Freund Elektronik

Øget sikkerhed i jeres boligforening


Hvordan kan boligforeninger opnå større sikkerhed både ude og inde? Porttelefonanlæg, adgangskontrol og røgalarmer kan øge trygheden i foreningen.


Når brugervenlighed, høj teknisk kvalitet og design går hånd i hånd, kan de innovative løsninger inden for ejendommens kommunikation og adgangskontrol bidrage til et øget sikkerhedsniveau og følelse af tryghed.

ADK-_freund_brik-kort.png

Design selv jeres porttelefonanlæg

Det første der møder beboere og gæster ved indgangen er porttelefonanlægget, derfor må det gerne se godt ud. Vi går meget op i at tilbyde foreningerne porttelefonanlæg, der kan tilpasses individuelt via modulopbyggede systemer. Det giver mulighed for selv at vælge mellem audio eller farve videoløsning, opbygning af taster og mulighed for kombination mellem dørstation og kodetastatur. Derudover kan en række porttelefonanlæg specialdesignes med hus nr. eller vejnavn samt individuel tilpasning af farve- og materialevalg.

Ejendommens kommunikation og adgangskontrol kan bidrage til et øget sikkerhedsniveau og følelse af tryghed.

Vælger man tilmed en monitor med indbygget WiFi, gøres det endnu lettere at tage imod sine gæster. På sin egen smartphone kan man modtage opkald samt se og tale med gæsten og åbne døren.

Videoovervågning giver øget sikkerhed

Vælger man et porttelefonanlæg med indbygget videofunktion, kan man opnå en præventiv effekt ved indgangsdøren. Det skyldes at gæster, specielt de ubudne, er opmærksomme på, om området er videoovervåget. Det giver en generel tryghed for alle i ejendommen, og mindsker risikoen for tricktyveri.

Adgangskontrol der letter vedligeholdelse

Endnu en ting der bidrager til øget sikkerhed i boligforeningen, er adgangskontrol med yderdøre inkl. køkkentrapper og adgang til kælder og gård. Har man kun en enkelt eller få døre, kan man med fordel bruge et stand-alone system, der både er af høj kvalitet, enkelt og brugervenligt. Adgang fås via kort eller brik – i Danmark er brik-løsningen den mest benyttede.

Men er der tale om en større boligforening med mange opgange og kælderdøre, kan løsningen også klare store komplekse systemer. Det hele kan styres centralt via internettet. Det gør vedligeholdelse nem ved ind- og udflytning, samt når brikker er blevet væk eller stjålet. Softwaren er selvfølgelig på dansk, og modulet kan integreres i en dørstation, så man opnår en ensartet helhed. Alle hændelser gemmes i softwaren, så man efterfølgende kan se, hvad der er sket. I opnår med denne adgangskontrol, at kun folk med gyldigt ærinde får adgang til ejendommen.

Det giver en generel tryghed for alle i ejendommen, og mindsker risikoen for tricktyveri.

En røgalarm kan redde liv

Siden 2004 har det været et lovkrav, at der installeres en godkendt røgalarm i alle nybyggede boliger/lejligheder. Til hele den eksisterende boligmasse har man også mulighed for at installere samme type røgalarmer. En røgalarm i hver lejlighed er en sikkerhed for alle i hele opgangen.

Røgalarmer forsynes med 230V og har batteri back-up for større sikkerhed. Ønsker man flere alarmer i en lejlighed kan de serieforbindes. I vinterhalvåret og specielt omkring jul bruger vi meget levende lys i Danmark. Der kan let opstå en farlig situation, hvis der går ild i en juledekoration. Og budskabet er simpelt: En røgalarm kan redde liv.

Artiklen er skrevet af Kenneth Freund, salgskonsulent, Freund Elektronik.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.