Hurtige nødløsninger kan gøre skaden værre – læs her om, hvordan I kan

skybrudssikre hele ejendommen.

På 150 år er mængden af regnvand ifølge DMI steget med mere end 15 procent fra 650 mm om året til 750 mm. Antallet af skybrud er i tilsvarende stigning og peakede i 2019 med 152 skybrud – et skybrud vil sige, at der falder 15 mm vand på 30 minutter.

“Uønsket vand i bygningen er en ubehagelig gæst, som er svær at få til at gå. Det ender ofte med at blive et uoverskueligt problem for hele ejendommen. ”

Så “Houston, we’ve got a problem” - og det har I og jeres ejendom også.
Hvis jeres ejendom ikke er skybrudssikret, kan I endda få et meget dyrt problem.
Uønsket vand i bygningen er en ubehagelig gæst, som er svær at få til at gå. Det ender ofte med at blive et uoverskueligt problem for hele ejendommen og dens konstruktioner. Derfor skal I handle stille og velovervejet nu i stedet for i panik efter et skybrud - og et par højvandslukkere i kælderafløbene er ikke nok.

Mange tror, at det kun er kælder og kloak, der giver problemer. Det er en fejlantagelse. Ved skybrud kommer vand først og fremmest oppefra og kan skabe problemer alle vegne, hvis bygningen har svage områder.

Her kan regnvand skabe problemer i jeres ejendom:

Dette er fokusområderne ved skybrudstjek.

Tag, tagterrasse, skorsten og kviste: De bygningsdele, der er mest udsatte, ud over kloak-delen, er taget og tagterrasse. Selv om et tag er tæt ved almindeligt nedbør og ser stabilt ud, er det ikke sikkert, at det kan modstå en skylle på mellem 15 og 30 mm i løbet af en halv time.
Det kan være en god idé at lave et tjek af samlinger ved skorstene, kviste og tagrender samt nedløb. Og så er der især med flade tage og tagterrasser en naturlig udfordring. Her er det ekstra afgørende, at vandafledningen er i orden.
Selv en brist her kan forårsage fugt, skimmel og svamp i tagkonstruktionen og de øverste lejligheder, så det er vigtigt, at have styr på taget.
Vinduer og sålbænke: Som med alt andet i jeres ejendom er der ofte udfordringer, hvor forskellige elementer og byggematerialer møder hinanden – især ved vinduer, fuger og sålbænke. Utætte, ikke-vedligeholdte vinduer og fuger giver vand direkte adgang til boliger og hulrum i murværk med risiko for fugtskader til følge.
Altaner: Altaner er et helt kapitel for sig selv. Både selve altankonstruktionen og forkerte hældninger kan skabe store vandproblemer i lejligheden, for ejendommens facader og med altanens stabilitet.
Terrænniveau og kloakker: Der er selvfølgelig også store udfordringer, når vi nærmer os der, hvor bygningen møder jorden - og derunder. Ud over klassikeren med opstigende kloakvand grundet overfyldte offentlige kloakrør er der alle de andre ting, I skal tage højde for. Det kan være kældervinduer, lyskasser, og afløb, og så er der altid store udfordringer med kældertrapper ved skybrud. Endelig skal I være opmærksomme på stigende grundvandsspejl efter en periode med skybrud eller megen nedbør.
Hele ejendommen: I er i foreningen nødt til at skybrudssikre hele ejendommen og udearealet. Det er en god investering. Det koster en del mere end bare energi at rydde op efter skybrud. Til sammenligning kan et skybrud i løbet af få minutter smadre mere, end almindeligt slid forårsager gennem 100 år.
For både byggerådgiver for ejer- og andelsboligforeninger og for jer som boligforening er en af de vigtigste redskaber en såkaldt vedligeholdelsesplan for ejendommen. Den udarbejdes af rådgiver og giver en analyse af bygningen - også i forhold til skybrudssikring.
Rådgiver tjekker blandt andet de særlige bygnings- og ejendomsdele, I skal have fokus på for at undgå skybrudsskader.

Løsninger på udfordringer ved skybrud

Der findes mange og store udfordringer, som kan opstå i en ejendom i tilfælde af skybrud. Men fortvivl ikke – der findes løsninger på problemerne. I følgende afsnit kommer to eksempler på langtidsholdbare løsninger i to forskellige ejendomme, der på hver deres måde har været generet af skubrudsproblemer.

Flade tage og problemer ved terræn

Det første eksempel er en større ejerforening i Kokkedal ved navn EF Nordhøjparken. Ejendommen har flade tage med få afløb placeret på midten af tagene. Foreningen var generet af, at afløbene ikke kunne følge med ved kraftig regn, hvilket resulterede i, at der samledes store mængder vand på taget, som sev ind i ejendommen.
På taget var der desuden ovenlysvinduer og installationer, som lå under tagkanten. Det betød, at de lå under vand ved skybrud.

For at løse problemerne blev der udført følgende tiltag:

Etablering af overløbssikring i gavlene: Overløbssikringen gør, at vandet bliver ført væk fra taget, hvis det når en vis højde.
Ovenlysvinduerne og installationerne blev hævet, så de nu ligger på et niveau, der er over tagkanten.

Hos AB Boyesgade på Vesterbro blev der blandt andet gravet omfangsdræn ned for at holde vand ude af bygningen.

Fjern organiske materialer fra kælderen:

Tjek jeres kælder for organiske byggematerialer. De skal fjernes, inden der kommer vand i kælderen ved et skybrud - af to grunde. For det første er organiske byggematerialer og vand en giftig og ødelæggende cocktail, der spreder bakterier og skimmel. For det andet afviser flere forsikringsselskaber at dække skybrudssager i kældre, hvis der er organiske materialer involveret.

Organiske byggematerialer er:

Træ – som gulvbelægning eller vægbeklædning.
Linoleum – mange gamle gulve har linoleum som gulvbelægning.
Gips – fugtige gipsvægge er vækstreder for skimmel og bakterier.
Maling – de fleste malingstyper indeholder organiske materialer og kan give grobund for vækst af skimmel.
Tapet – er lavet af papir og skimmel kan let vokse ”usynligt” på bagsiden.
MDF-plader – populært plademateriale består af træfibre og lim.

Løft i øvrigt organisk indbo fra gulvet, så der ikke er direkte kontakt til kældergulv.

Solidariske klimaløsninger

En anden og lidt mere speciel sag er København Teknik- og Miljøforvaltning, som har til huse på Njalsgade på Islands Brygge. I løbet af to år oplevede de hele fire oversvømmelser, der ramte deres byggesagsarkiv.
Bygningen var en udfordring at skybrudssikre, fordi den tilhørende gård er asfalteret. Det betød, at regnvandet skulle ledes ud i hovedkloakken. Den blev dog hurtigt fyldt op, hvilket resulterede i, at vandet røg tilbage til bygningen og ned i kælderen.

Det var derfor nødvendigt at tænke i nye baner og finde på en måde at opbevare vandet på, indtil det igen var muligt at pumpe det over i kloakken eller i stedet bruge det til genanvendelse. Derfor hjalp vi Københavns Byggesagsarkiv, en del af København Teknik- og Miljøforvaltning, med en særlig løsning: nemlig en såkaldt solidarisk løsning.

Nede i kælderen på bygningen var en tom cykelkælder. Den brugte vi som løsning ved at lave to kæmpebassiner i rummet. Bassinerne er installeret og dimensioneret, så de kan opbevare overskudsvandet, når der kommer et skybrud.

Ved en sådan løsning tager bygningsejeren sig altså af det regnvand, som falder på egen matrikel, og gemmer på det, til der atter er plads til at pumpe det i den offentlige kloak. Samtidig kan vandet bruges til genanvendelse og spuling af veje og kloakker. Vandet bliver dermed ikke bare skubbet videre til naboer, som man eksempelvis gør med et højvandslukke.

Husk også at tænke i LAR-løsninger

Løsningen for København Teknik- og Miljøforvaltning er et meget godt eksempel på de ting, vi skal tænke over, når en ejendom skal modstå kommende skybrud. Løsningen minder samtidig om de projekter, som går under navnet LAR-løsninger. Det dækker over løsninger, hvor regnvandet går fra at være en gene til at være en ressource, som for eksempel kan bruges til bække, søer og spændende udearealer.

Artiklen er skrevet af Jesper Krog, Teknisk direktør, Gaihede, Ingeniører og arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Gør hele jeres ejendom skybrudssikker