Adgangskontrol & døre

Skræddersyede sikringsløsninger skaber tryghed i jeres forening


Der er utallige løsninger på markedet for boligforeninger, som ønsker at øge sikkerheden i og omkring ejendommen. Adgangskontrol, alarmer og videoovervågning kan blandt andet bidrage til dette - og ordentlig sikkerhed skaber tryghed for beboerne.


Alle kender den traditionelle lås, som man skal bruge en nøgle til. Men det kan være svært at holde styr på, hvem der har en, og hvem der ikke længere må have den. Ikke mindst kan det være rigtig dyrt, hvis en af forenings beboere mister sin nøgle, og låsen og alle resterende nøgler skal skiftes ud.

Foto: E-Secure ApS

Foto: E-Secure ApS

Sikkerhed bliver simpelt med adgangskontrol

Med adgangskontrol bliver det nemmere at styre, hvem der færdes i og omkring bygningen. Med nøglebrikker til foreningens beboere sparer I både tid og penge og øger samtidig sikkerheden. Det bliver også lettere for bestyrelsen at administrere, hvem der har adgang til hvilke steder og hvornår. Og så slipper I desuden for at skulle skifte låsen ved bortkomne nøgler, og ved til- og fraflytninger kan I nemt lukke adgangen for visse nøglebrikker eller udstede nye.

Skræddersyede løsninger der letter hverdagen

At få adgang til sin ejendom skal gerne være simpelt for alle. Derfor er et brugervenligt adgangskontrolsystem en absolut nødvendighed, så alle foreningens beboere nemt og sikkert kan anvende f.eks. nøglebrikkerne. Men hver forening har forskellige behov. Nogle ønsker måske blot simpel adgangskontrol til opgange mv., mens andre måske har et ønske om mere omfattende sikring af ejendommen, hvor systemet også integreres med tyverialarm, videoovervågning, tågesikring eller port- og elevatorstyring.

Vi skræddersyer vores løsninger, så det passer til lige netop jeres behov for at skabe tryghed og sikkerhed i foreningen. Mulighederne for at kunne tilpasse f.eks. alarmen er næsten uendelige i forhold til både adgangskontrol, røgalarm, video, styring mm. Alt styres intelligent gennem én og samme app, og vi tilføjer hele tiden nye smarte funktioner, der er med til at lette jeres hverdag.

Med adgangskontrol bliver det nemmere at styre, hvem der færdes i og omkring bygningen.

Overvågning under byggesager

E-Secure ApS

E-Secure ApS

Står jeres forening overfor en fremtidig byggesag eller renovering? I sådanne tilfælde kan der være mange mennesker, som kommer og går i løbet af en dag. For nogle beboere kan det måske skabe en utryghed, når det ikke længere kun er foreningens beboere, som har adgang til ejendommen.

Overvågning kan både bruges til både større mindre områder. Ofte kan videoovervågning i sig selv agere som skræmmemiddel overfor dem, som ikke har ret til at være på området, og det kan bidrage til at skabe mere tryghed blandt beboerne.

For at sikre den korrekte løsning, kommer vi altid ud og gennemgår stedet, eller de steder, hvor I ønsker overvågning, før vi foreslår, hvilken løsning, der vil være den mest optimale.

Hvad er den rigtige løsning for os?

Når I skal vælge, hvem der skal hjælpe med at sikre jeres ejendom, om det drejer sig om adgangskontrol, videoovervågning eller noget tredje, så er det fornuftigt at vælge en fleksibel løsning. Det er f.eks. ofte mere fordelagtigt at eje fremfor blot at leje jeres sikringsløsninger. Det betyder nemlig, at I nemt kan udbygge, opgradere, nedjustere eller nedtage løsning, præcis når I ønsker det. Og så bestemmer I også selv, hvornår det er tid til at investere i nyt udstyr og ny teknologi.

E-Secure tilbyder den slags løsninger, og så forhandler vi desuden kun adgangskontrolsystemer, som er ISO 9001-certificeret, og vores alarmsystemer er forsikringsgodkendte. Med den korrekte form for sikring af jeres forening, kan alle beboere føle sig trygge døgnet rundt.

Artiklen er skrevet af Jan Dahl, Sikkerhedsrådgiver, E-Secure ApS.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Skræddersyede løsninger med omtanke for miljøet


Flere og flere boligforeninger ønsker digitale løsninger inden for hus- og dørtelefoni. Tidens fokus på den bæredygtige omstilling betyder, at man som boligforening også bør vælge grønne løsninger, der tager højde for miljøet.


Som boligforening kan det være væsentligt at tænke bæredygtighedsaspektet ind i både drift, vedligeholdelse og renoveringsarbejde. Og det behøver ikke altid at være store energirenoveringsprojekter, man kaster sig ud i, hvis man ønsker at være en grønnere og mere bæredygtig boligforening.

Med bæredygtighedsaspektet for øje, kan man i næsten alle henseender finde fornuftige løsninger til boligforeninger, hvis bare man sætter fokus på kvalitet, holdbarhed samt produktion af materialer og produkter.

Foto: Siedle Nordic A/S

Foto: Siedle Nordic A/S

Bæredygtig produktion

Elektroniske løsninger til hus- og dørtelefoni er måske ikke det første, man tænker på, når bæredygtighedsbegrebet kommer på banen. Imidlertid er det dog et af de steder, hvor det faktisk er simpelt at tænke bæredygtighed ind i løsningen.

Det kan for eksempel være en god idé at undersøge rammerne for produktionen af produkter inden for digital hus- og dørtelefoni, og flere og flere virksomheder tager heldigvis løftet om et socialt- og miljømæssigt ansvar seriøst. Tyske Siedle er en af de virksomheder. 

For boligforeninger betyder det, at man kan have sit dør- og hustelefonianlæg i årtier.

”I dag er der et stort fokus på, at vi skal passe godt på vores jord og sikre ordentlige, sociale forhold. Det underbygger vi med en forsvarlig og bæredygtig produktion”, siger Allan Mikkelsen, salgschef hos Siedle Nordic A/S og fortsætter: ”Vi arbejder på at reducere miljøpåvirkningen via en energibesparende produktion, ansvarlig affaldsstyring og anvendelse af genanvendelige materialer. Derudover fokuserer vi målrettet på at skabe ordentlige arbejdsrammer for vores medarbejdere,” siger han.

For udover at vælge en leverandør, som danner rammerne for en produktion, der belaster miljøet mindst muligt, og har fokus på den miljø- og klimamæssige bæredygtighed, er social bæredygtighed også et aspekt, der kræver fokus. Det kan man blandt andet gøre ved at vælge en leverandør, der sikrer kvalificerede arbejds- og uddannelsespladser, som opfylder de mest moderne sociale, økologiske og helbredsmæssige standarder.

Holdbare løsninger af høj kvalitet

Foto: Siedle Nordic A/S

Foto: Siedle Nordic A/S

Ved at vælge produkter af høj kvalitet, sikrer man, at produkterne også har en længere levetid – og det er vigtigt i forbindelse med bæredygtighed. Som hightech-virksomhed anvender Siedle de mest moderne produktionsmetoder, hvor der med en kombination af præcise, digitalt styrede produktionsmaskiner, velfunderet viden og traditionelt håndværkskunst opstår serie- og enkeltemner i høj kvalitet, som også bidrager til at forlænge holdbarheden.

Med bagudkompatible løsninger og omfattende service kan man sikre sig, at miljøet belastes mindst muligt, fordi det sikrer produkternes funktionsevne og bevarer deres værdi i meget lang tid. For boligforeninger betyder det, at man kan have sit dør- og hustelefonianlæg i årtier.

”I vores produktudvikling har vi fokus på lang holdbarhed og bagudkompatibilitet, som gør, at det oftest vil være muligt at reparere og opgradere eksisterende systemer”, siger Allan Mikkelsen og fortsætter:

”Et eksempel er de nye Siedle IQ svartelefoner, som giver brugeren adgang til mobil dørkommunikation via app. Med blot en lille opdatering kan vi genanvende et eksisterende anlæg, som er installeret helt tilbage i 1950”.

Det behøver ikke altid at være store energirenoveringsprojekter, man kaster sig ud i, hvis man ønsker at være en grønnere og mere bæredygtig boligforening.

Skræddersyede løsninger med moderne metoder

Alle boligforeninger har forskellige behov. Når det kommer til kommunikationsløsninger, er det derfor vigtigt, at der tages højde for hver enkelt forenings ønsker. Også brugervenlighed er et vigtigt parameter, så alle foreningens beboere kan betjene anlægget.

”Vi arbejder tæt sammen med arkitekter og tager udgangspunkt i hele indgangspartiet i forhold til farver, materialer og stil, når vi skal finde frem til den rigtige løsning. Udover det prioriterer vi intuitiv betjening af kompleks teknik, så brugerne oplever barrierefrihed i form af entydige symboler, store taster og klare kontraster,” siger Allan Mikkelsen.

Artiklen er skrevet af Nadia Maja Bech, Kommunikation og marketing, Siedle Nordic A/S.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Øget sikkerhed i jeres boligforening


Hvordan kan boligforeninger opnå større sikkerhed både ude og inde? Porttelefonanlæg, adgangskontrol og røgalarmer kan øge trygheden i foreningen.


Når brugervenlighed, høj teknisk kvalitet og design går hånd i hånd, kan de innovative løsninger inden for ejendommens kommunikation og adgangskontrol bidrage til et øget sikkerhedsniveau og følelse af tryghed.

ADK-_freund_brik-kort.png

Design selv jeres porttelefonanlæg

Det første der møder beboere og gæster ved indgangen er porttelefonanlægget, derfor må det gerne se godt ud. Vi går meget op i at tilbyde foreningerne porttelefonanlæg, der kan tilpasses individuelt via modulopbyggede systemer. Det giver mulighed for selv at vælge mellem audio eller farve videoløsning, opbygning af taster og mulighed for kombination mellem dørstation og kodetastatur. Derudover kan en række porttelefonanlæg specialdesignes med hus nr. eller vejnavn samt individuel tilpasning af farve- og materialevalg.

Ejendommens kommunikation og adgangskontrol kan bidrage til et øget sikkerhedsniveau og følelse af tryghed.

Vælger man tilmed en monitor med indbygget WiFi, gøres det endnu lettere at tage imod sine gæster. På sin egen smartphone kan man modtage opkald samt se og tale med gæsten og åbne døren.

Videoovervågning giver øget sikkerhed

Vælger man et porttelefonanlæg med indbygget videofunktion, kan man opnå en præventiv effekt ved indgangsdøren. Det skyldes at gæster, specielt de ubudne, er opmærksomme på, om området er videoovervåget. Det giver en generel tryghed for alle i ejendommen, og mindsker risikoen for tricktyveri.

Adgangskontrol der letter vedligeholdelse

Endnu en ting der bidrager til øget sikkerhed i boligforeningen, er adgangskontrol med yderdøre inkl. køkkentrapper og adgang til kælder og gård. Har man kun en enkelt eller få døre, kan man med fordel bruge et stand-alone system, der både er af høj kvalitet, enkelt og brugervenligt. Adgang fås via kort eller brik – i Danmark er brik-løsningen den mest benyttede.

Men er der tale om en større boligforening med mange opgange og kælderdøre, kan løsningen også klare store komplekse systemer. Det hele kan styres centralt via internettet. Det gør vedligeholdelse nem ved ind- og udflytning, samt når brikker er blevet væk eller stjålet. Softwaren er selvfølgelig på dansk, og modulet kan integreres i en dørstation, så man opnår en ensartet helhed. Alle hændelser gemmes i softwaren, så man efterfølgende kan se, hvad der er sket. I opnår med denne adgangskontrol, at kun folk med gyldigt ærinde får adgang til ejendommen.

Det giver en generel tryghed for alle i ejendommen, og mindsker risikoen for tricktyveri.

En røgalarm kan redde liv

Siden 2004 har det været et lovkrav, at der installeres en godkendt røgalarm i alle nybyggede boliger/lejligheder. Til hele den eksisterende boligmasse har man også mulighed for at installere samme type røgalarmer. En røgalarm i hver lejlighed er en sikkerhed for alle i hele opgangen.

Røgalarmer forsynes med 230V og har batteri back-up for større sikkerhed. Ønsker man flere alarmer i en lejlighed kan de serieforbindes. I vinterhalvåret og specielt omkring jul bruger vi meget levende lys i Danmark. Der kan let opstå en farlig situation, hvis der går ild i en juledekoration. Og budskabet er simpelt: En røgalarm kan redde liv.

Artiklen er skrevet af Kenneth Freund, salgskonsulent, Freund Elektronik.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Er dørtelefoner ikke bare et tryk på en knap?


Det er et af de spørgsmål, som jeg oftest bliver stillet, når jeg møder folk, der vil høre om, hvad jeg går og laver i det daglige. Indtil for 3 år siden, hvor jeg selv kom ”ind i branchen”, havde jeg præcis samme opfattelse. I dag kan man sige, at jeg ved en smule mere, og derfor tøver jeg heller ikke med at sige nej.


I store entrepriser og renoveringsprojekter fylder dørtelefoni oftest ikke engang 1% af den totale sum, og derfor får produktet ikke særlig megen opmærksomhed. Typisk er det noget, som de fleste entreprenører ”blot” har med, fordi det nu står i udbudsbeskrivelsen. Indrømmet - det er heller ikke beløb, der vælter bunden ud af et millionbyggeri. Det er derfor paradoksalt nok en af de ting, som vi altid kommer i berøring med, når vi besøger en bygning i relation til indgangsdøren, hvor det kan få overordentlig stor betydning, når dørtelefonen ikke virker.

Foto: Videx Danmark ApS

Foto: Videx Danmark ApS

I mere end 30 år har vi været med på sidelinjen, når en bygning skulle opføres og forskønnes, eller når man ønskede at øge trygheden i hverdagen. Jeg tør derfor godt sige, at vi igennem de mange år har set og hørt en del projekter og har en udpræget erfaring med, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Alle bygninger er unikke i deres udformning og udseende. Derfor er det vigtigt først at danne sig et indtryk af, hvad der er muligt, og hvad æstetikken tillader. Det kunne f.eks. være at man, i stedet for 88 trykknapper på 1 plade, med fordel kunne vælge et digitalt display med et kodetastatur.  Det kunne være, at en bevaringsværdig bygning ville se bedre ud med en messingplade i stedet for et plastic tableau.

Alle bygninger er unikke i deres udformning og udseende

NYBODER

Et eksempel er Nyboder, der med status som fredet område var lidt af en udfordring. Ikke bare skulle udseendet falde i tråd med bygningerne, men vi skulle også sikre, at man nemt kunne vedligeholde anlægget uden at ødelægge karme eller skalle malingen af. Vi valgte en messingplade, der med tiden får patina og passer perfekt ind i bygningens øvrige udtryk. Derudover udviklede vi et specielt beslag, der gør det muligt at fjerne pladen uden at skulle i berøring med øvrige flader, så vi bevarer det flotte look de næste mange år også.

KOLLEKTIVHUSET

Som et af Danmarks første højhuse opførtes Kollektivhuset i 1960 i samråd med de vanføres boligselskab. Da bygningen i 2012 skulle igennem en omfattende renovering var et af kardinalpunkterne at tage hensyn til brugerne af bygningen. Her faldt valget på et dørtelefonanlæg, hvor pladen med sine 172 tryk (knapper) blev lagt ned og placeret på metalsøjler i en højde, således at også kørestolsbrugere kunne nå alle tryk uden problemer.

GODE RÅD FØR VALG AF ANLÆG

Foto: Videx Danmark ApS

Foto: Videx Danmark ApS

Mulighederne er mange, og i takt med den teknologiske udvikling ser vi også flere og flere kunder, der gerne vil smelte dørtelefonanlæg sammen med diverse andre produkter såsom postkassesystemer, låsesystemer til cykelparkeringer, informationstavler fra viceværter til beboere eller måske oven i købet som et ”brandmandsanlæg”.

Da denne investering typisk er noget, som en boligforening kan bruge de næste mange år, er det vigtigt, at man før et køb gør sig overvejelser om, hvad det helt præcist er, ens anlæg skal kunne, samt hvilket serviceniveau man efterfølgende ønsker. Har man f.eks. stor utryghed omkring tricktyverier, eller personer der udgiver sig for noget andet, end de er, kan det være en god ide at vælge et videoanlæg. Har man flere porte/indgange, eller ønsker man et system, der også kan håndtere evt. kælderindgange, kan man vælge et system med adgangskontrol.

Fremtidens dørtelefon: Need to have eller Nice to have

Det er svært at spå, især om fremtiden, som den gode Robert Storm Pedersen sagde for snart mange år siden. Mange ønsker for eksempel at kunne besvare opkald på deres bærbare enheder i dag med fuld visuel kontakt og mulighed for at åbne døre for folk, helt uden at kabler skal trækkes i mellem de forskellige enheder.

Vi har igennem de sidste par år leveret løsninger, der er baseret på GSM teknologi. Det betyder basalt set, at det anlæg, der sidder ved hovedindgangen eller porten, virker som en mobiltelefon. Her vil man med et tryk på en knap kunne tale med og give adgang til folk, uden at man behøver at være fysisk til stede på adressen. Der skal ikke trækkes kabler imellem telefoner og dør ved hovedindgang.

Man vil med nyeste teknologi, med et tryk på en knap, kunne tale med og give adgang til folk, uden at man behøver være fysisk til stede på adressen

Vores seneste nyhed er et lille modul, der kombinerer de ”gamle” anlæg med ny teknologi. Således kan vi nu kombinere anlæggene, så de enten kan have en svartelefon i lejligheden, ringe til en bærbar enhed (mobiltelefon) eller måske oven i købet begge dele. Det kræver ikke andet end et ekstra modul i den tavle, hvor styreenheden og strømforsyninger sidder. ”Vi sørger selv for, at resten er færdigt og klart, når det leveres til installatøren”, siger Hans Albertsen, stifter af Videx Danmark, og fortsætter, ”Det er smart og kan give helt nyt liv til gamle anlæg, uden det behøver koste det halve kongerige.”

En ting er sikkert: Uanset hvilken vej udviklingen går, står vi klar til at tage vores kunder i hånden - også de næste mange år. Det har vi gjort i 35 år under mottoet ”hvis ikke der er en løsning, finder vi en”.

Artiklen er skrevet af Mogens Daneland, Account Manager, Videx Danmark ApS.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Tryghed, sikkerhed og kontrol giver glade beboere


Det hænder hos boligforeninger, at cykler, barnevogne eller andet bliver stjålet fra gården på grund af dårlig aflåsning af porte og døre. Det skaber utryghed hos beboerne.


Hærværk, tyveri og indbrud i gården kan skabe stor utryghed blandt boligforeningens beboere. Derudover er det selvfølgelig til stort besvær, hvis cykler og andet forsvinder, fordi gården ikke er ordentligt sikret. Det er et problem, der let kan løses, hvis foreningen sørger for at få ordentlig adgangskontrol til ejendommen.

iStock-861240986.jpg

Fra utryghed til tryghed

I Vanløse er en stor forening på 100 ejerboliger blevet langt tryggere. Beboerne havde over en længere periode følt sig utrygge, netop fordi ejendele fra gården forsvandt, og de ligeledes oplevede en del hærværk.

Løsningen for boligforeningen blev, at den eksisterende jernport blev forhøjet. Det betød, at det ikke længere var muligt at kravle over den. Derudover blev porten monteret med automatik og briksystem. Briksystemet blev monteret på samtlige døre og på porten. For beboerne i ejerforeningen i Vanløse, har det skabt langt mere tryghed, og samtidig sikret foreningen mod hærværk og tyveri.

Gamle ejendomme med nye løsninger

Det skal også være muligt for gamle ejendomme at få etableret nye låsesystemer, dørautomatik og adgangskontrol. Ved mange af de ældre ejendomme, skal der ofte trylles med specielle løsninger, både teknisk og æstetisk, når der skal monteres låsesikring og portautomatik. I København er rigtig mange ejendomme af ældre dato, og derfor har Sikret gjort meget ud af at være specialister inden for dette.

Der er forskellige behov, alt afhængig af hvilken boligforening det drejer sig om

Boligforeninger har forskellige behov

En sikring hos boligforeninger starter altid med en dialog. Der er forskellige behov, alt afhængig af hvilken boligforening det drejer sig om, og om ejendommen er af ældre eller nyere dato. Der bør tages højde for både beboernes, bestyrelsen og administrationens ønsker og oplevelser om sikringsbehovet i ejendommen.

Den korrekte løsning, skaber nemlig tryghed og sikkerhed blandt ejendommens beboere – og det giver en sund forening!

Artiklen er skrevet af Steen Houby, Projektchef, Sikret A/S

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skal din boligforening også være en del af den nøgleløse fremtid?


Studier viser, at antallet af „smarte“ bygninger ventes at vokse markant de næste fem år. Skal din boligforening være en del af denne nøgleløse fremtid?


I dag findes der rigtig mange gode alternativer til almindelige mekaniske låsesystemer. Men hvordan får man valgt en ny og moderne elektronisk adgangskontrolløsning, der kan leve op til både at være kosteffektiv, let at administrere samt vedligeholde, og som designmæssigt er helt i top?

Skærmbillede 2019-11-28 kl. 11.14.50.png

Digitale løsninger

Først og fremmest bør man vælge et digitalt adgangskontrolsystem, som har mulighed for at kombinere online og offline løsninger. Ligeledes er det vigtigt, at de forskellige systemkomponenter kan op- og nedgraderes ubegrænset, og at teknikken er enkel og kræver meget lidt vedligeholdelse. Systemet skal på samme måde være fremtidssikret, så alle ældre moduler kan forblive kompatible og funktionelle, selv når ny teknik kommer til.

At systemet snakker sammen med port, vaskekælder og lignede er også vigtigt, ligesom integration med andre løsninger såsom alarm, booking systemer eller lignede kan være en fordel.

Gør det simpelt og sikkert

Dernæst er lave driftsomkostninger vigtigt at tage hensyn til. Det vil sige lang batterilevetid på langskilte og øvrige strømforbrugende enheder. Herved opnås et maximalt antal åbninger samt minimalt behov for service.

Ligeledes kan det være vigtigt at vælge et system med en åben administrationshjemmeside, som let giver adgang til at tilføje eller fjerne rettigheder for beboere - f.eks. i forbindelse med til -og fraflytning. Dette øger sikkerheden for hele boligforeningen.

Det giver også god mening at vælge et adgangskontrolsystem uden bekostelige kabelinstallationer og som ikke kræver for-boring i dørene. Herved undgår man at ødelægge eventuelt gamle fyldningsdøre. Dette taler ligeledes for at vælge et adgangskontrolsystem, der design- og kvalitetsmæssigt opfylder alle væsentlige krav.

Skærmbillede 2019-11-28 kl. 11.15.06.png

Design selv jeres løsning

Adgangskontrol behøver heller ikke være kedeligt, og i dag findes der en løsning, hvor man selv kan vælge f.eks. RAL farvekoden på langskiltet eller opgradere løsningen med et smukt Arne Jacobsen designet dørgreb. Derved kan man nemt finde løsninger, der fungerer, hvad enten det er til en gammel bevaringsværdig bygning eller til et mere moderne byggeri.



Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2020.

Skrevet af Rebecca Hejgaard Jebjerg, DanZafe A/S

Den nemme vej til en smuk og enkel adgangskontrol


Undgå en masse besvær og dyre systemskift, når nøgler bliver tabt. Nu kan man kontrollere adgangen til sine bygninger og lokaler på en enkel og sikker måde, helt uden besvær.


I dag findes der mange forskellige løsninger til en nøgleløs adgangskontrol. Både design, sikkerhed og kompatibilitet er vigtigt, men også enkelheden er vigtig især i dagligdagen.


Når en nøgle går tabt

Hvem har ikke stået i en situation, hvor en nøgle er gået tabt, og man derfor har været nødt til at udskifte hele låsen? Med ét enkelt pc-program kan man i dag hurtigt og enkelt administrere adgange, tilføje og slette brugere eller brikker samt ændre adgangskoder. Hele administrationen af adgang kan I derfor lave hjemmefra i boligforeningen på computeren. Herefter kan du meget enkelt kopiere oplysningerne over på et kort, som blot hurtigt skal indlæses af en læser og så er den opdateret. Det kræver blot en læseenhed, strøm og en computer til at køre programmet. Alle oplysninger gemmes på et backup-kort, hvilket også gør det nemt at tilføje flere læsere, da de får alle oplysninger ved en indlæsning af kortet.

11. Låse_Adgangskontrol.jpg

Forskellig adgang for bestyrelsesmedlemmer, beboere, håndværkere med flere

Forskellige brugere kan have adgang til forskellige opgange, vaskerum, loftrum eller lignende. Alle oplysninger og tilladte adgange kan ses og opdateres i et online-program. På den måde sikrer man, at brugerne kun har adgang til de steder, som I tillader.

Mange adgangsmuligheder med forskellige funktioner til alle slags behov

Bluetooth app
Vil I kunne lukke døren op med jeres telefoner, kan I anvende en app på telefonen sammen med en bluetooth-læser. Appen kan sættes til, så den altid kører i baggrunden, hvilket muliggør en åbning af døren, også selvom telefonen ligger i lommen. Til samme løsning fås også både engangs- og dagskoder, hvilket især er smart til den ene dag håndværkeren kommer forbi og skal have adgang.

Trådløs adgang
Skal du sætte adgangskontrol op på glasfacader, kan det være ideelt at have en trådløs løsning. Uden at gå på kompromis med sikkerheden har læseren en direkte kommunikation parret via bluetooth. Med denne løsning får du også mulighed for at anvende både engangs- og dagskoder.

Dansk_design_og_kvalitet.jpg

Læser med motorlås til skabe og skuffemøbler
Skal du sætte adgangskontrol op, eksempelvis til skabe i vaskekælder eller skuffemøbel i bestyrelseslokalet eller møderum, kan det være rart at have kontrol over, hvem der har adgang til hvad. I én samlet løsning får du både lås og læser, som også tillader både engangs- og dagskoder.

IP-læser
Desuden findes også de efterspurgte IP-læsere. Med denne cloud-administrerede løsning kan al administration ske via telefonen. Man kan altså modtage information om døråbning med det samme - og vide præcis hvilken bruger, der har åbnet døren. Systemet tillader desuden også, at dørene ved ét tryk på telefonen kan åbnes. Nemmere bliver det ikke.

Løsninger til alle slags projekter

Boligforeninger er meget forskellige, og det samme er behovene for adgang gennem døre, porte, vaskeri, bestyrelseslokaler osv. En anbefaling er at tale med en erfaren leverandør, der kender til disse behov og har leveret løsninger til flere typer boligforeninger uanset, om det er større eller mindre anlæg. En type adgangskontrol er ikke nødvendigvis en god løsning for en anden boligforening.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet af Ejner Hansen, Conlan ApS

Kan vi ikke få brikker i stedet for nøgler?


Mange af os er vant til at benytte nøglebrikker eller nøglekort i hverdagen på arbejdet, i den offentlige transport, eller i idrætsklubben. Hvorfor ikke også bruge det på dørene i ejendommen?


Få svar på dine spørgsmål om adgangskontrol til vores gratis VidenSeminar 20. oktober i SOHO Kødbyen.


Hvad er der galt med vores nuværende låse?

Der er ikke nødvendigvis noget galt med den løsning, din ejendom har i dag. Langt de fleste ejendomme har en form for mekanisk låsesystem, hvor nøglerne ikke bare kan kopieres på nærmeste gadehjørne, og det er sådan set et helt fint system, så længe der er styr på nøglerne. Systemnøgler er lidt smådyre, men låsene er lette at vedligeholde og holder generelt i lang tid. Ulempen er, at det ikke er muligt, eller det er dyrt og besværligt, at fjerne adgangen for nøgler, der er blevet stjålet, eller som på anden måde er blevet væk. Ofte må man omlægge hele låsesystemet blot for at fjerne adgangen for en stjålen nøgle.

Foto: Mejlshede Låse

Foto: Mejlshede Låse

Hvorfor så nøglebrikker?

For den almindelige beboer er det bare en nøglebrik, men retteligt er det et adgangskontrolsystem, ejendommen køber. Her er nøglebrikkerne billigere i indkøb end almindelige systemnøgler, og de kan programmeres ind og ud af låsene lige så tosset, man ønsker det.

I praksis betyder det, at taber fru Nielsen sin nøglebrik, kan man blot kode hendes gamle brik ud af systemet og lægge en ny brik ind, uden at det påvirker adgangen for de andre nøglebrikker.

Hvis det ofte sker, at ejendommen skal indkøbe ekstra systemnøgler, så er det jo et svind af nøgler, der finder sted, og netop derfor er nøglebrikker en rigtig god idé. Lige så snart man ved, at en brik er væk, kan den spærres.

Samtidig er det ganske enkelt at ændre på adgangsforholdene, hvis man ønsker det. For eksempel kan man forestille sig en ejendom med et fælles vaskeri. Dem der betaler for vaskeriet, kan så få tilføjet adgang til dette. Er der en af personerne, der ikke længere ønsker at betale til ordningen, kan man let slette brikkens adgang til netop dette område, uden at det berører adgangen til de øvrige fællesdøre.

 

Foto: Mejlshede Låse

Foto: Mejlshede Låse

Men jeg vil ikke have leverandører ind i weekenden

Ikke noget problem! – De fleste fabrikater af elektronisk adgangskontrol tilbyder ur- eller dagstype styring. På den måde kan du for eksempel definere, at postens nøglebrik kun må fungerer mandag til lørdag og kun mellem kl. 07.00 og 15.00.

Tilsvarende er det også muligt at definere, at bestemte døre skal stå ulåste på hverdage mellem kl. 09.00-18.00, eller man kan bestemme, at en dør skal stå konstant åben fra man viser sit kort, til man viser det igen.

Tidsstyring er ikke normalt forekommende på ejendomme, men bruges til gengæld næsten altid i virksomheder. Det kan derfor være en god idé at tænke igennem, om det er nødvendigt med tidsstyring. Der er nemlig enkelte fabrikater, der ikke tilbyder det, men som til gengæld har andre fordele som f.eks. meget lave installationsomkostninger.

 

Hvad koster det?

Der kan ikke gives noget entydigt svar på omkostningerne, da alle ejendomme er forskellige. Det er dog klart, at hvis man er en ejendom med relativt mange beboere i forhold til antal fællesdøre, så vil elektronisk adgangskontrol ofte være billigere end et mekanisk låsesystem, blot fordi nøglebrikkerne koster en del mindre end systemnøgler.

Der findes også hybride systemer, hvor nøglerne indeholder en chip. Her vil nøglerne typisk koste det samme eller mere end en normal, mekanisk systemnøgle. Til gengæld er installationsomkostningen mindre end for andre former for elektronisk adgangskontrol.

Det er derfor et spørgsmål om at finde den rette balance for hver enkelt ejendom mellem udgiften til systemnøgler og mekaniske låse på den ene side og nøglebrikker og elektroniske låse på den anden side. I nogle ejendomme give det god mening at investere i relativt dyre, elektroniske låse, fordi nøglebrikkerne til gengæld er billige, mens det for andre ejendomme giver mere mening, at låse og installation skal holdes nede i pris, mens nøglebrikkerne til gengæld gerne må koste lidt mere.

De fleste adgangskontrolsystemer har berøringsfri teknologi, hvilket betyder, at nøglebrikken kun skal hen i nærheden af læsehovedet. I praksis betyder det, at kortlæseren ikke udsættes for slid på samme måde som en mekanisk cylinder, hvor nøglerne skal indføres for at åbne. De andre komponenter som håndtag, låsekasse m.m. udsættes for stort set samme slid, uanset om der er elektronisk adgangskontrol eller ej. Udgiften til vedligehold af elektronisk adgangskontrol må derfor forventes at ligge på nogenlunde samme niveau som for et mekanisk låsesystem. Dog kører mange systemer på batterier, hvilket i givet fald skal lægges oven i prisen for vedligehold.

Det er normalt, at ejendommen tegner en servicekontrakt med leverandøren på årlig batteriskift og servicering for at holde udgiften nede. De fleste typer af adgangskontrolsystemer kan også leases på fornuftige vilkår, så der ikke skal lige så mange penge op af lommen i første omgang.

 

Foto: Mejlshede Låse

Foto: Mejlshede Låse

Kan vi kombinere det med vores dørtelefon?

Man kan godt kombinere dørtelefon og elektronisk adgangskontrol i samme enhed. Det er bare ikke altid sikkert, at det kan betale sig. Hvis ejendommen alligevel skal investere i nyt dørtelefonsystem og har ønsker om nøglebrikker til beboerne, vil det give mening at kombinere de to. Ellers er det ofte svært og uskønt at forsøge en sammenbygning efterfølgende. De to kan dog sagtens eksistere side om side i samme dørmiljø, og har man valgt en batteridreven adgangskontrol, er der slet ikke nogle udfordringer med forskellige strømkilder.


Vi afholder gratis VidenSeminar om Vinduer, facade og adgangskontrol. VidenSeminaret er gratis og afholdes fra kl. 10.00 til 14.00 i AL Huset i København. Al forplejning inkl. frokost og drikkevarer er inkluderet. Vi har sørget for et VidenSeminar, hvor leverandører, rådgivere og eksperter holder oplæg for at gøre jer klogere på emnet.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til et seminar med viden og faglighed på højt niveau.


  

Artiklen er skrevet af Gert Mejlshede, Mejlshede Låse A/S