kan for eksempel være bedre indeklima, en sundere bygning uden svamp og fugtskader og et lavere CO2 udslip.

Hvad er energioptimering?

Ved at lave en energioptimering kan en andels- eller ejerboligforening sikre sig besparelser ikke kun på elregningen, men også på vand og varme.

Nogle tiltag medfører konkrete besparelser her og nu, for eksempel udskiftning af vinduer, efterisolering af tag eller udskiftning af lyskilder i fælles arealer. Andre tiltag fungerer mere langsigtede ved at motivere til ændret og mere energiøkonomisk adfærd hos beboerne. Det kan ske ved opsætning af moderne vand- og varmemålere, der via smartphones løbende kan informere beboeren om den enkeltes forbrug. Alt efter ejendommens stand og økonomi er der således mange typer renoveringstiltag, der sammen med en energirådgiver kan igangsættes.

Sammen med jeres rådgiver vil I gennemgå, hvilke dele af jeres projekt, der kan søges tilskud til fx. hos jeres energiselskab.

Ofte starter energirenoveringer med mindre skader eller følgeskader på en ejendom, der munder ud i en bygningsrapport. De mange enkeltreparationer bliver ofte for dyre i forhold til en mere sammenhængende renovering, hvor også tilskud til energiforbedrende tiltag kan indarbejdes og indregnes i totaløkonomien.

Energirådgiveren er en teknisk rådgiver typisk fra et rådgivende ingeniørfirma eller arkitektfirma, og deres kompetencer er især en fordel i relation til gennemgang af større etageejendomme. Med energirådgiverens erfaring fra andre lignende ejendomme vil de kunne vejlede om, hvilke energibesparende tiltag, der er fordelagtige. Det indebærer også en økonomisk og juridisk vejledning af, hvor meget tiltagene vil koste, tilskudsmuligheder samt, hvilke lovkrav en andels- eller ejerboligforening skal opfylde ved energioptimeringsprojekter. I 9 ud af 10 tilfælde indgår energioptimerende renoveringsopgaver i en længerevarende vedligeholdelsesplan, der er lagt mellem rådgiver og boligforeningen.

Vil du vide mere om, hvordan nye vinduer kan energioptimere og forbedre indeklimaet i din forening? Så deltag i vores gratis VidenSeminar tirsdag d. 9. april og hør eksperter som Ingeman Fischer dele deres indsigt og få konkrete løsninger til at forbedre livet i lejligheden.

Både lavere forbrugsomkostninger og større ejendomsværdi

De grundlæggende besparelser ved energioptimering sker ved at spare på vandforbruget (gennem målere, ny sanitet og sikre tætte rør mv.), nedsætte varmeforbruget (gennem isolering, nye vinduer, optimere varmeanlæg mv.) og nedsætte elforbruget (ny varmepumpe, nye lyskilder mv.). Hertil har en energioptimering af ejendommen flere positive følgevirkninger gennem forbedring af beboernes velfærd, ved at skabe en sundere ejendom samt i sidste ende også ved at forbedre ejendommens værdiansættelse.

Et eksempel er, at der i mange gamle bygninger i København er utætte tage og ydervægge. Der er ikke isoleret godt nok til effektivt at holde på varmen, hvorved der, udover varmetabet, kan dannes fugt. En efterisolering af tag og vægge vil kunne gøre en stor forskel ved at nedsætte risikoen for fugt, som er en af kilderne til skimmelsvamp. En bedre isoleret og ventileret ejendom giver en sundere ejendom, der forbedrer indeklimaet for beboerne og skaber velbefindende, mindsker allergisymptomer etc. til alles gavn. Når energioptimeringen er helt eller delvist gennemført, kan det medføre en forbedret energimærkning af ejendommen, hvilket konkret forbedrer ejendommens og dermed boligernes værdi.

Ofte kommer det bag på bestyrelsen, hvor meget der kan spares med få tiltag, men også hvilken positiv betydning det kan have for energimærkning og dermed ejendommens værdi

Lasse Ingeman, Ingeman Fischer ApS

Hvordan kommer man i gang

Ønsker I som bestyrelse i en andels- eller ejerboligforening at undersøge mulighederne for energioptimering, kan man i første omgang søge inspiration på Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Derefter vil starten på at omlægge ejendommens ressourceforbrug være at kontakte en energirådgiver eller en bygningssagkyndig. De vil kunne hjælpe med at gennemgå bygningen og inspicere for de energioptimerende tiltag, som ejendommen kan forbedre eller som helt mangler.

Efter at ejendommen er blevet beset og energiberegninger er foretaget, kan man begynde at lægge en plan i forhold til prioritering af delprojekterne. Derfra kan man finde den bedste økonomiske løsning, der kan sikre realisering af vedligeholdelsesplanen. Energibesparende projekter kan være økonomisk omkostningsfulde og tidskrævende. De kræver ofte en stram prioritering af opgaverne og undersøgelse af, om der er mulighed for at få tilskud til de forskellige delprojekter. Her vil en energirådgiver eller lignende teknisk rådgiver igen kunne bistå med værdifuld viden om støttemulighederne.

Brug en energirådgiver

Energioptimering har ud over mange konkrete fordele også forskellige løsningsmodeller. For at få den bedst mulige løsning til jeres respektive andels- eller ejerboligforening anbefales det at inddrage en energirådgiver, der vil kunne hjælpe til med teknisk, økonomisk og juridisk råd og vejledning for derved at sørge for at boligforeningens energioptimeringsprojekt kommer godt fra start.

Artiklen er skrevet af Lasse Ingeman, Ingeman Fischer ApS