Grøn omstilling handler om at prioritere upcycling i stedet for downcycling. Det er netop, hvad andelsforeningen AB Trekanten gjorde, da de deltog i recirkuleringsprojektet Fra glas til uld, hvor foreningens gamle vinduesglas blev forvandlet til isoleringsmaterialet glasuld.
Da beboerne i andelsforeningen AB Trekanten ved Søerne i det centrale København stod foran et større renoveringsprojekt, gav de samtidigt grønt lys til at medvirke i recirkuleringsprojektet Fra glas til uld. Vinduesglasset fra 800 gamle vinduer i ejendommen blev dermed del af et cirkulært produktions set-up, der har forvandlet det gamle vinduesglas til glasuld med høj isoleringsevne. Recirkuleringsprojektet har udmøntet sig i nok nyt glasuld til at efterisolere mere end 2.700 kvadratmeter gavl.
Med projektet har entreprenørvirksomheden Byens Tag & Facade samtidigt erfaret, at den bæredygtige omstilling af byggeriet sagtens kan fungere i praksis på en travl byggeplads - uden at give forsinkelser eller ekstra omkostninger i det samlede renoveringsbudget. Selve metoden, logistikken og produktionsapparatet bag Fra glas til uld-projektet er udviklet af Saint-Gobain ISOVER i Vamdrup ved Kolding - en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker, som producerer glasuld med op til 75 procent genbrugsglas.
Håndværkerne var straks - i klimaets og de kommende generationers tjeneste - med på at ændre arbejdsrutiner for at få Fra glas til uld-projektet til at lykkes.
Ansvar for at finde grønne løsninger
”Fra glas til uld-modellen gør det muligt for os at give op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer nyt liv i form af glasuld. Vi er en del af en branche, der bruger mange ressourcer samtidigt med en stadig større knaphed på klodens naturlige ressourcer, og derfor har vi et ansvar for at være med til at finde løsninger på mere grønt og bæredygtigt byggeri. En af de løsninger er at arbejde strategisk med at genanvende gamle materialer som fx vinduesglas og gamle tagsten,” forklarer Mathilde Møller, konsulent for Mennesker og Bæredygtighed hos Byens Tag & Facade.
“De gamle arbejdsrutiner med at smide vinduerne i en container blev hurtigt omsat til en ny og lige så hurtig rutine med at sætte vinduerne på paller klar til afhentning.”
Byens Tag & Facade er specialister i at renovere ældre og historiske bygninger og ejendomme og vandt, sammen med Gaihede Arkitekter, renoveringsopgaven for AB Trekanten ved Søerne, der bl.a. indebar facaderenovering og udskiftning af hundredvis af vinduer.
Projektet var som skabt til at afprøve Fra glas til uld-metoden på et større projekt efter, at Byens Tag & Facade med succes havde testet metoden til recirkulering af vinduesglas på to mindre projekter.
Finsortering på stedet
”Vi har længe undret og ærgret os over, at gamle vinduer havner på genbrugscentralen, hvor de sandsynligvis bliver downcyclet til for eksempel asfalt eller ender på deponi. Fra glas til uld-metoden matcher vores ambitioner om at være en grøn og bæredygtig virksomhed, der lever op til FNs verdensmål og regeringens klimamål, og derfor valgte vi at spørge andelsforeningens bestyrelse, om vi måtte prøve det af på deres renoveringsprojekt. Til alt held var de straks med på idéen,” fortæller byggeleder hos Byens Tag & Facade, Rasmus Dalberg Skjoldbanke.
Fakta: Et vindue bliver til 5 m2 glasuld. 100 vinduer bliver til 500 m2 glasuld og skåner miljøet for CO2.
Helt konkret betyder Fra glas til uld og partnerskabet mellem Byens Tag & Facade og Saint-Gobain ISOVER, at vinduerne ikke bliver blandet sammen med det øvrige renoveringsaffald. I stedet køres de til sortering på nærmeste ressourcecenter. Her skilles glasset fra trærammerne, der også kan gøre gavn som for eksempel biobrændsel. Derefter bliver det rene glas kørt til ISOVERs glasuldsfabrik i Vamdrup, hvor det indgår i et cirkulært produktions set-up, der forvandler vinduesglasset til glasuld.
Da beboerne hørte om projektet Fra glas til uld, så de fordelene ved at genbruge deres gamle vinduer og give dem nyt liv.
Pæn gevinst på klimakontoen
Selv om der er et CO2-aftryk forbundet med transporten, så er den CO2- og klimamæssige gevinst til at tage og føle på. Vinduesglasset fra Andelsforeningen AB Trekanten ved Søerne giver ca. 11 tons brugbart genbrugsglas, som derefter forvandles til så meget glasuld, at der er nok til at efterisolere mere end 2.700 kvadratmeter gavl. Projektet leder til en CO2 besparelse på ca. 2.400 kg CO2.
Alternative arbejdsmetoder giver succes
Det lyder måske besværligt at lave affaldssortering på stedet i stedet for at blande alt affald i den samme container. Andelsforeningens gård var da også – som det er tilfældet i mange boligkarréer i de større byer – for lille til at opstille en separat container til indsamling af vinduerne. Derfor måtte Byens Tag & Facade tænke ud af boksen inden projektets opstart. Løsningen blev at sætte de gamle vinduer på de paller, som de nye vinduer var ankommet på, hvilket hverken kostede ekstra tid eller penge. Næste udfordring var at få håndværkerne til at ændre de traditionelle arbejdsmetoder for at få projektets logistikdel til at lykkes, men det krævede ifølge Rasmus Dalberg Skjoldbanke ikke mere end en relativt kort dialog med håndværkerne.
“Fra glas til uld-modellen gør det muligt for os at give op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer nyt liv i form af glasuld.”
Stil større krav til bæredygtighed
”Håndværkerne var ligesom beboerne hurtigt med på idéen, ikke mindst fordi det er en helt konkret måde at være med til at mindske byggebranchens klimamæssige aftryk - af hensyn til både klimaet og til vores børn og børnebørn. De gamle arbejdsrutiner med at smide vinduerne i en container blev hurtigt omsat til en ny og lige så hurtig rutine med at sætte vinduerne på paller klar til afhentning. Det er helt klart en metode, vi vil genbruge på kommende projekter,” forklarer Rasmus Dalberg Skjoldbanke.
Han fortæller, at der ud over den miljømæssige gevinst også er en konkurrencemæssig fordel ved at finsortere genanvendelige byggematerialer og få dem omsat til for eksempel isoleringsmateriale eller andre byggematerialer.
”Vi bliver i stigende grad målt på bæredygtighed, og det gælder både i social, økonomisk og miljømæssig forstand. Det giver point, når vi deltager i udbud eller i tilbudsfasen til for eksempel offentlige virksomheder, kommuner, ejerforeninger, boligforeninger og kirker. Så det kan sagtens betale sig at bidrage til langt flere bæredygtige løsninger i branchen,” fortæller Rasmus Dalberg Skjoldbanke.
Han mener dog også, at den smertefri omstilling til recirkulering af gamle ruder i stedet for downcycling peger på mulighederne for klare krav til bæredygtighed i langt flere af bygherrernes udbud – på større såvel som mindre projekter.
”Der er generelt for få entreprenører, der arbejder strategisk med genanvendelse af gamle byggematerialer. Jeg tror ikke, at det er manglende lyst eller evner, men i en travl hverdag tænker de fleste ikke over det. Branchen kan sagtens finde løsningerne – men der er nødt til at være fælles spilleregler, så alle tvinges til at gøre sig overvejelserne om, hvordan de vil håndtere det,” siger Rasmus Dalberg Skjoldbanke.
Fin-sortering af byggeaffald: I stedet for at smide de gamle ruder i en container blev de sat på de samme paller, som de nye ruder var ankommet på. En arbejdsmetode, som Byens Tag & Facade har tænkt sig at genbruge på kommende Fra glas til uld-projekter.
Pligt til at eksperimentere
Byens Tag & Facade har i mange år arbejdet med FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det har blandt andet resulteret i genanvendelse af tagsten, et lærlinge-akademi for virksomhedens unge medarbejdere, et samarbejde med et værested i Københavns sydhavnskvarter og et igangværende forsøg med el-biler.
Ofte bliver vinduer fra renoveringsprojekter downcyclet. Det sker, hvis de bliver knust som vinduer med glas og ramme og ender som materiale til anlægsarbejde. Men byggematerialet glas kan genanvendes med store klima- og miljøgevinster.
Sådan gør I, hvis jeres boligforening ønsker at recycle vinduerne fra et renoveringsprojekt:
Kontakt Saint-Gobain ISOVER for at lave en aftale om et forløb, som passer til jeres byggeproces samt få hjælp til udbudsbeskrivelsen, så I sikrer, at glasruden genanvendes.
Bygherren undersøger vinduesrammerne for eventuelle skadelige stoffer, såsom PCB eller blyholdig maling, inden de afmonteres.
”Vores erklærede mål er, at vi ikke vil sidde med hænderne i skødet og vente på, at nye løsninger bliver tilgængelige for branchen men også selv bidrage til at skabe nye, bæredygtige modeller ude på byggepladserne. Det kræver både en kreativ tilgang til projekterne og partnerskaber på kryds og tværs, og her er partnerskaber som Fra glas til uld guld værd. Den slags partnerskaber får tingene til at ske i praksis og ikke bare på papiret,” fortæller Mathilde Møller.
Hun fortæller videre, at det de seneste år er blevet langt nemmere at få iværksat partnerskaber og finde netværk, hvor man kan tilegne sig ny viden omkring en mere bæredygtig hverdag i byggebranchen. Det skyldes ikke mindst udbredelsen af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og at flere og flere aktører arbejder med bæredygtighedscertificering.
”Den eksisterende bygningsmasse står for en stor del af Danmarks energiforbrug og CO2-udledning, så vi har en pligt til at bidrage til at finde grønne og bæredygtige løsninger til vores branche. Det kræver, at vi ikke er bange for at eksperimentere og lave nogle forsøg – og at begynde forfra, hvis det ikke virker første gang. Fra glas til uld er et godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre, endda uden at det gjorde projektet dyrere eller mere tidskrævende,” slutter Mathilde Møller.
Artiklen er skrevet af Charlotte Daugbjerg Sørensen, Journalist, for Saint Gobain ISOVER.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.
