Bæredygtig renovering


Bæredygtighed. Hvad er det egentlig? Det, at vi passer på hinanden og kloden, står nok klart for de fleste af os. Men har du helt ned i detaljerne styr på, hvad der egentlig forstås ved at være bæredygtig?


For at en renovering af en bygning betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareudvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Bæredygtig renovering handler om at mindske energiforbruget – men det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Hvad?

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet i forhold til renovering, drift og vedligehold af bygningen. Bæredygtig renovering defineres som en indsats i tre dimensioner:  

Social bæredygtighed handler om menneskers sundhed og trivsel, og omfatter bl.a.: 

  • Et godt indeklima uden skadelige stoffer. Skadelige stoffer påvirker vores sundhed. Derfor bør man undgå at bruge materialer, der afgiver sundhedsskadelige stoffer. 

  • Gode lysforhold. Dagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det en god idé at udnytte dagslyset optimalt. 

  • Gode opholdsarealer. Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi har det godt. Derfor kan man med fordel udnytte fællesarealer såsom kælder, gården og tagrummet bedst muligt. 

Miljømæssig bæredygtighed handler om natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.: 

  • Optimal udnyttelse af ressourcer. Ved at minimere bygningsaffald og optimere genanvendelse af materialer udnyttes ressourcerne bedre. 

  • Produktion med lave miljøomkostninger. Det er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer. 

  • Energirigtig drift. Renoveringen bør gennemføres med tanke på energiforbruget, da det giver en energirigtig drift i fremtiden. 

Økonomisk bæredygtighed handler om de økonomiske aspekter og omfatter bl.a.: 

  • Driftsøkonomi og værdistabilitet.  En bygning med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi, som ruster ejendommen mod energiprisstigninger. Et bedre energimærke vil desuden gøre boligen mere attraktiv.

  • Bygningsudvikling. Ved en løbende udvikling/modernisering af bygningen ift. samfundets forventninger til boligen (altan, indeklima mm.) vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

Hvordan?

Der er meget at holde styr på, når der skal renoveres bæredygtigt. For eksempel kan man gå meget op i at genbruge materialer, men glemmer måske indeklimaet. For at renovere bæredygtigt er det vigtigt at komme hele vejen rundt. Der er fem områder, der er vigtige at forholde sig til, når man ønsker at bygge bæredygtigt.

Produktion
Produktionen af materialer er afgørende for byggeriets miljøpåvirkning.
Her skal fokus være på skånsom råstofudvinding og minimal brug af svært tilgængelige råstoffer som metaller, sand eller kritiske mineraler. Brug fornybare materialer, der produceres så lokalt som muligt med mindst mulig forurening, energi og ressourceforbrug.

  • Skånsom råstofudvinding

  • Fornybare materialer

  • Mindst muligt forurening, energi- og ressourceforbrug

  • Kort transport

Levetid

Lang levetid på en renovering er rigtig godt. Renoveringens holdbarhed garanteres blandt andet med godt udført håndværk. Derudover er mulighed for udskiftning af enkelte bygningsdele, eksempelvis bundkarm i vinduer, også med til at forlænge levetiden på de enkelte bygningsdele. En konstruktiv beskyttelse af det renoverede er også vigtig for at sikre lang levetid på materialer og konstruktion.

  • Godt håndværk

  • Høj kvalitet i materialevalg

  • Vedligeholdelse

  • Mulighed for udskiftning

  • Konstruktiv beskyttelse

Genbrug

Mulighed for genbrug af materialer og minimering af affald er afgørende for en bæredygtig renovering. Både når man skal skaffe materialerne, men også når man skal afskaffe materialer efterfølgende eller ved nedrivning. Hvis man tænker sig om på forhånd, kan materialerne lettere blive genbrugt af andre. Undgå derfor så vidt muligt at “forurene” de enkelte materialer med eksempelvis kemiske fugemasser eller lignende.

  • Minimering af affald

  • Bedst mulig genanvendelse

  • Upcycling

  • Sortering af affald

Indeklima

Godt indeklima fører til, at renoveringen ikke kun er skånsomt ved naturen, men også ved de mennesker, der lever i det. Undgå derfor skadelig kemi. Byg diffusionsåbent. Sørg for nødvendig ventilation og tilpas luftfugtighed.

  • Passende luftfugtighed

  • Diffusionsåbne materialer

  • Undgå træk og støj

  • Undgå uønsket kemi

Designproces

Renoveringens design er den sidste afgørende faktor. Et bæredygtigt design bruger cirkulære løsninger, så man bruger så få ressourcer som muligt og undgår spild.

  • Brug termisk masse til at holde på varmen

  • Udnyt regnvand

  • Tilpas efter de klimatiske forhold: udnyt solen, skærm for vinden mm.

Bæredygtig renovering handler om at tænke i forhold til renovering, drift og vedligehold.

Der vil dog altid være kompromiser. Produkter man ikke kan få, uden at de er produceret langt væk. Lovgivning, der kun kan overholdes på bestemte måder eller alt muligt andet. Renoveringen vil derfor altid blive en afvejning af forskellige argumenter. 

Det er vigtigt at indtænke miljøhensyn, allerede når man planlægger en renoveringsopgave. Traditionelt har det ofte været hensyn til økonomi og valg af velafprøvede og gennemtestede løsninger, der har vægtet tungest, når man har planlagt et renoveringsprojekt. 

For at sikre, at renoveringen bliver så bæredygtig som muligt, skal man allerede i projekteringen optimere ud fra hensyn til miljø og natur. Samtidig skal man tage højde for hensyn til funktion, holdbarhed og æstetik.

Overvejelser ved bæredygtig renovering 

Ved renovering af eksisterende byggeri er det også godt at lave en samlet planlægning. I en sådan projekteringsfase skal man bl.a. have fokus på: 

Bygningens stand.

Er bygningen i tilstrækkelig god stand til, at renovering er den rigtige løsning? 

Lav en totaløkonomisk vurdering, vurdér renovering i forhold til nedrivning og vurdér ressourceforbrug og affaldshåndtering gennem hele processen. 

Fundamenter og dræn.

Er disse grundlæggende forhold i orden, og er bygningen fri for fugt? 

Enkeltdele.

Hvilke bygningsdele og materialer kan med fordel bevares eller genanvendes? (Gulve, stuk, døre, installationer, tagsten osv.) 

Genbrug.

Kan der anvendes genbrugsmaterialer, der matcher den arkitektoniske stil? 

Helheden.

Er der særlige forhold som kan prioritere? Hvordan afvejes hensyn til energibesparelser, miljø, indeklima, æstetik, funktionalitet og økonomi? 

Bygningens funktion.

Kan man ændre i bygningens funktion, f.eks. ved at fjerne vægge, øge lysindfaldet eller forbedre lydisoleringen? Kan man placere isoleringen på ydersiden af den eksisterende væg eller over spærene og derved skabe ekstra ståhøjde og rummelighed? Eller kan man forbedre sammenhæng med udearealer? 

Kemi.

Hvordan kan fugemasser og andre stoffer, der afgasser uønskede kemiske stoffer undgås? Der er også visse byggematerialer, der har været anvendt i bestemte perioder, der indeholder giftige stoffer, som man derfor skal være særligt opmærksom på ved nedrivning. Det gælder f.eks. asbest, PCB i fugemasser, ftalater i byggematerialer, bly i maling mm. 

Vedvarende energikilder.

Kan man integrere vedvarende energikilder som solceller, solfanger, eller varmepumpe / jordvarme? 

Andre anlæg.

Kan der med fordel etableres regnvandsopsamling? Komposttoiletter? LAR (Lokal Afledning fa Regnvand)? 

Der er ikke én opskrift på bæredygtig renovering. Men der er en række principper, man kan bruge. Det handler også om det, man ikke gør. For eksempel kan man vælge ikke at installere komplicerede systemer for ventilation, som kræver meget energi, vedligeholdelse og reparationer. 

Det er en vigtig pointe, at bæredygtig renovering, som sætter hensyn til sundhed, miljø og klima højt også bidrager til samfundsøkonomien på en positiv måde. Ved at sikre sunde bygninger og undgå at påvirke miljø og klima negativt, sparer samfundet penge på budgettet for sundhed og miljø. Anvendelsen af bæredygtige byggematerialer er på alle måder samfundsøkonomisk mere rentabel, idet ‘konventionelle’ byggematerialer giver samfundet og kommende generationer en stor ekstraregning i form af belastning af miljø, klima, håndværkernes sundhed, affaldshåndtering, tidsubestemt deponi osv. 

Hvorfor?

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter. F.eks. er der i øjeblikket tilskud gennem ” Byfornyelsespuljen”, ”Støjrenoveringspuljen”, forsyningsselskaber mm. 

Bæredygtige renoveringer skal bl.a. fokusere på at skabe de bedste forudsætninger for at reducere bebyggelsens energiudgifter, og derved frembringe en løbende økonomisk besparelse for den enkelte beboer. 

En ny tagbolig vil ikke bare forbedre energitilstanden i bygningen. Det økonomiske overskud fra de nye tagboliger kan anvendes til en renovering af den underliggende bygning med fokus på mindsket energiforbrug og forbedret kvalitet og indeklima, hvilket giver mange fordele for resten af lejlighederne i ejendommen og på sigt en reduceret boligafgift.

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter

Der er udført projekter, hvor beboere inden renoveringen tændte for varmen i september måned pga. træk og kuldegener, hvor de efter renoveringen først skruer op på termostaten i december. 

Der kunne måles en helt konkret værdi for beboere, idet foreningens samlede energiforbrug blev reduceret med 93%. Heraf var over 75% af energiforbruget til opvarmning i boligerne reduceret. Ved at efterisolere bygningskroppen, udskifte vinduer og etablere effektive varmegenvindingsanlæg sikres både frisk luft i boligerne og op til 85% af varmen i bebyggelsen genanvendes. 

Rådgivning om bæredygtighed i byggeriet handler om at skabe mest mulig værdi for bygherrer, brugere og samfund. Samtidigt skal man forvalte ressourcerne investeret i byggeriet således, at de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger reduceres mest muligt i et livscyklus-perspektiv.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, arkitekt MAA og partner i Trio Arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.