STAD Erhverv

Energimærker - og deres betydning for valuarvurderinger.


Sidste sommer trådte ’Blackstone’-reglerne i kraft. Det har blandt andet betydet, at der nu stilles højere krav til ejendommes energimærke, hvis man ønsker at renovere lejlighederne med henblik på at opnå en fortjeneste. Samtidig betyder det, at ejendomme med ringere energimærke, kan være faldet i værdi.


I sommeren 2020 trådte ’Blackstone’-reglerne i kraft. ’Blackstone’-reglerne havde til formål at vanskeliggøre kortsigtet spekulation i værdi på boligudlejningsejendomme. Det vil kort sagt sige muligheden for at opkøbe en boligudlejningsejendom, sætte den i stand og sælge den igen med en fortjeneste.

Isoleret set er der vel næppe nogen, der har et problem med, at en ejendom bliver renoveret og sat i stand. Problemet er bare, at det der gør, at nogen vil betale mere for den samme ejendom, først og fremmest er, at den kan generere en anden og bedre pengestrøm – hvilket kan oversættes til, at lejerne skal betale en anden og markant højere leje, for forbedringerne.

Foto: STAD Erhverv

Foto: STAD Erhverv

Nye krav til energimærket

For at lejere kan pålægges en anden husleje, er der visse krav, der skal være opfyldt først. Det er ikke bare et spørgsmål om nye vinduer, nye køkkener og nye badeværelser. Loven sætter også nogle krav og standarder til standen på selve ejendommen, før ejeren – udlejeren – kan gå efter lejerne og dermed huslejen.

Før lovindgrebet skulle en boligudlejningsejendom have energimærke D eller bedre, før man kunne påbegynde en renovering på selve lejlighederne, og dermed få adgang til lejeforhøjelsen (hvilket ikke ville være noget problem for i hvert fald 75% af alle andelsboligforeninger i Kbh. og nærområde). I dag er kravet energimærke C.

Hvis ejendommen har energimærke D eller ringere, må ejendommen være mindre værd end før lovindgrebet.

Karensperiode i forbindelse med renovering 

Derudover indeholder lovgivningen også et krav om 5 års karensperiode for den nye ejer, før denne kan påbegynde en renovering lejligheder og dermed hæve huslejen (bemærk at denne karensperiode ikke gælder, hvis der er tale om en andelsboligforenings ejendom, der sælges, hvorfor disse ejendomme pludselig kan ses som mere attraktive for investorerne end ’almindelige’ boligudlejningsejendomme).

Den nye ejer kan dog komme ud over kravet om karensperiode, hvis denne vælger at bruge 3.000 kr. pr. kvm.bolig på at forbedre ejendommens energistandard. Det vil sige, at den nye ejer, selv en lille ejendom, på f.eks. 10 lejligheder og 1.000 kvm. bolig i alt, skal bruge 3 mio.kr. på at købe sig ud af karensperioden.

Det er i sig selv ikke helt nok bare at bruge en masse penge på ejendommen. Kravet om energimærke C består stadig, men man må dog antage at når der bruges et så betragteligt beløb på ejendommen, at dette krav vil være opfyldt.

Både for ’almindelige’ boligudlejningsejendomme og for andelsboligforeningers ejendomme må konklusionen være, at hvis ejendommen har energimærke D eller ringere, må ejendommen være mindre værd end før lovindgrebet.

Foto: STAD Erhverv

Foto: STAD Erhverv

Valuarvurdering efter lovindgrebet 

Når man udarbejder en valuarvurdering i dag, foregår det i praksis altid via en DCF-model. Det vil sige, at værdien af ejendommen er udregnet ud fra den forudsætning, at man over modellens budgetperiode (som typisk er 10 eller 15 år) kan ombygge samtlige lejligheder i ejendommen, der i udgangspunktet er omfattet af den noget billigere omkostningsbestemt leje, til den for udlejeren væsentligt mere attraktive leje for renoverede lejemål.

I en sådan model skal vurderingsmanden i udgangspunktet forholde sig til både en udgift til at renovere forlods på selve ejendommen, og på at renovere på selve lejlighederne i budgetperioden. DE’s manual, til hvordan loven skal tolkes, åbner dog op for, at man hidtil ’bare’ kunne indregne den dobbelte udgift af, hvad det ville koste at renovere lejlighederne, for at lovens krav var opfyldt. Så havde man også taget hensyn til, at der skulle renoveres på selve ejendommen først.

Hvis man er andelshaver, er betydningen af lovindgrebet til at overskue, hvis ens ejendom har energimærke C eller bedre

Men den tolkning er fra før kravet om energimærke C, og derfor er den grundige vurderingsmand nødt til at forholde sig særskilt til, hvilken betydning det har for ejendommens værdi, hvis ejendommen har energimærke D.

Energimærkets betydning

Loven nævner ikke en præcis udgift for, hvad det må antages at koste at renovere en ejendom fra energimærke D (eller ringere) til C, men i betænkningen til lovforslaget fremgår dog en udgift på 430 kr./kvm. for at flytte energimærket fra D til C. Analogt med antagelsen om den dobbelte udgift i manualen til valuarvurderinger anvender vi dermed den dobbelte udgift, når vi valuarvurderer ejendomme med energimærke D, og det dobbelte igen med energimærke E.

En lille spidsfindighed er, at hvis ejendommen er fredet, er den fritaget for kravet om energimærke C, før lejlighederne kan renoveres til den mere attraktive leje. Der er så til gengæld en række andre problemer, man skal forholde sig til, hvis man vil renovere på en fredet ejendom, men det er en lidt anden snak.

Før lovindgrebet skulle en boligudlejningsejendom have energimærke D eller bedre, før man kunne påbegynde en renovering

Hvad betyder det for andelsforeningen?

Hvis man bor til leje, er betydningen til at overskue, forstået sådan at man skal betale det i leje, som der er aftalt i leje, og hvad loven nu dikterer rammerne for, uanset hvem der ejer ejendommen.

Hvis man er andelshaver, er betydningen også til at overskue, hvis ens ejendom har energimærke C eller bedre. Energimærket fortæller grundlæggende noget om ejendommens stand og behov for fremtidigt vedligehold (ikke at forveksle med en tilstandsrapport samt vedligeholdelsesplan), og de forhold ændrer sig ikke, bare fordi loven har gjort det.

Hvis man er andelshaver, og ens ejendom har energimærke D eller ringere, kan betydningen af lovindgrebet til gengæld godt være, at ejendommen kan falde i værdi på grund af et krav om øgede udgifter i vurderingsmandens regnestykke. Bemærk at udgifterne er ’fiktive’ forstået sådan, at andelsforeningen ikke som sådan er forpligtet til at energiforbedre ejendommen – og det igen kan betyde et fald i andelskronen. Så på den vis har lovindgrebet en betydning for valuarvurderinger.

Mange foreninger har allerede energimærke C

I denne valuar-sæson har vi gjort et ret stort nummer ud af at konsekvensberegne på de ejendomme, der har energimærke D eller værre, for at give andelsboligforeningerne mulighed for at overveje om det gav mening at udarbejde et nyt energimærke, FØR valuarrapporten blev lavet - og dermed måske undgå ’straffen’ i regnestykket.

En række år med lave renter, og en stor masse af andelsboligforeninger, der ikke har en dramatisk høj gældsgrad, har også gjort, at rigtig mange andelsforeninger har fået lavet store og væsentlige renoveringer set over de sidste 10 år. Med tanke på, at de fleste boliger i kbh.området er ca. 100 år gamle eller ældre, er det heldigvis sådan, at vi ser klart flest ejendomme med energimærke C, hvor betydningen af alt det her dermed er til at overskue.

Artikel er skrevet af Emil Ellekilde, Vurderingschef, STAD Erhverv.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Den nye boligaftale fra juli 2020: Hvad betyder det for andelsboligforeninger?


I 2020 blev der indgået en ny boligaftale om boligreguleringslovens (BRL) §5. I praktisk taget alle større byer i Danmark er det boligreguleringsloven, der er hovedreglen for, hvad en udlejer højst kan kræve i leje. Men hvad er forskellene på BRL 5, 1-leje og BRL 5, 2-leje, og hvad betyder det for ejendomsværdien i en andelsboligforening?


Boligreguleringsloven §5, 1

Det er dette begreb, der er defineret som omkostningsbestemt leje, og vilkårene herfor fremgår af BRL §5, 1. Begrebet betyder, at udlejeren højst kan kræve en leje, der svarer til (visse af) driftsudgifterne af ejendommen tillagt nogle værdier for diverse foretagne forbedringer, samt et afkast, der er lovdefineret. Det er denne leje, der kaldes omk.leje, omkostningsbestemt leje, eller BRL 5, 1-leje.

Det er en vigtig pointe, at en af de store forskelle på BRL 5, 1-leje og BRL 5, 2-leje, er, at BRL 5, 1-lejen kan udregnes og er baseret på ’interne’ forhold på den enkelte ejendom, uanset hvad lejen i øvrigt måtte være andre steder.

Foto: STAD Erhverv

Foto: STAD Erhverv

Boligreguleringsloven §5, 2

Dette bringer os til BRL 5, 2-lejen - også kaldet det lejedes værdi, som ikke er defineret ud fra nogle konkrete udgifter, som omk. lejen er. BRL 5, 2 er derimod defineret i lejelovens §47,2 som er: “en sammenligning med den leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.”

Ændringer i BRL vil få betydning for de andelsboliger, der benytter valuarvurdering.

Markedsleje

Der findes også et tredje begreb til at fastsætte huslejen for udlejningsboliger, nemlig markedsleje, også kaldt fri lejefastsættelse, for boliger. Denne leje kan imidlertid kun anvendes på boliger, der er relativt nyopførte.

Blackstone-sagen

Dette er en af de helt store omdrejningspunkter i sommerens lovindgreb. De store investorer, der har opkøbt en lang række boligejendomme i Danmark, har i høj grad gjort det ud fra ønsket om at kunne ændre på ejendommene, så huslejen over tid bliver til det, for udlejerne, langt mere attraktive begreb, det lejedes værdi (BRL 5, 2-lejen).

Så hvordan gør man det?

Foto: STAD Erhverv

Foto: STAD Erhverv

De undtagelser, der allerede er fritaget for omkostningsbestemt leje, er hovedsageligt ’småhuse’. Det vil sige ejendomme med seks eller færre boliger, eller boliger, der allerede er blevet renoveret tidligere. Hvis vi lige glemmer disse undtagelser, kommer man ud af BRL 5, 1 og over i BRL 5, 2, altså over i lejelovens §47, ved at renovere lejlighederne til en vis standard og inden for en given periode. 

Reglerne herfor står nævnt i BRL §5, 2. Typisk skal der inden for en 2-årig periode bruges ca. 2.250 kr pr. kvm lejlighed på at renovere lejligheden. Det kan typisk være ved at etablere nye køkkener og badeværelser. Men før udlejeren kan sætte de enkelte lejligheder i stand, er der også visse krav til, at denne først skal varetage, at selve ejendommen mindst har energimærke C. Det betyder, at hvis udlejeren udskifter tag eller vinduer, udløser det i sig selv ikke, at udlejeren kan kræve den mere attraktive ‘det lejedes værdi leje’ (omk.lejen kan dog godt øges som en konsekvens heraf), men vejen kan blive banet på denne vis.

Det bringer os så til det nye i lovindgrebet, som er, at udlejer for det første skal dokumentere over for huslejeankenævnet, at det er nødvendigt overhovedet at renovere lejligheden, og for det andet kan udlejeren risikere at skulle vente i op til 5 år (karensperioden) efter tidspunktet for købet af ejendommen, før denne kan opkræve husleje ud fra den mere attraktive begreb: det lejedes værdi.

En forventning til lovindgrebet er, at andelsboligforeningers ejendomme kan ses som langt mere attraktive at opkøbe.

Der er et par undtagelser til karensperioden, nemlig:

#1 ’Det grønne initiativ’: Det vil sige, at ejeren af ejendommen skal bruge mindst 3.000 kr/kvm(bolig) på at energioptimere ejendommen (den skal stadig have energimærke C før man kan opkræve det lejedes værdi. Denne mulighed er kun for at komme ud af karensperioden)

#2 De 5 års karensperiode gælder ikke, hvis ejendommen, der bliver solgt, er en andelsboligforenings ejendom. Det betyder også, at en forventning til lovindgrebet er, at andelsboligforeningers ejendomme kan ses som langt mere attraktive at opkøbe for at undgå karensperioden.

Betydning af boligreguleringsloven for værdifastsættelsen af andelsboligforeninger

Ændringer i BRL vil få betydning for de andelsboliger, der benytter valuarvurdering. Disse ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som en udlejningsejendom. Hvis udlejningsejendomme falder i værdi som følge af den nye boligaftale, vil andelsboligerne således også falde i værdi. Problematikken er imødegået ved at lade allerede gældende valuarvurderinger, samt valuarvurderinger foretaget inden lovændringen trådte i kraft, blive fastholdt tidsubegrænset. 

Artiklen er skrevet af Emil Ellekilde, Vurderingschef & Diplomvaluar, STAD Erhverv A/S.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Valuarvurdering efter DCF-metode


Da Lov om Valuarvurderinger trådte i kraft blev hele ’valuarvurderingsverdenen’ vendt op og ned.


Pludselig skulle en vurderingsmand fremvise en budgetperiode i en DCF-model (DCF = Diskonteret Cash Flow, dvs. nutidsværdien af fremtidige indtægter og udgifter). Pludselig var der et helt andet regnestykke, som en vurderingsmand skulle synliggøre, i forhold til tidligere, hvor det drejede sig om en bruttoleje og en nettoleje og en absurd lav afkastrente, der skulle forklare en værdiansættelse.

WP_20170829_10_01_23_Pro.jpg

Større krav giver gennemsigtighed i vurderinger

Man kan se det som et skridt tilbage, at valuarvurderingerne pludselig skal opgøres efter et meget mere kompliceret regnestykke, men det har nu også ført nogle meget store fordele med sig.

For det første blev der pludselig stillet nogle lovkrav til vurderingsmanden, hvilket i praksis har fjernet stort set alle de valuarer fra branchen, som nok ikke burde lave valuarvurderinger i det hele taget.

For det andet er der pludselig nogle helt andre krav, både til metode og til åbenhed omkring vurderingerne, og det gør at rapporterne – trods forskellige udgaver af DCF-modellen – faktisk bliver mere standardiserede. Det vil sige, at resultaterne ligner hinanden i langt højere grad, og endnu vigtigere: Det gør, at det pludselig bliver muligt at se vurderingsmanden i kortene, og det er blevet meget sværere for ’kreative’ valuarer at lave meget høje vurderinger, uden at branchens vagtkorps – revisorerne – opdager, at der er noget galt.

Så selv om rapporterne er blevet mere omfattende og komplicerede at udarbejde, er de samtidig også blevet langt mere nuancerede, og der er mange flere faktorer man kan inddrage i rapporterne på en langt mere retvisende måde. For eksempel fremtidig udskiftning af tag, værdiansætte at et tagareal kan frasælges til selvstændige lejligheder m.v.

Den nye lovgivning gør, at det pludselig bliver muligt at se vurderingsmanden i kortene

Sikring af en stabil andelskrone 

En af de helt store forudsætninger man bør forstå og erkende er, at der står ganske vist i andelsboligloven, at valuaren værdiansætter ejendommen som en investeringsejendom, altså hvad en professionel investor vil betale for ejendommen, og drive den som udlejningsejendom. Men Lov om Valuarvurderinger handler i virkeligheden i ret høj grad om at sætte en stabil andelskrone, dvs. en værdi på ejendommen som man vedvarende kan regne med, og som ikke bare er en ’bølge’, fordi priserne på ejendomsmarkedet lige pt. er meget, meget høje. Derfor er der også ret stor forskel på at værdiansætte en ejendom som valuarvurderet og som et rigtigt salgsobjekt.



Gode råd til andelsboligforeninger

At valuarvurdere en ejendom er således et meget betroet erhverv, hvorfor jeg som valuar og vurderingsmand vil anbefale enhver andelsboligforening følgende:

  • Kun at anvende vurderingsvirksomheder, der er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening (DE). Dermed er man sikret, at der er en lovpligtig forsikring, der betryggende dækker vurderingsmandens arbejde, og at vurderingsmanden har deltaget i de kurser, som DE afholder netop for at tilsikre troværdige valuarvurderinger.

  • At vælge en vurderingsmand, der rent faktisk også arbejder med at sælge eller købe boligudlejningsejendomme. Det er et lovkrav, at vurderingsmanden har aktindsigt i sådanne handler (det er ikke nok at slå nogle offentligt tilgængelige tal op på nettet), og det kan man i praksis kun have, ved at have deltaget i reelle handler.

  • At spørge andelsforeningens administrator samt revisor, om hvor kendt og troværdig vurderingsmanden egentlig er. Der kan være en guldgrube af information gemt til andelsforeningen lige der.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet af Emil Ozol-Ellekilde, STAD Erhverv