Bæredygtighed

Bæredygtig renovering

Bæredygtighed. Hvad er det egentlig? Det, at vi passer på hinanden og kloden, står nok klart for de fleste af os. Men har du helt ned i detaljerne styr på, hvad der egentlig forstås ved at være bæredygtig?

For at en renovering af en bygning betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareudvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Bæredygtig renovering handler om at mindske energiforbruget – men det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Hvad?

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet i forhold til renovering, drift og vedligehold af bygningen. Bæredygtig renovering defineres som en indsats i tre dimensioner:  

Social bæredygtighed handler om menneskers sundhed og trivsel, og omfatter bl.a.: 

  • Et godt indeklima uden skadelige stoffer. Skadelige stoffer påvirker vores sundhed. Derfor bør man undgå at bruge materialer, der afgiver sundhedsskadelige stoffer. 

  • Gode lysforhold. Dagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det en god idé at udnytte dagslyset optimalt. 

  • Gode opholdsarealer. Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi har det godt. Derfor kan man med fordel udnytte fællesarealer såsom kælder, gården og tagrummet bedst muligt. 

Miljømæssig bæredygtighed handler om natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.: 

  • Optimal udnyttelse af ressourcer. Ved at minimere bygningsaffald og optimere genanvendelse af materialer udnyttes ressourcerne bedre. 

  • Produktion med lave miljøomkostninger. Det er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer. 

  • Energirigtig drift. Renoveringen bør gennemføres med tanke på energiforbruget, da det giver en energirigtig drift i fremtiden. 

Økonomisk bæredygtighed handler om de økonomiske aspekter og omfatter bl.a.: 

  • Driftsøkonomi og værdistabilitet.  En bygning med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi, som ruster ejendommen mod energiprisstigninger. Et bedre energimærke vil desuden gøre boligen mere attraktiv.

  • Bygningsudvikling. Ved en løbende udvikling/modernisering af bygningen ift. samfundets forventninger til boligen (altan, indeklima mm.) vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

Hvordan?

Der er meget at holde styr på, når der skal renoveres bæredygtigt. For eksempel kan man gå meget op i at genbruge materialer, men glemmer måske indeklimaet. For at renovere bæredygtigt er det vigtigt at komme hele vejen rundt. Der er fem områder, der er vigtige at forholde sig til, når man ønsker at bygge bæredygtigt.

Produktion
Produktionen af materialer er afgørende for byggeriets miljøpåvirkning.
Her skal fokus være på skånsom råstofudvinding og minimal brug af svært tilgængelige råstoffer som metaller, sand eller kritiske mineraler. Brug fornybare materialer, der produceres så lokalt som muligt med mindst mulig forurening, energi og ressourceforbrug.

  • Skånsom råstofudvinding

  • Fornybare materialer

  • Mindst muligt forurening, energi- og ressourceforbrug

  • Kort transport

Levetid

Lang levetid på en renovering er rigtig godt. Renoveringens holdbarhed garanteres blandt andet med godt udført håndværk. Derudover er mulighed for udskiftning af enkelte bygningsdele, eksempelvis bundkarm i vinduer, også med til at forlænge levetiden på de enkelte bygningsdele. En konstruktiv beskyttelse af det renoverede er også vigtig for at sikre lang levetid på materialer og konstruktion.

  • Godt håndværk

  • Høj kvalitet i materialevalg

  • Vedligeholdelse

  • Mulighed for udskiftning

  • Konstruktiv beskyttelse

Genbrug

Mulighed for genbrug af materialer og minimering af affald er afgørende for en bæredygtig renovering. Både når man skal skaffe materialerne, men også når man skal afskaffe materialer efterfølgende eller ved nedrivning. Hvis man tænker sig om på forhånd, kan materialerne lettere blive genbrugt af andre. Undgå derfor så vidt muligt at “forurene” de enkelte materialer med eksempelvis kemiske fugemasser eller lignende.

  • Minimering af affald

  • Bedst mulig genanvendelse

  • Upcycling

  • Sortering af affald

Indeklima

Godt indeklima fører til, at renoveringen ikke kun er skånsomt ved naturen, men også ved de mennesker, der lever i det. Undgå derfor skadelig kemi. Byg diffusionsåbent. Sørg for nødvendig ventilation og tilpas luftfugtighed.

  • Passende luftfugtighed

  • Diffusionsåbne materialer

  • Undgå træk og støj

  • Undgå uønsket kemi

Designproces

Renoveringens design er den sidste afgørende faktor. Et bæredygtigt design bruger cirkulære løsninger, så man bruger så få ressourcer som muligt og undgår spild.

  • Brug termisk masse til at holde på varmen

  • Udnyt regnvand

  • Tilpas efter de klimatiske forhold: udnyt solen, skærm for vinden mm.

“Bæredygtig renovering handler om at tænke i forhold til renovering, drift og vedligehold.”

Der vil dog altid være kompromiser. Produkter man ikke kan få, uden at de er produceret langt væk. Lovgivning, der kun kan overholdes på bestemte måder eller alt muligt andet. Renoveringen vil derfor altid blive en afvejning af forskellige argumenter. 

Det er vigtigt at indtænke miljøhensyn, allerede når man planlægger en renoveringsopgave. Traditionelt har det ofte været hensyn til økonomi og valg af velafprøvede og gennemtestede løsninger, der har vægtet tungest, når man har planlagt et renoveringsprojekt. 

For at sikre, at renoveringen bliver så bæredygtig som muligt, skal man allerede i projekteringen optimere ud fra hensyn til miljø og natur. Samtidig skal man tage højde for hensyn til funktion, holdbarhed og æstetik.

Overvejelser ved bæredygtig renovering 

Ved renovering af eksisterende byggeri er det også godt at lave en samlet planlægning. I en sådan projekteringsfase skal man bl.a. have fokus på: 

Bygningens stand.

Er bygningen i tilstrækkelig god stand til, at renovering er den rigtige løsning? 

Lav en totaløkonomisk vurdering, vurdér renovering i forhold til nedrivning og vurdér ressourceforbrug og affaldshåndtering gennem hele processen. 

Fundamenter og dræn.

Er disse grundlæggende forhold i orden, og er bygningen fri for fugt? 

Enkeltdele.

Hvilke bygningsdele og materialer kan med fordel bevares eller genanvendes? (Gulve, stuk, døre, installationer, tagsten osv.) 

Genbrug.

Kan der anvendes genbrugsmaterialer, der matcher den arkitektoniske stil? 

Helheden.

Er der særlige forhold som kan prioritere? Hvordan afvejes hensyn til energibesparelser, miljø, indeklima, æstetik, funktionalitet og økonomi? 

Bygningens funktion.

Kan man ændre i bygningens funktion, f.eks. ved at fjerne vægge, øge lysindfaldet eller forbedre lydisoleringen? Kan man placere isoleringen på ydersiden af den eksisterende væg eller over spærene og derved skabe ekstra ståhøjde og rummelighed? Eller kan man forbedre sammenhæng med udearealer? 

Kemi.

Hvordan kan fugemasser og andre stoffer, der afgasser uønskede kemiske stoffer undgås? Der er også visse byggematerialer, der har været anvendt i bestemte perioder, der indeholder giftige stoffer, som man derfor skal være særligt opmærksom på ved nedrivning. Det gælder f.eks. asbest, PCB i fugemasser, ftalater i byggematerialer, bly i maling mm. 

Vedvarende energikilder.

Kan man integrere vedvarende energikilder som solceller, solfanger, eller varmepumpe / jordvarme? 

Andre anlæg.

Kan der med fordel etableres regnvandsopsamling? Komposttoiletter? LAR (Lokal Afledning fa Regnvand)? 

Der er ikke én opskrift på bæredygtig renovering. Men der er en række principper, man kan bruge. Det handler også om det, man ikke gør. For eksempel kan man vælge ikke at installere komplicerede systemer for ventilation, som kræver meget energi, vedligeholdelse og reparationer. 

Det er en vigtig pointe, at bæredygtig renovering, som sætter hensyn til sundhed, miljø og klima højt også bidrager til samfundsøkonomien på en positiv måde. Ved at sikre sunde bygninger og undgå at påvirke miljø og klima negativt, sparer samfundet penge på budgettet for sundhed og miljø. Anvendelsen af bæredygtige byggematerialer er på alle måder samfundsøkonomisk mere rentabel, idet ‘konventionelle’ byggematerialer giver samfundet og kommende generationer en stor ekstraregning i form af belastning af miljø, klima, håndværkernes sundhed, affaldshåndtering, tidsubestemt deponi osv. 

Hvorfor?

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter. F.eks. er der i øjeblikket tilskud gennem ” Byfornyelsespuljen”, ”Støjrenoveringspuljen”, forsyningsselskaber mm. 

Bæredygtige renoveringer skal bl.a. fokusere på at skabe de bedste forudsætninger for at reducere bebyggelsens energiudgifter, og derved frembringe en løbende økonomisk besparelse for den enkelte beboer. 

En ny tagbolig vil ikke bare forbedre energitilstanden i bygningen. Det økonomiske overskud fra de nye tagboliger kan anvendes til en renovering af den underliggende bygning med fokus på mindsket energiforbrug og forbedret kvalitet og indeklima, hvilket giver mange fordele for resten af lejlighederne i ejendommen og på sigt en reduceret boligafgift.

“Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter”

Der er udført projekter, hvor beboere inden renoveringen tændte for varmen i september måned pga. træk og kuldegener, hvor de efter renoveringen først skruer op på termostaten i december. 

Der kunne måles en helt konkret værdi for beboere, idet foreningens samlede energiforbrug blev reduceret med 93%. Heraf var over 75% af energiforbruget til opvarmning i boligerne reduceret. Ved at efterisolere bygningskroppen, udskifte vinduer og etablere effektive varmegenvindingsanlæg sikres både frisk luft i boligerne og op til 85% af varmen i bebyggelsen genanvendes. 

Rådgivning om bæredygtighed i byggeriet handler om at skabe mest mulig værdi for bygherrer, brugere og samfund. Samtidigt skal man forvalte ressourcerne investeret i byggeriet således, at de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger reduceres mest muligt i et livscyklus-perspektiv.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, arkitekt MAA og partner i Trio Arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Vedligeholdelsesplan baner vej for sunde fællesskaber og solidariske beslutninger

Hvad har noget så knastørt som ”rettidig omhu” at gøre med solidaritet og fællesskab i boligforeningen? Umiddelbart er sammenhængen svær at få øje på, men det har faktisk en hel del at sige, når man deler ejendom og ansvar med sine naboer.

“Engang oplevede jeg at komme ud til en ejendom, hvor bestyrelsesformanden i boligforeningen var i færd med at få stemt en tagterrasse igennem. Sjovt nok boede vedkommende selv på øverste etage, og man kunne ikke undgå at tænke på, om dem fra stueetagen nogensinde ville få glæde af en tagterrasse. Måske ville de alle sammen have mere gavn af et nyt gårdrum eller af altaner?” 

Sådan siger Jeppe Blohm Nielsen, administrerende direktør i Bang & Beenfeldt - rådgivende ingeniører, når talen falder på fællesskabet i boligforeningen. Med eksemplet fortæller han, hvordan mange af de valg, man skal træffe i foreningen, i høj grad har indflydelse på det sociale liv i boligforeningen:

“Man har en oplagt mulighed for at tænke på fællesskabet og et godt naboskab, når man skal tage beslutninger for den fælles ejendom,” siger Jeppe, og fortsætter:

“De gode og kloge valg bliver taget på et godt beslutningsgrundlag, hvor man tager højde for, at alle får gavn af de forbedringer, man beslutter sig for at gennemføre. Det får man med en vedligeholdelsesplan, for her får bestyrelsen overblik over foreningens fællesøkonomi og udgifter i fremtiden. Den rettidighed og omtanke giver sunde og bæredygtige foreninger, hvor beboerne har mulighed for at bo i mange år.”


Socialt bæredygtige beslutninger

Den erfarne rådgiver ved, at der indimellem er foreninger, som ikke har ret mange midler at renovere for eller foreninger, hvor der er stor forskel på boligernes størrelse og på, hvor dyrt de respektive beboere sidder i det.

“Mange kan mærke inflationen på privatøkonomien for tiden. Det er vigtigt, at man som forening træffer socialt bæredygtige beslutninger, der sikrer, at din nabo ikke ender med at skulle flytte fra hus og hjem, fordi man i bestyrelsen har disponeret på en måde, der pludselig gør det meget dyrt at bo i ejendommen,” siger Jeppe.

En sund og attraktiv forening
Det gør man ved at prioritere udgifterne i forskellige tempi og planlægge langsigtet. Og netop her kommer vedligeholdelsesplanen ind i billedet, for den hjælper med at skabe overblik og mulighed for rettidig omhu, så en lille skade på ejendommen ikke vokser sig stor og dyr. Typisk giver en vedligeholdelsesplan også mulighed for at arbejde med forskellige scenarier for fremtidig vedligeholdelse. Scenarier, som kan tilpasses beboernes økonomiske formåen, og dermed sikre, at bygningen renoveres i et tempo, som alle kan være med i. 

“Det siger næsten sig selv, at en forening med fokus på den sociale bæredygtighed og plads til forskellighed, er en sund og attraktiv forening, som er dejlig at bo i,” slår Jeppe fast. 

“En forening med fokus på den sociale bæredygtighed og plads til forskellighed er en sund og attraktiv forening.”

Vedligehold og renovering med blik for helheden

Som forening gør man klogt i at trække på den viden og erfaring en byggeteknisk rådgiver har. 

“Vi kan som rådgivere se ejendommen udefra og rådgive ud fra en mere holistisk tilgang, der gavner så mange som muligt i ejendommen. Det kan f.eks. være, det giver mening også at isolere i etagedæk mod kælder og loft, når foreningen alligevel har besluttet at gennemføre en gavlisolering,” forklarer Jeppe. Rettidig omhu og en vedligeholdelsesplan understøtter de gode, langtidsholdbare løsnininger, der bidrager til den økonomiske bæredygtighed i foreningen.

Artiklen er skrevet af Maja Grønby, Kommunikations- og marketingleder, Bang & Beenfeldt

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Enkel og sikker ladeløsning til boligforeninger

I flere og flere boligforeninger opstår behovet for ladestandere. En ladeløsning skal give økonomisk tryghed og et minimum af administration, siger Martin Nymark Christiansen fra HomeCharge/DKTV.

Markedet for ladeløsninger til elbilen kan virke som en jungle. Kørselsmønster, flat rate-abonnementer og aftaler med eller uden service. Elbilejere må gøre sig mange overvejelser, inden de vælger en ladeløsning. Derfor kan det være en fordel at vælge en enkel og komplet alt-i-én ladeløsning. 

“Vi leverer ladeboks, installation, administration og service, og vores løsning er designet til at give foreningerne økonomisk tryghed, en høj driftsikkerhed og et minimum af administration. Det skal være enkelt og let at forstå. Foreningen ejer ladeboksen, og der er ingen skjulte gebyrer og ingen bindinger. Man betaler kun for det man bruger,” siger Martin Nymark Christiansen, produktspecialist
i HomeCharge/DKTV.

Skalérbar løsning med minimum af administratioin

“Løsning styres via en app, der giver brugerne et hurtigt overblik over ledige ladestandere. Brugernes afregning foregår direkte ved opladningen, og alt forbrug, udvikling og refusion af elafgifter mm, kan nemt følges af foreningens administrator,” fortæller Martin Nymark Christiansen.

Den effektive opladning og et minimum af administration gør, at løsningen er ideel for boligforeninger. “Ingen forening er ens, så derfor skal den enkelte løsning skræddersys til foreningens behov. DKTV står for installation, drift, service og administration. Der er derfor intet papirarbejde eller ekstra administrationsarbejde i løsningen. Desuden er løsningen skalérbar i forhold til både hardware, software og kabler, så den enkelte forening nemt kan udvide ladeløsningen i takt med et stigende antal el-biler,” siger Martin Nymark Christiansen og tilføjer, at foreningen selv bestemmer, hvem der skal have mulighed for at bruge ladeboksen.

“Den effektive opladning og et minimum af administration gør, at løsningen er ideel for boligforeninger. ”

Foreningen bestemmer selv strømprisen

Foreningens beboere kan oplade både hjemme og ude på +150.000 ladestandere i Danmark og hele Europa via en app. Appen er ifølge Martin Nymark Christiansen en optimal løsning for foreninger, som gerne vil tilbyde opladning af elbiler på egne ladestandere, men som ikke vil være afhængig af ladebrikker, ladekort eller lange abonnementsaftaler.

”Foreningen bestemmer selv, hvad prisen for at oplade skal være. Prisen vil kunne følge den aktuelle spotpris, så foreningen hele tiden sikres mod evt. underskud. Foruden at fastsætte strømprisen, er det også foreningen, som tildeler adgangen til foreningens beboer, således at man sikrer, at der kun er kendte brugere på ladeløsningen.  Foreningen kan også vælge at åbne op for gæsteladninger, således kan foreningen have én pris til foreningens egne brugere og én pris til gæster,” siger Martin Nymark Christiansen og fortsætter: 

“Prisen på strømmen kan sættes op til at følge strømbørsen NordPools udvikling, så laderne hele tiden kan følge dags- og timepriserne, så der undgås økonomiske overraskelser. På den måde kan foreningen undgå underskud i ladeløsningen, da den selv fastsætter priserne. Dermed har foreningen også mulighed for at finansiere og tjene på løsningen helt uden at risikere at skulle dække differencen mellem det, som tilbagebetales af ladeoperatøren og deres reelle strømpris.” Martin Nymark Christiansen tilføjer derudover, at appen også sørger for elrefusionen.

Udnyt overskudsstrøm

Ud over individuel prisfastsættelse og flere features, der letter administrationen, giver løsningen også mulighed for at udnytte den strøm, der allerede er i foreningen. Med Easee Equalizer får ladeboksene mest mulig muligt overskud af den strøm, som er i bygningen – det kunne eksempelvis være i forbindelse med et vaskeri, hvor der er indkøbt en del strøm, som kun bruges i perioder. I de mellemliggende perioder føres strømmen ud til laderne. På den måde udnyttes overskudsstrømmen.  Equalizeren kan nemlig aflæse det totale strømforbrug i ejendommen, så strømmen udnyttes bedst muligt ved at balancere strømmen mellem de forskellige strømkredsløb. Derudover har app'en en kø-funktion til bedre udnyttelse af ladestanderne, lyder det afsluttende fra Martin Nymark Christiansen. 

“Foreningen bestemmer selv, hvad prisen for at oplade skal være. Prisen vil kunne følge den aktuelle spotpris, så foreningen hele tiden sikres mod evt. underskud”

Sådan kommer I igang:

Processen for etablering af ladestandere

  1. Opstart: Hvis det er beboerne, der ønsker ladestandere i en boligforening, kan de komme med en indstilling til beboermødet, hvor forslaget bliver taget op. 

  2. Undersøgelse: En spørgeundersøgelse blandt beboerne kan være med til at belyse det reelle behov.

  3. Tilskud: Hvis der skal søges om tilskud, skal en ansøgning sendes til Bolig- og Planstyrelsen, hvor antal beboere, lokation og ’ladestander-behov’ skal fremgå. 

  4. Opmåling og beregning: Projektet kommer i udbud, og 3-5 forskellige udbydere besigtiger lokationen, opmåler og beregner, og derudfra gives tilbud.

  5. Beslutning: Der indkaldes til beboermøde eller generalforsamling, hvor de forskellige tilbud præsenteres for beboerne, og via en afstemning bliver den endelige udbyder valgt.

  6. Tilskud: Anden del af ansøgningen om tilskud sendes til Bolig- og Planstyrelsen inkl. selve budgettet. Her bliver selve byggeprojektet godkendt, og man afventer tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.

  7. Etablering: Den valgte udbyder projekterer opgaven og henter gravetilladelse fra den pågældende kommune. Installation igangsættes.

  8. Onboarding: Efter installationen skal beboerne bydes velkommen og have adgang til en app, som skal benyttes ved opladning af sin el- eller hybridbil.  

Artiklen er skrevet af Tina Bech-Mikkelsen, Marketing, DKTV

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

,

Påvirker ejendomsservice miljøet? Jeres guide til bæredygtig ejendomsservice og rengøring

,

Svanemærkede rengøringsydelser er populære hos boligejere i Danmark, men hvad betyder Svanemærket egentlig for noget som trappevask? Og kan man få ejendomsservice, der er bæredygtig?

Driften af en ejendom kan belaste klimaet og miljøet på mange måder. Det gælder ikke mindst de mange forskelligartede opgaver, som indgår i bygningens ejendomsservice og vedligehold.

Når man som boligforening skal vælge en leverandør af enten rengøring eller ejendomsservice, er der en række overvejelser, man bør gøre sig. Disse overvejelser handler i høj grad om foreningens unikke behov, men også om det aftryk, man sætter på miljøet. For flere og flere foreninger står bæredygtighed nemlig højt på dagsordenen, og det har aldrig været tydeligere, at de produkter og serviceydelser, vi vælger, kan påvirke miljøet. Derfor har valget af ejendomsservice også afgørende betydning for, hvor bæredygtig jeres ejendom er.

Skadelig kemi for både dyr og planter

Konventionelle rengøringstjenester er ofte ikke særlig bæredygtige. Eksempelvis kan uhensigtsmæssig brug af kemikalier i rengøring have konsekvenser for både vandmiljøet og for beboernes sundhed.

Når man gør rent, gør man det gerne med rengøringsmidler, der virker ved hjælp af vaskeaktive stoffer (tensider). Nogle af disse stoffer, som f.eks. klor, kan, når de bliver skyllet ud med spildevandet, risikere at løbe ud i vandmiljøet, hvor dyr og planter kan tage skade af det. 

Konventionelle rengøringsmidler kan desuden gøre skade ved at sive ned i grundvandet, og i nogle tilfælde kan de endda være allergifremkaldende.

Svanemærket rengøring

Hvis du vil være sikker på, at din leverandør er bæredygtig i alle aspekter af deres drift, kan du vælge en, der er svanemærket.

Når man vælger en svanemærket rengøringsleverandør, ved man, at de udmærker sig på områder som energiforbrug, brug af kemikalier, medarbejderforhold, og at de har et kvalitetssystem, der sikrer, at rengøringskvaliteten er høj.

Hos os har vi svanemærket rengørings- og vinduespoleringstjenester. Det betyder, at vi kun benytter os af godkendte rengøringsprodukter og nøje afmålte doseringer af sæbe, så vi bruger så lidt som muligt, mens vi beholder den effektive rengøring. Det er godt for miljøet, for rengøringspersonalets sundhed og for miljøet i de rengjorte lokaler. Doseringen af vand, samt en begrænset brug af plast, er også vigtig for at begrænse spild.

Hvis du vil være sikker på, at din leverandør er bæredygtig i alle aspekter af deres drift, kan du vælge en, der er svanemærket.

Transport og energiforbrug

“For flere og flere står bæredygtighed højt på dagsordenen.”

En stor del af en rengøringsvirksomheds klimabelastning kommer fra transport. Derfor er det vigtigt at omstille så meget af sin transport som muligt til bæredygtige former. Hvis I vælger en svanemærket rengøringsleverandør, så ved I, at dette er et område, der bliver fokuseret på.

Hos os har vi gjort dette ved løbende at skifte vores gamle biler ud med elbiler, men vi er særligt glade for vores “nye” transportmiddel: Ladcyklen!

Der er mange fordele forbundet med cykeltransport for virksomheder i København og byzoner i almindelighed. For os betyder det, at vi kan nedbringe vores belastning af klimaet og lokalmiljøet drastisk og samtidig komme hurtigt og nemt rundt til rengøringsjobs. Brugen af ladcykler i stedet for biler giver også en besparelse i årlige transportudgifter, der kan komme både virksomhed og kunder til gode.

Ikke alle kan blive svanemærket

Svanemærket er noget man gør sig fortjent til. Der stilles høje krav til en virksomheds drift, og man skal tænke bæredygtighed ind på alle niveauer. Derfor er det heller ikke alle leverandører, der kan få deres rengøringsservice svanemærket. Den høje standard er dog nødvendig for at opretholde et niveau af bæredygtighed, vi kan stå inde for.

Grøn ejendomsservice

Svanemærket rengøring er kommet for at blive, men det er endnu ikke muligt at få fuld svanemærket ejendomsservice. Dette skyldes, at kravene endnu ikke er fastlagt. Men hvad kan man så gøre, for at ens ejendomsservice er så bæredygtig som mulig?

Først og fremmest er der en klimamæssig gevinst i omstillingen fra benzindrevne værktøjer til elektriske. Det har betydet, at vi så vidt muligt bruger batteridrevne værktøjer og redskaber til at passe de grønne arealer. Desuden kører vi i elektriske arbejdskøretøje i stedet for almindelige benzindrevne ladbiler.

Vælger man at udskifte sin konventionelle græsslåmaskine ud med en batteridrevet robotplæneklipper, kan man spare mange liter benzin.

Robotter

For at sikre at jeres grønne arealer bliver vedligeholdt på en bæredygtig måde, kan I gøre en stor forskel ved at skifte den konventionelle græsslåmaskine ud med en robotplæneklipper.

Robotplæneklippere har mange klimamæssige fordele i forhold til  almindelige benzindrevne græsslåmaskiner. I modsætning til en konventionel græsslåmaskine skal robottens elmotor ikke have service, og de bruger ikke olie og oliefilter. Dertil kommer, at en konventionel græsslåmaskine typisk bruger mellem 5 og 6 liter benzin på en enkelt dags græsslåning, og dette spares altså med den batteridrevne robot. Med en solfanger koblet til ladestationen kan robotten desuden køre på 100 % vedvarende energi.

En anden af robottens fordele er, at den ikke skal transporteres rundt, men i stedet bliver på ejendommen, hvor den hører hjemme. Dette leder til en besparelse i driften, men også på miljøkontoen. Det betyder også, at I som boligejere kan få slået græs hver dag og på nøjagtig de tidspunkter, I foretrækker.

“Almindelige rengøringsmidler kan gøre skade ved at sive ned i grundvandet, og i nogle tilfælde kan de være allergifremkaldende.”

For tiden oplever vi, at vejret bliver varmere, og derfor er græsslåningssæsonen længere. En normal sæson indeholder typisk 26 græsslåninger, men det kan altså blive nødvendigt med flere, når græsset bliver ved med at vokse. Det kan betyde en større belastning af miljøet samt stigende udgifter til græsslåning for boligforeninger end tidligere. Med en robot vil man typisk ikke betale en merpris for den længere sæson. I stedet betaler man den samme månedlige ydelse for græsslåmaskinen året rundt.

Der er mange områder af driften i en rengørings- eller ejendomsservicevirksomhed, der kan efterlade et aftryk på klimaet og påvirke miljøet. Heldigvis er der også gode og opfindsomme løsninger, der baner vejen for en grønnere fremtid i branchen. Det kræver blot, at vi holder ved, og insisterer på at vælge bæredygtigt.

Artiklen er skrevet af Kim Moesgaard Hansen, administrerende direktør i RengøringsAgenterne.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Spar på energien i foreningen – og vær med til at sænke klimabelastningen i Danmark

Som forening kan I tage skridt til at reducere CO2-belastningen af jeres ejendom – og dermed forbedre bæredygtigheden. Det mest nærliggende er at gå jeres energiforbrug efter i sømmene

30 % af Danmarks CO2-udledning sker i byggeriet – og 2/3 af den udledning kommer fra den energi, vi bruger inde i bygningerne. Derfor er der meget at hente ved, at boligforeninger i Danmark sparer på energien og gennemfører tiltag, der sikrer mere bæredygtige løsninger i boligejendommen. 

Hvis I er i tvivl om, hvor jeres energiforbrug ligger sammenlignet med andre etageejendomme, kan I starte i Videncentrets nøgletalskatalog. Her er der indsamlet forbrug for ca. 200 etageejendomme og udregnet nøgletal for forbrug af varme, vand og el i boligforeninger.

energirenovering giver klimagevinst

Selvom der også er et CO2-udslip forbundet med produktion af nye byggematerialer, herunder isoleringsmaterialer, er der alligevel for langt de fleste energiforbedringer en CO2-fordel ved at energioptimere frem for at lade være.

Desuden er det lovpligtigt at energiforbedre ejendommen i forbindelse med renovering; udskifter man f.eks. ejendommens tag, skal der efterisoleres op til det niveau, der er rentabelt over en horisont på 30 år.

Andre gode energiforbedringer er at skifte vinduer, men først når de alligevel trænger til udskiftning. Har I opvarmning med gas eller olie, siger det sig selv, at det er fordelagtigt at skifte til fjernvarme, hvis det kommer til jeres område. Alternativt kan I overveje et helt eller delvist skift til varmepumpe.

I Videncentrets nøgletalskatalog kan man sammenligne eget forbrug med 200 andre ejendomme.

Også CO2-fordele i den gode drift

Boligforeninger kan opnå klimabesparelser ved at sikre, at foreningens anlæg og systemer til enhver tid drives og vedligeholdes optimalt. Ved at lave de rette justeringer kan I nemlig sænke jeres energiforbrug og dermed også klimabelastningen. Samtidig er der de samme ekstra fordele som ved energirenovering, nemlig at I sænker driftsudgifterne og kan øge komforten for beboerne. 

Derfor er det vigtigt, at ejendomme og særligt dens tekniske anlæg drives og vedligeholdes ordentligt.

En god metode til at holde styr på energiforbruget er det, man kalder energistyring. Det dækker over en systematisk kontrol af energiforbrugets størrelse og en sammenligning af det målte forbrug med det budgetterede forbrug. Er der væsentlige afvigelser, skal I få lavet en analyse for at finde årsagerne – og om nødvendigt foretage ændringer. Det kan f.eks. være indregulering af de tekniske anlæg, forebyggelse af stærkt energiforbrugende adfærd fra beboerne eller ændringer på de tekniske anlæg.

LED-belysning og styring giver de helt store gevinster

Hvis I ikke allerede har installeret LED-belysning og tidsstyring af belysning på alle fællesarealer (opgange, vaskerier m.v.), er det bare om at komme i gang. Her er der meget store økonomiske og CO2-mæssige besparelser at hente, og investeringen tjener sig selv hjem på ganske kort tid.

“Boligforeninger kan opnå klimabesparelser ved at sikre, at foreningens anlæg og systemer til enhver tid drives og vedligeholdes optimalt.”

Gå en tur i varmekælderen

Det er en god ide at indstille ejendommens varmeanlæg og system til varmt brugsvand efter behovet. På den måde kan I begrænse unødvendigt varmeforbrug til et absolut minimum. I skal bl.a. en tur i varmekælderen for at tjekke, at brugsvandstemperaturen ikke er højere end 55 °C, og at varmekurven er indstillet så lavt som muligt. Det er også en god ide at afbryde cirkulationspumper til cirkulation af centralvarme, når fyringssæsonen er slut, og varmetilførslen til bygningens centralvarmeanlæg er afbrudt.

Kører ventilationsanlægget, som vinden blæser?

Det grundlæggende krav i bygningsreglementet til ventilation i boliger er, at der i beboelsesrum såvel som i boligen totalt skal der være en udelufttilførsel på mindst 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal. 

Har ejendommen et ventilationsanlæg, skal det indstilles, så driften er nøje tilpasset behovet for at spare energi og dermed sænke CO2-belastningen. Der skal være et konstant grundluftskifte i etageboliger, og så skal luftmængderne kunne øges automatisk, når folk går i bad eller laver mad. Dette skal naturligvis ikke vare længere end højst nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at luftmængder og -temperaturer samt driftstider hele tiden svarer til de reelle behov for hvert enkelt anlæg.

Det gode indeklima er en del bæredygtigheden

Mange bygninger døjer med indeklimaproblemer, hvilket ikke er bæredygtigt i længden. Indeklimaet har stor indflydelse på menneskers trivsel og sundhed. Derfor er det vigtigt, at I tager hånd om problemer med støj, træk, kulde, høje temperaturer og luftkvalitet, herunder tilstrækkelig ventilation.

Mange bygninger døjer med indeklimaproblemer, hvilket ikke er bæredygtigt i længden.

Sæt fokus på adfærd

I foreningen kan I også opnå klimagevinster ved at sætte fokus på klimarigtig adfærd blandt beboerne. Det kan handle om at opfordre til at spare på varmen generelt og at huske at skrue ned for varmen, når man går fra vinter og ind i sommerhalvåret. Samtidig er det en god ide at minde om, at beboerne bør lufte ud hver dag, hvis der ikke er ventilationsanlæg – men ikke for meget. Tre gange om dagen i ca. fem minutter er passende og gerne i forbindelse med badning. For at holde energiforbruget nede bør vinduer og døre være lukkede resten af døgnet i vinterhalvåret.

Husk energien i vedligeholdet

At arbejde med 10-årige vedligeholdelsesplaner for ejendommen er generelt hensigtsmæssigt for at sikre, at ejendommen drives og vedligeholdes hensigtsmæssigt. Ved at tage ønsker om at reducere energiforbruget med ind i disse vedligeholdesplaner kan energirenovering og -forbedringer planlægges og gennemføres hensigtsmæssigt, man får et bedre og opdateret overblik over behovet, og man kan sikre, at ejendommen bevarer sin stand og værdi.

Artiklen er skrevet af Pia Rasmussen, leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

,

Kan jeres ejendom være med til at opfylde FN's verdensmål?

,

Ifølge Ejendom Danmark og Rambølls rapport fra 2022 interesserer de fleste beboere sig for indeklima og energi. Det er en interesse, som en administrator kan hjælpe foreninger med at blive klogere på.

Det er vigtigt at tage fat, hvor man kan, og alle kan bidrage! Læs med, og bliv klogere på, hvad din forening konkret kan gøre - men først et kort helikopterperspektiv over, hvordan din boligforening og Verdensmålene fra FN hænger sammen.

Virksomheder og ejendomme har budgetter og regnskaber til at måle bundlinjen. Men der er dukket nye måder op til at vurdere, hvad en sund virksomhed indebærer. For eksempel bruges ESG til at måle og vurdere bæredygtighed. E står for Environment (klima og bæredygtighed), S står for Social (socialt ansvar), og G står for governance, der betyder god og etisk virksomhedsledelse.

Bæredygtighed i bygninger kan, ud over de mest åbenlyse emner som affaldshåndtering og energieffektivitet, også have fokus på CO2 emissioner, biodiversitet og selvfølgelig på at undgå at forurene vores miljø yderligere.

Bæredygtigt byggeri kan i dag måles efter konkrete standarder som f.eks. SASB (Sustainability Accounting Standard Board), der kan give et nybyggeri en platin- eller guldvurdering, for netop at være bæredygtigt. 

ESG har paralleller til FNs verdensmål fra 2015, som ifølge FN skal være implementeret i senest i 2030.

“Bæredygtighed i bygninger kan have fokus på CO2 emissioner, biodiversitet og på at undgå at forurene vores miljø yderligere.”

Projektets faser

Bæredygtighedsprojekter kan deles op i fire faser, som en ejendomsadministrator kan være med til at hjælpe jer igennem. Ønsker og behov afdækkes i den første fase: idéfasen. Her kan vi hjælpe med inspiration og med at sikre, at de økonomiske rammer er realistiske. Vi kan også hjælpe med at undersøge, hvilke finansieringsmuligheder der er til stede.

Projektet skal vedtages juridisk korrekt. Det kan være en fordel, hvis jeres administrator har stor erfaring med generalforsamlinger, hvor projekter vedtages. Jeres administrator er med til at sikre en tydelig forklaring af projektet samt juridisk korrekt vedtagelse. 

Når projektet er vedtaget, kan jeres ejendomsadministrator lette arbejdet for foreningens bestyrelse ved at være byggesagsadministrator og håndtere bl.a. betalingerne for det udførte arbejde. I den afsluttende fase kan der være mange spørgsmål, og økonomien skal gøres op. Finansieringen skal på plads enten ved indbetalinger eller ved optagelse af et fælleslån. Som administrator er vi  også med i denne sidste fase, og vi sætter en ære i at være med i frontlinjen af den grønne udvikling.

Når projektet er vedtaget, kan jeres ejendomsadministrator lette arbejdet for foreningens bestyrelse.

Hvad kan I gøre for at tage del i den grønne udvikling?

  • Skift til nye vinduer. De kan være både støjdæmpende og isolerende og kan fås med indbyggede ventiler, så fugt og ineffektiv opvarmning af lejligheden undgås. For at undgå at der bliver for varmt om sommeren, fås vinduer også med indbygget solfilm.

  • Gør gården mere grøn! Plant for at fremme biodiversiteten, sæt insekthoteller op og beplant jeres husmure. 

  • Byg en hyggekrog i gården af brugte byggematerialer, f.eks. fra en genbrugsstation.

  • Brug åndbar maling, f.eks. linoliebaseret maling til træværket.

  • Bliv selvforsynende med strøm, og del jeres overskudsstrøm ved at montere solceller eller små vertikale husstandsvindmøller på taget.

Artiklen er skrevet af Henriette Hansen, administrator i SJELDANI.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Gode råd, hvis du vil dele med naboerne

Vil du dele værktøj, planter, byggematerialer eller måske endda mad med dine naboer eller din boligforening? Så få inspiration og gode råd til at komme i gang her.

En fælles trailer, hækkeklipper eller boremaskine i opgangen kan være en vej til mindre forbrug, og en mere bæredygtig måde at bo på. En undersøgelse fra Oxford University i England viser, at en boremaskine i sin levetid kun bliver brugt 12-13 minutter. Så giver det mening, at vi alle sammen har vores egen, eller kunne vi blive bedre til at dele?

En anden måde at tænke mere bæredygtigt er at minimere spild. Fx kan dit overskud af byggematerialer fra et gør det selv-projekt gavne en anden og ikke bare ende på genbrugspladsen. Det er både godt for økonomien og for klimaet.

Det er både godt for økonomien og klimaet, hvis vi bliver bedre til at dele med vores naboer.

1. Tag idéen om at deles om eksempelvis haveredskaber, værktøj eller andet op på et møde i boligforeningen. Få afklaret, om der er nogen, der er interesserede i fællesskaber, hvor I deler. Det kan også være en fælles trailer eller et festtelt. Tal forventninger igennem og aftal, hvordan I kan organisere det.

2. I kan overveje at lave en lukket Facebook-gruppe eller en mailingliste for jeres opgang eller forening. Her kan I efterlyse og dele alt fra overskydende madvarer, boremaskiner til hjælp med at hente børn. I kan også dele gode råd om vedligehold af boligen. På den måde kan I inspirere og hjælpe hinanden med at minimere forbruget og leve mere bæredygtigt. Ved at dele og hjælpe hinanden kan I også opbygge et værdifuldt fællesskab og et godt og trygt naboskab.

“En undersøgelse fra Oxford University i England viser, at en boremaskine i sin levetid kun bliver brugt 12-13 minutter.”


3. Et fælles rum, som alle har adgang til, kan være godt som bytte- eller delerum. Det kan være et fælleslokale eller måske et kælderrum. Sørg for at aftale nogle regler for, hvordan det skal fungere. Vær opmærksom på, at det kræver bestemthed og arbejdsindsats at opretholde orden, så lokalet ikke ender med at blive alternativ til at køre til storskrald og derfor til irritation og gene. Hvis I deler fælles havemaskiner og værktøj, så aftal også, hvordan maskinerne skal vedligeholdes.

4. Arrangér evt. bytte-aftener, hvor man kan bytte fx. tøj, bøger eller andet.

5. Gør beboere opmærksomme på, at det er deres egen indboforsikring, der dækker, hvis naboen mister eller ødelægger deres lånte ting. Generelt dækker forsikringer kun ved uforudsigelige pludselige hændelser, og ikke hvis værktøj, maskiner eller andet går i stykker, stjæles hvis det ikke er låst inde eller slides ved forkert brug. Vil I gerne komme potentielle udfordringer i forkøbet, kan det måske betale sig, hvis boligforeningen anskaffer noget udstyr, som alle ejer i fællesskab.

6. Sørg for at lave meget præcise skriftlige aftaler, hvis I i foreningen køber store eller dyre fælles ting. Hvis I ønsker en fælles delebil, er en af de etablerede delebilordninger nok mere hensigtsmæssig, da det er store værdier.


Artiklen er skrevet af Malte Abildgaard Christensen, journalist, Videncentret Bolius.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Få styr på processen, når I skal etablere ladestandere

Efterspørgslen på ladestandere har aldrig været større. Og mange vil derfor gerne vide, hvordan man igangsætter etablering af ladestandere i sin bolig- eller andelsforening. Vi har spurgt driftschef Michael Rud fra Glostrup Andelsboligforening om, hvordan han har grebet den proces an.

Michael fortæller: ”Jeg er jo passioneret, når det kommer til hybrid- og elbiler, og jeg er helt sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi alle sammen kører i hybrid- eller elbiler. Men én ting er, hvad jeg mener, en anden ting er, hvad beboerne ønsker,” fortæller Michael Rud og fortsætter: “Derfor igangsatte vi en spørgeundersøgelse blandt vores beboere for at finde ud af, hvor stor efterspørgslen var. Og vi blev bekræftet i, at flere var interesseret i at købe en el- eller hybridbil, hvis der var ladestandere i vores forening.”

Salget af elbiler vil kun stige, og det betyder stigende behov for ladestandere i fremtiden.

Da Glostrup Andelsboligforening havde foretaget spørgeundersøgelsen, kunne Michael og resten af bestyrelsen igangsætte projektet. Processen, som skulle vise sig at tage over et år, bærer i dette tilfælde præg af det gode samarbejde, som bestyrelsen og driftsafdelingen har haft. Et vigtigt aspekt for at nå i mål med et projekt af denne kaliber. 

“Vi blev bekræftet i, at flere var interesseret i at købe en el- eller hybridbil, hvis der var ladestandere i vores forening.”

Efter Glostrup Andelsforening havde ansøgt om tilskud hos Bolig- og Planstyrelsen, kom projektet i udbud. Her gik fem forskellige udbydere i gang med at opmåle samt beregne ’ladestander-behovet’ og derudfra give et samlet pristilbud på projektet. Ved næste beboermøde blev budgettet præsenteret for beboerne, og nu kunne Michael foretage anden del af ansøgningen til Bolig- og Planstyrelsen, hvor selve byggebudgettet skulle endeligt godkendes. Så snart Glostrup Andelsforening fik tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen, kunne selve etableringen begynde.  

Foreningen kan med fordel optage et lån af boligforeningens dispositionsfond i forbindelse med etablering af ladestandere.

Et godt råd

Hvis en afdeling planlægger at etablere ladestandere, kan de med fordel optage et lån af boligforeningens dispositionsfond. Spørgsmål herom kan evt. rettes mod hovedbestyrelsen.

Vælg en skalerbar løsning

Når man skal i gang med at etablere ladestandere i sin andels- eller boligforening, er det en fordel, hvis man tænker flere ladepladser ind, end der reelt er behov for. For med tiden vil behovet for ladepladser- og standere stige. De nye klimamål og kurven for salg af elbiler peger kun i én retning, og det er et stigende behov for ladestandere i fremtiden. 

Vil du gerne finde mere viden om vejen til elbiler og ladeløsninger? Så finder du god information og flere værktøjer her: https://almennet.dk/projekter/almennet-udviklingsprojekter/vejen-til-elbiler-i-den-almene-sektor/

Martin Nymark, som er Key Account Manager i DKTV, fortæller,: ”Jeg anbefaler mine kunder at vælge en skalerbar løsning, og så udfordrer jeg dem med at tænke over, hvad behovet er om 8-10 år. Michael Rud fra GAB har været rigtig god til at være på forkant på dette område. Den løsning, GAB har valgt, er fremtidssikret, fordi de kabler, der er blevet installeret, kan håndtere mange flere ladestandere med tiden.”

Opladning og betaling gøres nemt via app.

Processen for etablering af ladestandere

  1. Opstart: Hvis det er beboerne, der ønsker ladestandere i en boligforening, kan de komme med en indstilling til beboermødet, hvor forslaget bliver taget op. 

  2. Undersøgelse: En spørgeundersøgelse blandt beboerne kan være med til at belyse det reelle behov.

  3. Tilskud: Hvis der skal søges om tilskud, skal en ansøgning sendes til Bolig- og Planstyrelsen, hvor antal beboere, lokation og ’ladestander-behov’ skal fremgå. 

  4. Opmåling og beregning: Projektet kommer i udbud, og 3-5 forskellige udbydere besigtiger lokationen, opmåler og beregner, og derudfra gives tilbud.

  5. Beslutning: Der indkaldes til beboermøde eller generalforsamling, hvor de forskellige tilbud præsenteres for beboerne, og via en afstemning bliver den endelige udbyder valgt.

  6. Tilskud: Anden del af ansøgningen om tilskud sendes til Bolig- og Planstyrelsen inkl. selve budgettet. Her bliver selve byggeprojektet godkendt, og man afventer tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.

  7. Etablering: Den valgte udbyder projekterer opgaven og henter gravetilladelse fra den pågældende kommune. Installation igangsættes.

  8. Onboarding: Efter installationen skal beboerne bydes velkommen og have adgang til en app, som skal benyttes ved opladning af sin el- eller hybridbil. 

Artiklen er skrevet af Nadia Rudbjerg, SoMe konsulent, DKTV.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

,

En vildere version af fællesarealerne

,

Den fysiske indretning af fællesområderne har betydning for områdets stemning og kultur. De seneste år har tendensen været strømlinede og rationelle fællesarealer - men måske er tiden moden til lidt mindre fokus på stringent og vedligeholdelsesfrit og lidt mere fokus på liv og vilde omgivelser?

At skabe gode fællesarealer er kompliceret. Der er mange - og ofte mange modsatrettede - interesser i spil. Det er dyrt mod billigt, familier mod pensionister, leg og larm mod fred og ro, vedligeholdelsesfrit mod maling og beskæring, biler mod cykler, rene linjer mod ”gemmesteder”, stilstand mod forandring og ”arkitekter” mod ”gør-det-selv”. 

Det er ofte en lang proces, og der kan gå måneder - og sommetider år - fra en boligforening kontakter os første gang, til de er i mål med en endelig plan. Der er kort sagt god grund til at have respekt for den opgave, det er at indrette de fælles udearealer.

Lad det vilde gro

Afvejningen mellem forskellige interesser har i mange år haft en bestemt retning. Det rationelle og det effektive har haft kronede dage, og fællesarealerne er blevet mere vedligeholdelsesfri, mere strømlinede og med fokus på sikkerhed og uangribelighed. Men de seneste år er en ny tendens vokset frem. Flere og flere bevæger sig mod et ønske om mere plads til ”vild have” og biodiversitet. Udviklingen er stadig blot en spire, og der vil gå flere år endnu, før fællesarealerne i de fleste ejer- og boligforeninger ligner Pippi Langstrømpes have. 

“Egetræ er således et glimrende og oplagt alternativ til jern, plast og beton og perfekt til at gøre fællesarealerne vildere og bæredygtige”
— Quote Source

Det er utopi at forvente, at alle involverede kan se det smukke i, at et område bliver overtaget af ”ukrudt” og ”rod”, gemmesteder, fritgående høns, nyttehaver, insekthoteller, vandhuller og kvashegn til pindsvin. Men vildere fællesarealer kan sagtens være andet end denne fremstilling - der findes mange gode løsninger i spændingsfeltet mellem rationalitet og rod.

Træ er miljø

Et vildere fællesareal kan skabes på mange måder. Et grundelement er øget brug af ”træ”. Træ skal forstås i bredest mulig forstand: det er alt fra blade og grankogler over planker og brædder til levende træer og buske. Træ følger årstiderne, giver skygge og er miljø. Samtidig er træ umiddelbart tiltrækkende, venligt og varmt. Der er en grund til, at de populære vedligeholdelsesfrie kompositmaterialer er støbt, så overfladen har aftegninger af knaster og årer. Mennesker trives i selskab med træ.

Problemet er, at ”træ” i planlægningsfasen repræsenterer nogle udfordringer. Træ er i højere grad - end for eksempel galvaniseret stål - modtagelig for hærværk: det giver rod i form af blade og nedbrydning, og det kræver vedligehold som beskæring eller maling. Ønsker man det levende og varme fra ”træ,” gør man klogt i at vælge løsninger, der tager højde for disse udfordringer.

Den holdbare og vedligeholdesfrie løsning

At bygge fællesarealernes nye elementer i egetræ er en af mulighederne. Rigsmarsk Frands Brockenhuus vidste det, da han i 1554 byggede Egeskov Slot på et fundament af egepæle. Egetræ har fra naturens side en meget lang holdbarhed - også i fugtige miljøer. Når egetræ lufttørres, bevares træets naturlige, kompakte struktur og høje indhold af forskellige konserverende stoffer - blandt andet garvesyre. 

Det betyder, at man med egetræ kan bygge holdbare og vedligeholdelsesfrie grønne hegn, blomsterkasser, bedafgrænsninger, trapper og lignende. Konstruktionerne ældes med ynde og holder i en generation, selvom de kombineres med planter og jord. Egetræ er således et glimrende og oplagt alternativ til jern, plast og beton og perfekt til at gøre fællesarealerne vildere og bæredygtige. 

Små skridt

Det kan være en udfordring at forlade æstetik og pæn uangribelighed. Her er en liste til inspiration, hvis boligforeningen vil prøve kræfter med et vildere fællesareal:

  • Start i det små. 

  • Rod: Lav områder, hvor det roder. Det kan være kvasbunker eller vilde blomsterbede.

  • Krat: Lav områder, hvor kun pindsvin og børn gider komme.

  • Mad og pynt:  Brug planter, der hen over året kan bruges til mad og dekorationer.

  • Dyr: Brug dyr som sommerfugle, sangfugle, humlebier og pindsvin til at bane vejen.

  • Konflikt: Accepter, at der er et modsætningsforhold mellem ”pænt” og ”smukt” og tal om det.  

Artiklen er skrevet af Mikael K. Bjerre, indehaver, Biobyg.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

,

Danmarks første messe kun for andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger

,

Lørdag den 30. april 2022 går det løs i Forum, når mere end 125 udstillere og ca. 35 oplægsholdere samles til Boligforeningernes Dag - messen for både andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger. 

Velfungerende og kompetente bestyrelser og afdelingsbestyrelser er afgørende for en harmonisk og veldrevet boligforening. I sidste ende vil en bedre bestyrelse kunne skabe en bedre livskvalitet for beboerne i form af bedre økonomi, bedre rammer for boligen og et bedre socialt liv.

Med netop bestyrelserne i fokus er målet for Boligforeningernes Dag at inspirere, levere viden og stille netværk til rådighed. Dermed kan medlemmer af bestyrelser og afdelingsbestyrelser tage fra messen mere vidende, med større entusiasme og med relevante kontakter hos rådgivere og leverandører samt til andre boligforeninger.

Messens tre hovedtemaer

Til Boligforeningernes Dag kommer oplæg og aktiviteter til at tage udgangspunkt i messens tre hovedtemaer: Bæredygtighed, Den gode boligforening og Flere m2 til boligforeningen. Hvorfor netop disse tre temaer?

Bæredygtighed:

Bæredygtighed vinder større og større indpas i mange aspekter af vores liv. Det betyder også, at det har indflydelse på livet i boligforeningerne, hvor der stilles højere krav. Flere og flere leverandører bestræber sig derfor på at levere et bæredygtigt stykke arbejde eller produkt. Det er ikke uset, at der vokser græs på skraldeskurene, og det er nærmere normen end undtagelsen, at flere renoveringstrængende dele af foreningen tænkes ind i samme projekt for at spare såvel penge som på jordens ressourcer. 

Den gode boligforening:

Forudsætningen for en god boligforening er en velfungerende boligforening. Det kan være forskelligt fra forening til forening, hvad der er det optimale – nogle har behov for at komme hinanden nærmere end andre. Nogle har behov for faste og andre løse rammer. Væsentligt er det at finde den løsning, der er optimal for netop jeres boligforening.

Flere m2 til boligforeningen:

Mange boligforeninger byder på mere plads, end det ligner ved første øjekast. For eksempel gemmer adskillige storbylofter på skjulte kvadratmeter, der bare venter på at blive udnyttet. Samtidig er altaner også en løsning, der blandt mange beboere står højt på ønskelisten. Nytænkning af kvadratmeterne åbner op for diverse muligheder, der kan føre til såvel økonomiske fordele som forhøjet livskvalitet.

Hvad kan du opleve? 

Boligforeningernes Dag er spækket med spændende oplæg, workshops, netværkssessions og aktiviteter, der er relevante og giver værdi for boligforeninger og bestyrelser. 

“Boligforeningernes Dag skal ikke blot ses som en kilde til viden, det er i ligeså høj grad en oplagt mulighed for at styrke det sociale i jeres forening.
”

På Hovedscenen - messens største scene - er det Peter Mygind, der er konferencier, og som vil føre publikum igennem dagen. Hovedscenen byder på oplæg fra en række prominente talere og sponsorer. En af de mange talere, der kan opleves, er Københavns Stadsarkitekt, Camilla Van Deurs, der vil fortælle om Københavns boligmæssige udfordringer, og hvilke fremtidige tiltag der skal til for at løse dem.  
På Torvescenen er det Mads Boserup Lauritsen, stifter af virksomheden TagTomat, der er konferencier. På Torvescenen vil der både være klassiske oplæg, men også workshops, hvor meningen er, at publikum i højere grad skal inddrages. Mads Boserup Lauritsen vil bl.a. afvikle en workshop med udgangspunkt i, hvordan organisering og planlægning af sociale aktiviteter som plantedage og forspiringer kan bidrage til fællesskab i jeres boligforening.

Netværksloungen giver jer - som navnet antyder - mulighed for at netværke med andre bestyrelser og foreninger. Fire gange i løbet af messedagen vil en facilitator igangsætte den gode dialog med afsæt i forskellige emner, så I kan vidensdele, lære af hinanden og lade jer inspirere af hinanden.

Få inspiration og viden fra messens mange udstillere

Med over 80 udstillere til Boligforeningernes Dag er listen lang. Der vil være leverandører og fageksperter til stede inden for et hav af brancher. Der er derfor med garanti en udstiller, som er relevant for netop jeres boligforening, der kan give jer gode råd, hjælpe jer med at træffe den rigtige beslutning eller måske blive jeres samarbejdspartner i et kommende projekt.

Flere af udstillerne kan også opleves ved talks, der er små oplæg ved deres stande.

Herudover har I som besøgende mulighed for at booke et 1-1 møde. Et 1-1 møde er et tidsspecifikt møde, hvor I får chancen for at snakke på enehånd med udstillerne, så der er tid og ro til alt stille ønskede spørgsmål og gå i dybden med de ting, der er relevant for netop jeres boligforening. Mødet kan bookes på bfdag.dk.

Kom hinanden nærmere og styrk fællesskabet

Social trivsel er for de fleste en afgørende faktor og forudsætning for en god og sund tilværelse - og en god og sund boligforening, messens tredje hovedtema. Godt naboskab har stor betydning i hverdagen, og det er altid nemmere at sætte sig ind i og forstå hinandens behov, hvis man kender dem og hinanden. 

Boligforeningernes Dag skal ikke blot ses som en kilde til viden, det er i ligeså høj grad en oplagt mulighed for at styrke det sociale i jeres forening. Den giver jer chancen for at komme hinanden nærmere gennem både aktiviteter, workshops, fælles viden og gårdfest. Samtidig er børn også mere end velkomne og kan blandt andet underholdes på messens legeplads stillet til rådighed af PlanLeg.

Læs mere om Boligforeningernes Dag på bfdag.dk.