Fugt i boligforeningens kælder kan udvikle sig til større og mere omfattende skader på bygningen, såfremt disse skader ikke håndteres korrekt og i tide. Bliv klogere på, hvordan I opdager fugtproblemer.
Der er med statsgaranti fugtige vægge i kælderen. Generelt kan man sige, at jo ældre bygningen og kælderen er, desto mere fugt er der - og problemerne vil oftest også være alvorligere.
Den eksisterende bygningsmasse i Danmark er for størstedelens vedkommende opført med materialer af beton, tegl, mursten og mørtel. Materialer, som i forskelligt omfang er fugtsugende.
Undergrunden i Danmark indeholder altid en vis mængde fugt og vand, og bygningerne skal konstrueres til at holde vand og grundfugt ude og forhindre det i at sprede sig. Det har i nyere tid været et krav i forbindelse med opførelse af bygninger, at de udføres enten med murpap, stålplader, membraner og/eller udvendige drænløsninger.
Skybrud er blevet hyppigere og voldsommere, og de fylder mere, når man taler om fugtsikring af kælderen.
Bygninger fra før 1950 har så godt som altid fugtige kældre. De blev bygget uden tanke på, eller ønske om, en tør kælder, og den konstante fugtpåvirkning har medført nedbrydninger af mørtler, puds og lignende.
Udover at en vedvarende fugtpåvirkning kan nedbryde bygningskonstruktioner, øger den også risikoen for skimmelsvamp og deraf indeklimarelaterede problemer.
“Bygninger fra før 1950 har så godt som altid fugtige kældre.”
Hvor kommer fugten fra?
Ovenstående fugtpåvirkninger, kombineret med en manglende eller nedbrudt fugtspærre samt manglende ventilation, vil resultere i fugtproblemer i kælderen.
De mest normale årsager til fugtindtrængning er højt grundvand, der presser sig ind gennem revner og utætheder i kældergulvet og kældervæggene. Derudover er mangelfulde terrænbelægninger langs ydervægge (og forkert fald på disse), beskadigede og utætte brønde samt kloakinstallationer også oftest på listen over årsager til fugt i kælderen.
Fugtpresset på bygningernes kælderydervægge og -gulv kan skyldes:
høj grundvandsstand / opstigende grundfugt
terræn, der har fald mod bygningen
ingen belægning op mod bygningen hvilket gør, at regnvand nedsiver
utætte regn- og kloakbrønde og rør
utætte vandrør
tøjvask og -tørring
kondens
skybrud
Kondensdannelse på kældervæggene er ligesom opstigende grundfugt helt naturligt. Det er ofte kondensproblematikken, der giver de fleste problemer med skimmelsvampe. Og så er skybrud de senere år blevet voldsommere og mere frekvente hvilket betyder, at de fylder mere, når vi taler fugtsikring af kælderen.
Hvordan opdager man fugten i kælderen?
Fugtindtrængning i kældervægge viser sig normalt ved, at pudsen på den indvendige overflade af kældervæggene falder af. Er kældervæggen malet, vil fugten vise sig ved ”bobler”.
Endvidere kan det forhøjede fugtforhold i konstruktionen fremprovokere skimmel- og, i værste tilfælde, svampevækst. Dette er specielt risikofyldt, såfremt der er organisk materiale på den indvendige vægoverflade som for eksempel tapet, træ, etableret forsatsvæg osv.
Skimmelsvampe kan også vokse skjult bag vægbeklædninger og på ting, der opbevares i kælderen. Tjek også møbler, flyttekasser og andre ting, der står i kælderen. De er især udsatte for skimmelangreb, hvis de står direkte på et fugtigt gulv eller op ad en væg.
En del ældre bygninger blev bygget uden tanke på eller ønske om en tør kælder, og det kan have konsekvenser.
Kældergulve kan også have skjulte fugtproblemer, hvis de er belagt med trægulve, linoleumsgulve eller andre tætte eller organiske belægninger. Løft eventuelt lidt op i gulvtæpperne eller linoleummet og se efter, om der er fugt og skimmelsvamp på bagsiden. Man bør generelt ikke lægge tæpper, vinyl, linoleum eller træ som belægning på kældergulve.
Gulvmaling kan også give problemer, hvis den ikke lader fugten trænge igennem. Det gør diffusionstætte malinger ikke. Man kan opleve, at malingen bobler eller skaller af. Gulvmaling bør derfor være diffusionsåben.
“Den eksisterende bygningsmasse i Danmark er for størstedelens vedkommende opført med materialer af beton, tegl, mursten og mørtel. Materialer, som i forskelligt omfang er fugtsugende.”
Står boligforeningen og skal i gang med et LAR-projekt (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand), kloakrenovering eller fugtsikring af kælderen, er det en god idé at samarbejde med en rådgiver. Rådgiveren kan vejlede foreningen i, hvilke aspekter det er væsentligt at fokusere på, og hvad der kunne være oplagt at have med i projektet, når man alligevel skal arbejde i terrænet. Målet er at skabe en merværdi for boligforeningen og de enkelte beboere i forbindelse med udførelsen af de nødvendige arbejder samt at holde fokus bæredygtigheden i projektet.
Tegn på skimmelsvamp kan være:
lugt af mug
synlige mørkebrune, grønne eller sorte plamager eller pletter på kældervægge eller indboet
Tegn på fugt i kælderen kan være:
puds eller maling skaller af
maling ”bobler” op
porøse og løse overflader
saltudblomstringer på kældervæggene
opfugtet træværk
skader på opbevarede genstande, reoler, kasser m.v.
vand op gennem kloakken, når det regner meget
tilstoppede kloakker, så vandet ikke ledes hurtigt nok væk gennem afløb
vækst af skimmelsvampe
Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, partner og arkitekt MAA, Trio Arkitekter.
Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.