Påvirker ejendomsservice miljøet? Jeres guide til bæredygtig ejendomsservice og rengøring


Svanemærkede rengøringsydelser er populære hos boligejere i Danmark, men hvad betyder Svanemærket egentlig for noget som trappevask? Og kan man få ejendomsservice, der er bæredygtig?


Driften af en ejendom kan belaste klimaet og miljøet på mange måder. Det gælder ikke mindst de mange forskelligartede opgaver, som indgår i bygningens ejendomsservice og vedligehold.

Når man som boligforening skal vælge en leverandør af enten rengøring eller ejendomsservice, er der en række overvejelser, man bør gøre sig. Disse overvejelser handler i høj grad om foreningens unikke behov, men også om det aftryk, man sætter på miljøet. For flere og flere foreninger står bæredygtighed nemlig højt på dagsordenen, og det har aldrig været tydeligere, at de produkter og serviceydelser, vi vælger, kan påvirke miljøet. Derfor har valget af ejendomsservice også afgørende betydning for, hvor bæredygtig jeres ejendom er.

Skadelig kemi for både dyr og planter

Konventionelle rengøringstjenester er ofte ikke særlig bæredygtige. Eksempelvis kan uhensigtsmæssig brug af kemikalier i rengøring have konsekvenser for både vandmiljøet og for beboernes sundhed.

Når man gør rent, gør man det gerne med rengøringsmidler, der virker ved hjælp af vaskeaktive stoffer (tensider). Nogle af disse stoffer, som f.eks. klor, kan, når de bliver skyllet ud med spildevandet, risikere at løbe ud i vandmiljøet, hvor dyr og planter kan tage skade af det. 

Konventionelle rengøringsmidler kan desuden gøre skade ved at sive ned i grundvandet, og i nogle tilfælde kan de endda være allergifremkaldende.

Svanemærket rengøring

Hvis du vil være sikker på, at din leverandør er bæredygtig i alle aspekter af deres drift, kan du vælge en, der er svanemærket.

Når man vælger en svanemærket rengøringsleverandør, ved man, at de udmærker sig på områder som energiforbrug, brug af kemikalier, medarbejderforhold, og at de har et kvalitetssystem, der sikrer, at rengøringskvaliteten er høj.

Hos os har vi svanemærket rengørings- og vinduespoleringstjenester. Det betyder, at vi kun benytter os af godkendte rengøringsprodukter og nøje afmålte doseringer af sæbe, så vi bruger så lidt som muligt, mens vi beholder den effektive rengøring. Det er godt for miljøet, for rengøringspersonalets sundhed og for miljøet i de rengjorte lokaler. Doseringen af vand, samt en begrænset brug af plast, er også vigtig for at begrænse spild.

Hvis du vil være sikker på, at din leverandør er bæredygtig i alle aspekter af deres drift, kan du vælge en, der er svanemærket.

Transport og energiforbrug

For flere og flere står bæredygtighed højt på dagsordenen.

En stor del af en rengøringsvirksomheds klimabelastning kommer fra transport. Derfor er det vigtigt at omstille så meget af sin transport som muligt til bæredygtige former. Hvis I vælger en svanemærket rengøringsleverandør, så ved I, at dette er et område, der bliver fokuseret på.

Hos os har vi gjort dette ved løbende at skifte vores gamle biler ud med elbiler, men vi er særligt glade for vores “nye” transportmiddel: Ladcyklen!

Der er mange fordele forbundet med cykeltransport for virksomheder i København og byzoner i almindelighed. For os betyder det, at vi kan nedbringe vores belastning af klimaet og lokalmiljøet drastisk og samtidig komme hurtigt og nemt rundt til rengøringsjobs. Brugen af ladcykler i stedet for biler giver også en besparelse i årlige transportudgifter, der kan komme både virksomhed og kunder til gode.

Ikke alle kan blive svanemærket

Svanemærket er noget man gør sig fortjent til. Der stilles høje krav til en virksomheds drift, og man skal tænke bæredygtighed ind på alle niveauer. Derfor er det heller ikke alle leverandører, der kan få deres rengøringsservice svanemærket. Den høje standard er dog nødvendig for at opretholde et niveau af bæredygtighed, vi kan stå inde for.

Grøn ejendomsservice

Svanemærket rengøring er kommet for at blive, men det er endnu ikke muligt at få fuld svanemærket ejendomsservice. Dette skyldes, at kravene endnu ikke er fastlagt. Men hvad kan man så gøre, for at ens ejendomsservice er så bæredygtig som mulig?

Først og fremmest er der en klimamæssig gevinst i omstillingen fra benzindrevne værktøjer til elektriske. Det har betydet, at vi så vidt muligt bruger batteridrevne værktøjer og redskaber til at passe de grønne arealer. Desuden kører vi i elektriske arbejdskøretøje i stedet for almindelige benzindrevne ladbiler.

Vælger man at udskifte sin konventionelle græsslåmaskine ud med en batteridrevet robotplæneklipper, kan man spare mange liter benzin.

Robotter

For at sikre at jeres grønne arealer bliver vedligeholdt på en bæredygtig måde, kan I gøre en stor forskel ved at skifte den konventionelle græsslåmaskine ud med en robotplæneklipper.

Robotplæneklippere har mange klimamæssige fordele i forhold til  almindelige benzindrevne græsslåmaskiner. I modsætning til en konventionel græsslåmaskine skal robottens elmotor ikke have service, og de bruger ikke olie og oliefilter. Dertil kommer, at en konventionel græsslåmaskine typisk bruger mellem 5 og 6 liter benzin på en enkelt dags græsslåning, og dette spares altså med den batteridrevne robot. Med en solfanger koblet til ladestationen kan robotten desuden køre på 100 % vedvarende energi.

En anden af robottens fordele er, at den ikke skal transporteres rundt, men i stedet bliver på ejendommen, hvor den hører hjemme. Dette leder til en besparelse i driften, men også på miljøkontoen. Det betyder også, at I som boligejere kan få slået græs hver dag og på nøjagtig de tidspunkter, I foretrækker.

Almindelige rengøringsmidler kan gøre skade ved at sive ned i grundvandet, og i nogle tilfælde kan de være allergifremkaldende.

For tiden oplever vi, at vejret bliver varmere, og derfor er græsslåningssæsonen længere. En normal sæson indeholder typisk 26 græsslåninger, men det kan altså blive nødvendigt med flere, når græsset bliver ved med at vokse. Det kan betyde en større belastning af miljøet samt stigende udgifter til græsslåning for boligforeninger end tidligere. Med en robot vil man typisk ikke betale en merpris for den længere sæson. I stedet betaler man den samme månedlige ydelse for græsslåmaskinen året rundt.

Der er mange områder af driften i en rengørings- eller ejendomsservicevirksomhed, der kan efterlade et aftryk på klimaet og påvirke miljøet. Heldigvis er der også gode og opfindsomme løsninger, der baner vejen for en grønnere fremtid i branchen. Det kræver blot, at vi holder ved, og insisterer på at vælge bæredygtigt.

Artiklen er skrevet af Kim Moesgaard Hansen, administrerende direktør i RengøringsAgenterne.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.