EFFEKTIV RØRFORNYELSE MED FALDSTAMME RELINING


MED RELINING AF FALDSTAMMER SIKRES EN CO2-BESPARELSE PÅ 100 KG I HVER LEJLIGHED, OG METODEN ER DERMED MED TIL AT FREMME EN BÆREDYGTIG RETNING.


Tærede, utætte og porøse faldstammer i køkkener og badeværelser er et stort problem, der kan få fatale konsekvenser, hvis ikke det udbedres. Alligevel udsætter mange renovering af faldstammerne, da det kan virke uoverskueligt og forstyrrende i hverdagen. Vælger man at benytte relining til renovering af faldstammerne, får man ikke blot faldstammer, der tager sig ud som nye – man mindsker også beboergener og byggeaffald betydeligt.

Foto: Greenpipe

Foto: Greenpipe

BÆREDYGTIG METODE

Greenpipe A/S har eksisteret siden 2010 og reliner faldstammer og afløbssystemer i mere end 1000 boliger årligt i hele landet.. Relining indbefatter både strømpeforing og coating af faldstammerne.

Først renses rørene med en roterende rensekæde, herefter tørres de med varm luft, og afslutningsvist coates faldstammerørene med polyurethan.

Materialet polyurethan er gennemtestet af Teknologisk Institut og indeholder de samme egenskaber som konventionelle rør. Det betyder, at når renoveringen er gennemført, opnår de renoverede faldstammer samme levetid som helt nye rør.

Tærede, utætte og porøse faldstammer i køkkener og badeværelser er et stort problem, der kan få fatale konsekvenser

Genbrug af eksisterende byggematerialer taler altså ind i den grønne retning, der ses globalt, og med relining kan man spare ca. 100 kg CO2 pr. lejlighed.

BEBOERSERVICE ER AFGØRENDE

Med relining vælger man en metode, der tilgodeser beboerne i allerhøjeste grad og sikrer, at beboernes hverdag fungerer optimalt, mens lejlighederne undergår renoveringen. Med relining vil der hverken være støv eller byggeaffald, og renoveringen kan udføres på to dage. 

Christof Strelander fra Greenpipe udtaler “Beboerservice er enormt afgørende for os, og det er vigtigt, at beboerne føler sig trygge under renoveringen. Derfor sørger vi for at informere på en ordentlig måde, og vi ønsker at tilgodese den enkeltes behov, så alle er tilfredse. Vi får utrolig positiv respons fra boligforeningerne, og er meget stolte af den måde, vi servicerer beboerne på.”


Artiklen er skrevet af Søren Dallov Ibsen, direktør, Greenpipe.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.