Klimaet bliver varmere og vådere i fremtiden: Vi får vådere vintre og forår og somre med kraftigere regnskyl. Klimaforandringerne kommer til at vise sig i form af ekstremt vejr, hvorfor det bliver mere relevant end nogensinde før at opruste vores boliger.
DMI har siden 1870’erne overvåget det danske klima. Målingerne af temperatur og nedbør viser tydeligt, at det er blevet både varmere og vådere gennem de seneste 150 år. DMI’s Klimaatlas, der kommer med bud på fremtidens klima i Danmark, viser, at vi overordnet set skal forvente mere nedbør, flere skybrud og ændrede nedbørsmønstre i fremtiden. Hvor store ændringerne bliver afhænger af udledningen af drivhusgasser.
Bemærk, dette billede er en grafisk visualisering af voldsom oversvømmelse.
Mere og voldsommere nedbør
I Danmark er den gennemsnitlige årlige nedbør steget med ca. 120 mm siden 1870’erne. Klimaforandringernes omfang og hastighed afhænger primært af indholdet af drivhusgasser som f.eks. CO2 i atmosfæren. Hvis vi følger et mellemhøjt udledningsscenarie, der svarer til, at de nuværende politiske ambitioner for reduktion af drivhusgasser, som er meldt ind fra alle verdens lande, realiseres, kan vi forvente, at årets gennemsnitlige nedbør forøges med ca. 7 procent i slutningen af århundredet. Hvis udledningen af drivhusgasser eskalerer til det, der svarer til et højt udledningsscenarie, vil den årlige nedbør øges med knap 15 procent. Hvis vi derimod lykkes med at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader, og dermed følger et lavt udledningsscenarie, vil den årlige nedbør blot stige med 3 %. Nedbørsændringen er størst om vinteren, hvor der ventes henholdsvis ca. 6 procent, 12 procent og knap 25 procent mere nedbør i de tre scenarier. I takt med, at det bliver varmere, skal vi samtidig forberede os på mindre sne og mere regn om vinteren. Med tendensen stiger risikoen for flere perioder med langvarig regn om vinteren.
“Vi oplever allerede i dag udfordringer med voldsomme skybrudshændelser eller vedvarende regn – og i fremtiden skal vi forvente endnu mere af den slags.”
Våde kældre og fugtskader
Efteråret bliver også vådere, og det skaber problemer: Når vi får større mængder regn i månedsvis, vil vandet ikke kunne nå at sive ned i undergrunden, fordi jorden hurtigt bliver mættet i vinterhalvåret, hvor fordampningen er lav. I grønne områder vil regnen danne sumpede søer, og omkring bygninger er der risiko for, at vandet vil trænge ind i kældre og lave fugtskader på bygninger, som aldrig når at tørre.
Bemærk, dette billede er en grafisk visualisering af voldsom oversvømmelse.
Oversvømmelse med massive konsekvenser
Langvarig regn betyder også, at vi kan komme til at se flere af den slags oversvømmelser, der ramte Jylland i 2020. Efter et rekord-regnfuldt efterår var jorden mættet til bristepunktet, og vandet samledes på overfladen. Da oversvømmelserne stod på sit højeste, udgjorde de en reel trussel mod den offentlige infrastruktur, og mange boligejere var i risiko for massive vandskader såsom oversvømmede kældre og fugtskader i et stort område fra grænsen og op til Randers. I Horsens blev 100 borgere simpelthen evakueret, fordi man frygtede, at dæmningen ved Bygholm sø ville give efter.
Varsling af skybrud
I farlige vejrsituationer udsender DMI varsler og samarbejder med beredskabsmyndighederne. Særligt skybrudssituationer, hvor der falder mere end 15 mm på halv time, kan være drilske, da de ofte opstår som en ”trold ud af æske” og rammer meget lokalt. Det svarer til at skulle udpege præcis, hvor henne den næste boble i en gryde med kogende vand vil forekomme. Som noget nyt skal DMI varsle for oversvømmelser fra bl.a. skybrud. Varslingssystemet for oversvømmelser ventes klar i 2026, men inden da laver DMI nogle trinvise tiltag, hvor beredskabet varsles for forskellige typer af oversvømmelser heriblandt skybrud.
Om sommeren er det bedste bud, at den samlede mængde nedbør er omtrent uændret. Men den nedbør, der kommer, vil i stigende grad falde som kraftige byger, og vi vil opleve flere skybrud, hvor der falder over 15 mm nedbør på en halv time. Antallet af skybrud kan begrænses til 30 procent flere skybrud i slutningen af århundredet, hvis den globale opvarmning begrænses til to grader. Fastholder verdens lande de nuværende reduktionsplaner, i det vi kalder et mellemhøjt udledningsscenarie, skal vi forvente en stigning på 40 procent flere skybrud, mens et højt udledningsscenarie, hvor de nuværende ambitioner ikke overholdes, vil udløse 70 procent flere skybrud.
Derfor skal vi også forvente flere hændelser som det voldsomme skybrud, der ramte København i juli 2011. Her medførte regnen et utal af vandskader med oversvømmede kældre og boliger. Samlet set blev det til 90.644 skader med erstatninger for knap 5 mia. DKK. Beregninger fra DMI og Københavns Universitet viser, at klimaforandringer allerede dengang gjorde det kraftige skybrud mere sandsynligt; en tendens der blot stiger i takt med opvarmningen.
“Antallet af skybrud ventes at stige med ca. 40 procent i slutningen af århundredet – hvis verdens landes nuværende politiske ambitioner for reduktion af drivhusgasser realiseres. ”
Tørrere somre og hedebølger
En anden tendens for sommerperioden er, at vi skal forvente flere længerevarende og sammenhængende perioder med tørvejr. Samtidig øger det varmere klima fordampningen fra jordoverfladen, der hurtigere kan tørre ud, hvilket i værste fald kan medføre tørke og hedebølger, ligesom vi oplevede det i 2018.
Det stigende hav truer kystområderne
I slutningen af århundredet vil vandstanden i de danske farvande, sammenlignet med i dag, være steget med henholdsvis 30 cm, 40 cm og 60 cm i det lave, mellemhøje og høje udledningsscenarie. Og uanset udledningerne kommer havniveau til at stige i flere århundreder fremover. Vi kan dog stadig påvirke hvor meget og hvor hurtigt. I et land med 8000 kilometer kystlinje får stigende vandstand store konsekvenser for mange områder. Kystdirektoratet har udpeget 14 områder og byer, som er særligt udsatte for oversvømmelser - heriblandt København.
Når middelvandstanden stiger, vil en stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højere op over terrænet. Et eksempel på en voldsom stormflod var, da stormen Bodil ramte Danmark i 2013, hvor specielt området ved Roskilde Fjord blev hårdt ramt.
DMI’s klimaatlas giver et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres i fremtiden i hele landet.
Fremtidens klima i Danmark
DMI’s Klimaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres. Du kan finde DMI’s Klimaatlas her.
Den 4.-5. januar i 2017 var det i stedet store dele af Danmarks østvendte kyster, som oplevede historisk høje vandstande og oversvømmelser efter, at et lavtryk forud havde presset store vandmængder fra Skagerrak og Kattegat ud i Østersøen. Det resulterede blandt andet i en dramatisk udvikling, hvor der var overvejelser om at evakuere 30.000 mennesker på Amager, da København oplevede historisk høj vandstand. Heldigvis gik det ikke så galt.
Kort sagt skal vi forvente, at det ekstreme vejr bliver endnu mere ekstremt. I Danmark giver et varmere klima flere hedebølger, kraftigere skybrud, mere regn i vinterhalvåret og voldsommere stormfloder. Vand fra alle sider bliver en af fremtidens helt store udfordringer, og det er af samme grund vigtigt at have styr på en boligs stand og modstandsdygtighed.
Artiklen er skrevet af Rasmus Anker Pedersen, enhedsleder i Nationalt Center for Klimaforskning, DMI.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.