Derfor skal en boligforening have solceller!


Selvom solceller er en populær grøn energiløsning med mange fordele, kan der hurtigt opstå mange relevante spørgsmål, når man overvejer at anskaffe sig et solcelleanlæg til boligforeningen.


Solceller er en oplagt mulighed for at reducere boligforeningens energiomkostninger. For udover at foreningen sparer penge på elregninger, er der en lang række fordele ved solceller. Først og fremmest mindsker de boligforeningens klimaaftryk, da solceller er en vedvarende energikilde og dermed reducerer brugen af fossile brændstoffer. Derudover vil solcellerne hjælpe boligforeningen til at generere en passiv indkomst ved at sælge den overskydende energi tilbage til det lokale strømnet.

Hvor stor er elbesparelsen?

Den nøjagtige besparelse afhænger af det specifikke klima, hvor solcellerne er installeret, samt hvilken type solcelleanlæg, der er installeret. Et solcelleanlæg er designet til at producere op til 50% af det samlede energiforbrug, hvilket kan resultere i store besparelser på elregninger for boligforeningerne - helt op til halvdelen af den samlede elregning.

Vær opmærksom på, at det både kan give besparelser i ejendommens fælles elforbrug OG for den enkelte lejlighed - alt efter hvilken løsning man ønsker.

Solceller kan enten monteres direkte på det eksisterende tag, eller som integreret løsning, hvor solcellepanelerne erstatter tagbelægningen.


Vil du vide mere om, hvordan I kan få solceller i jeres forening?
Så tag med til vores
gratis VidenSeminar torsdag d. 2. maj, hvor I blandt andet kan møde Greentec Energy og blive klogere på solceller og andre tagprojekter.

Er det besværligt?

Det er ikke besværligt at installere solcelleanlæg. Det kan være et relativt simpelt projekt at gennemføre, så længe man har den rette viden og de rette kompetencer. Dog er det vigtigt at sikre sig, at solcellerne er installeret korrekt for, at de kan fungere optimalt. Inden installationen påbegyndes, bør man kontrollere, om der er tilladelser eller andre forholdsregler, der skal følges.

Vi anbefaler, at foreningen arbejder sammen med en rådgiver og vælger en solcelleleverandør, som er kompetent, har relevant erfaring samt et kapitalgrundlag, der er i orden.

Solceller er en oplagt mulighed for at reducere boligforeningens energiomkostninger.

Hvor hurtigt er vores investering tjent hjem igen?

Det afhænger af det specifikke solcelleanlæg og hvor meget energi, det kan producere. Generelt kan et godt designet solcelleanlæg tjene sin investering hjem på 7-10 år, men det kan være kortere eller længere tid afhængigt af det specifikke anlæg. Derudover kommer det også an på, om der skal stilles stillads op og om taget kan bære solcellerne uden forstærkninger. Det vil være en god ide at igangsætte projektet samtidigt med andre opgaver, der kræver stillads.

Hvordan er processen?

Typisk beslutter bestyrelsen sig for at indhente viden og rådgivning omkring installation af et solcelleanlæg. Det gør bestyrelsen ofte sammen med en rådgiver eller 1-2 solcelleleverandører. Derefter undersøges der, hvilke muligheder der er relevante for foreningen. Det kan være "den lille model", hvor det alene er fællesstrømmen, der ønskes solceller til eller "den store model", hvor det er alle elforbrugere i ejendommen, som skal kunne få glæde (og besparelse) af solcelleenergien.

Dernæst beslutter bestyrelsen sig for hvilken eller hvilke modeller, der skal præsenteres for generalforsamlingen. På generalforsamlingen skal der også tages stilling til, hvordan projektet skal finansieres.

Så snart generalforsamlingen har truffet en beslutning, sættes processen i gang.

Artiklen er skrevet af Søren Bay, partner i Greentec Energy.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.