relining

Bæredygtige faldstammer opnås med kundekontakt, kvalitet og miljøvenlighed


Relining af faldstammer er en nem, hurtig og grøn måde at udbedre slidte faldstammer på. For at hele projektet er bæredygtigt, handler det ligeså vel om kvaliteten af produktet og ydelsen som god kundekontakt. Nøglen er kommunikation.


En faldstamme har - ligesom os mennesker - en forventet levetid. Det er uundgåeligt, at de med tiden skal udbedres. Heldigvis behøver denne proces ikke at være besværlig og langvarig. Der findes nemlig en både nem og grøn løsning. 

Relining indebærer, at faldstammen renoveres, så man undgår at udskifte. Det er en bæredygtig løsning, hvor man slipper for et større byggeprojekt med for eksempel huller i gulvet. Besparelsen på byggematerialer samt nedrivning og opsætning er op mod 100 kg CO2 pr. lejlighed, der renoveres.

Besparelsen på byggematerialer samt nedrivning og opsætning er op mod 100 kg CO2 pr. lejlighed, der renoveres.

Beboeren i fokus

Bæredygtighed er mere end blot at udføre et grønt stykke arbejde. Det er også sammenhængen mellem ydelse, kvalitet og kundetilfredshed. For at sikre bæredygtigheden er det altså vigtigt, at projektet ulejliger beboeren mindst muligt - også selvom klokken er 7:30 om morgenen. Den gode oplevelse bør starte, lige fra projektet sættes i gang, til det er slut. Her er nøglen kommunikation og tilstrækkelig med information til beboeren. Alle kan lave fejl, men det handler om at være eksplicitte omkring det, så problemet kan løses med det samme. Beboeren skal vide, præcis hvad der sker, når det sker.

Kvalitetssikring af arbejdet i det skjulte

Kvalitet er en kunstart - specielt i en branche som faldstammerenovering. Arbejdet med relining af faldstammer foregår i det skjulte, hvor hverken arbejdsgiver eller kunde kan se det færdige resultat. For at man som boligforening kan være tryg ved, at det færdige arbejde er udført, som det skal, er det derfor vigtigt, at arbejdet kvalitetssikres. Her gør teknologien det muligt at få et kig ind i de ellers svært tilgængelige faldstammer. Med et kamera, der sænkes ned i faldstammen, kan man foretage en TV-inspektion, hvor resultatet bliver filmet. På den måde kan man sikre, at kvaliteten er i orden. Denne transparens i arbejdet skaber en stor tryghed for boligforeningen, der med dokumentation for arbejdet kan vide sig sikker på, at de relinede rør nu kan holde i mere end 50 år.

Faldstammer holder i lang tid, som hovedregel 50-70 år. Derfor kan det være let at komme til at fortrænge dem i planlægningsprocessen.

Tager vedligeholdelsesplanen højde for faldstammerne?

Faldstammer er en del af boligforeningen, som skiller sig ud. Springer et vandrør, kan man se det - og der er konsekvenser med det samme. Med faldstammer er det en helt anden sag. Siver en faldstamme på grund af gennemtæring, kan det - uden at man bemærker det mindste - fugte en hel etageadskillelse, som i værste fald kan medføre svamp og andre fugtskader. 

Faldstammer holder i lang tid, som hovedregel 50-70 år. Derfor kan det være let at komme til at fortrænge dem i planlægningsprocessen. Står faldstammerne nævnt i vedligeholdelsesplanen, bliver man mindet om, at man skal holde øje med dem, og man undgår, at projektet kommer som en uforudset udgift.

Faldstammer er en del af boligforeningen, som skiller sig ud.

Hvad skal du gøre, hvis dit afløbsrør er tilstoppet?

Step 1: Forsøg først at rense ved at hælde 1-2 liter næsten kogende vand i afløbsrøret.

Step 2: Er afløbsrøret stadig stoppet til, kan du forsøge med en svupper.

Step 3: Virker ingen af de to nævnte løsninger, skal du have hjælp af et professionelt spulefirma.

Artiklen er skrevet af Søren Dallov Ibsen, direktør i Greenpipe.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Genbrug af rørsystemer kommer beboere og miljøet til gode - samtidig kan skader ved skybrud og fugt undgås


Bliver faldstammer i ældre ejendomme ikke renoveret i tide, kan det betyde fugt- og skimmelskader i facade og lejligheder.


Der er meget at vinde ved at være opmærksom på faldstammernes tilstand og ved at tage action inden rust, utætheder og aflejringer tager over. Det er nemlig muligt med relining løsningen at undgå den helt store og omkostningstunge tur med totaludskiftning af rør, hvis I tager action når de første tegn viser sig.

De tydelige tegn 

I ældre ejendomme er faldstammer lavet af støbejern, og når rørene begynder at ruste, kan det være en god idé at tænke på renovering af faldstammen. Faldstammer af støbejern ruster indefra og ud. Det vil sige, at på det tidspunkt, I opdager rust uden på faldstammen, kan indersiden af røret være helt tilstoppet. 

Rust i en faldstamme kan betyde andre problemer som utætheder og tilstopninger, og det er til stor belastning for beboere. Derfor kan det betale sig at være opmærksom på de små tegn, som kan være en klar besked om, at det er på tide at få inspiceret og renoveret bygningens faldstammer. 

Der er forskellige tegn på, at en faldstamme er ved at være for gammel og slidt. En faldstamme i støbejern har en levetid på 30-70 år. Det er derfor en god idé at få inspiceret rørene, hvis jeres ejendom er af ældre dato. Hold øje med tegnene på, at der er rust i faldstammerne. Opdager I små rustpletter udenpå faldstammer eller på rør under vasken? I det tilfælde skal der ringes efter hjælp fra fagpersoner. Pletterne kan give skader og utætheder, fordi rusten ødelægger røret indefra. Det er vigtigt at få professionelle til at undersøge det inden, at der sker brud på faldstammen, fordi sådanne brud kan give fugtskader.

Rust i en faldstamme kan betyde problemer og tilstopninger, og det er til stor belastning for beboere.

Indvendig relining: en ny, økonomisk og skånsom metode 

Rust i en faldstamme vil altid være tegn på, at det er tid til en renovering. Det kan virke som en uoverskuelig opgave - især hvis man tror, at det betyder nedrivning, byggerod og lang tid med håndværkere i ejendommen. Men sådan er det heldigvis ikke længere, fordi der i dag findes en langt mere skånsom metode. 

Det er en god idé at få inspiceret rørene, hvis jeres ejendom er af ældre dato.

At genbruge rørsystemet ved at give det en ny, indvendig overflade, også kaldet indvendig relining, er både billigere og mere skånsomt for både miljøet og beboerne. De nye metoder gør det også muligt at udføre arbejdet uden, at rørene skal graves frem, og uden at vægge skal væltes for at sætte en helt ny faldstamme op. 

Førhen var processen tidskrævende, og arbejdet var meget omfattende. I dag kan vi klare det på få dage uden byggerod og støj. Med den metode vi har udviklet til relining af faldstammer, udføres renoveringen ved at rense, udtørre og påføre et lag polyurethan, som er testet af Teknologisk Institut. Vi fjerner skader forårsaget af rust i faldstammen og andet, så I undgår vandskader og tilstopninger. Med de maskiner vi har udviklet til arbejdet, er det muligt at klare arbejdet effektivt og grundigt, så holdbarheden svarer til nye rør.

Faktaboks: Ejendommens kloaksystem starter med faldstammerne. Derfor er det vigtigt at holde øje med, om de er tætte eller har udblomstringer af rust – også i ejendommens kælder. Utætte faldstammer kan give fugtskader og skimmel i kælder - og endnu værre i boligerne. Opdager I rust eller utætheder, skal der foretages en inspektion af fagpersoner hurtigst muligt.

Har I faldstammer på generalforsamlingens dagsorden? 

Mange ældre ejendomme står overfor fornyelse og renovering i de kommende år. Det kan eksempelvis være en større vedligeholdelsesplan fra byggerådgivere, der skal sættes i værk. Derfor kan det godt betale sig at komme i gang i tide og undersøge markedet for specialister på de enkelte områder. I en tid hvor der er et stort fokus på miljøet, regnvand og skybrud, skal faldstammer også indgå som punkt på dagsordenen, når der tales vedligeholdelse og renovering. 

Vi oplever, at mange kommer sent i gang, fordi det kan være svært at overskue et større renoveringsforløb. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan f.eks. et forløb med renovering af ejendommens faldstammer tilrettelægges. Forløbet skal være til mindst mulig gene for beboerne, og det skal indeholde grundig inspektion, projektstyring, tv-inspektion, stikprøver og kvalitetssikring.

Artiklen er skrevet af Søren Dallov Ibsen, Salgschef og partner, Greenpipe.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

EFFEKTIV RØRFORNYELSE MED FALDSTAMME RELINING


MED RELINING AF FALDSTAMMER SIKRES EN CO2-BESPARELSE PÅ 100 KG I HVER LEJLIGHED, OG METODEN ER DERMED MED TIL AT FREMME EN BÆREDYGTIG RETNING.


Tærede, utætte og porøse faldstammer i køkkener og badeværelser er et stort problem, der kan få fatale konsekvenser, hvis ikke det udbedres. Alligevel udsætter mange renovering af faldstammerne, da det kan virke uoverskueligt og forstyrrende i hverdagen. Vælger man at benytte relining til renovering af faldstammerne, får man ikke blot faldstammer, der tager sig ud som nye – man mindsker også beboergener og byggeaffald betydeligt.

Foto: Greenpipe

Foto: Greenpipe

BÆREDYGTIG METODE

Greenpipe A/S har eksisteret siden 2010 og reliner faldstammer og afløbssystemer i mere end 1000 boliger årligt i hele landet.. Relining indbefatter både strømpeforing og coating af faldstammerne.

Først renses rørene med en roterende rensekæde, herefter tørres de med varm luft, og afslutningsvist coates faldstammerørene med polyurethan.

Materialet polyurethan er gennemtestet af Teknologisk Institut og indeholder de samme egenskaber som konventionelle rør. Det betyder, at når renoveringen er gennemført, opnår de renoverede faldstammer samme levetid som helt nye rør.

Tærede, utætte og porøse faldstammer i køkkener og badeværelser er et stort problem, der kan få fatale konsekvenser

Genbrug af eksisterende byggematerialer taler altså ind i den grønne retning, der ses globalt, og med relining kan man spare ca. 100 kg CO2 pr. lejlighed.

BEBOERSERVICE ER AFGØRENDE

Med relining vælger man en metode, der tilgodeser beboerne i allerhøjeste grad og sikrer, at beboernes hverdag fungerer optimalt, mens lejlighederne undergår renoveringen. Med relining vil der hverken være støv eller byggeaffald, og renoveringen kan udføres på to dage. 

Christof Strelander fra Greenpipe udtaler “Beboerservice er enormt afgørende for os, og det er vigtigt, at beboerne føler sig trygge under renoveringen. Derfor sørger vi for at informere på en ordentlig måde, og vi ønsker at tilgodese den enkeltes behov, så alle er tilfredse. Vi får utrolig positiv respons fra boligforeningerne, og er meget stolte af den måde, vi servicerer beboerne på.”


Artiklen er skrevet af Søren Dallov Ibsen, direktør, Greenpipe.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.