aftale

Sæt pris på det gode håndværk – jeres bygninger fortjener det


Trænger jeres bygninger til en kærlig hånd, eller vil I bare gerne puste nyt liv i jeres fysiske rammer, er der en række ting, I skal være opmærksomme på for at sikre en god proces.


Om det er mindre viceværtopgaver eller større renoveringsopgaver, som jeres forening står over for, så er alfa og omega i de fleste projekter forventningsafstemningen og efterfølgende den løbende dialog.

Når projekter går galt, har de stort set allesammen det til fælles, at man ikke har foretaget en god forventningsafstemning til at starte med. Måske har man endda fravalgt projektledelsen. Derved kommer man som forening til at mangle den overordnede koordinering og løbende dialog, hvilket kan ende med at give et kaotisk forløb med forsinkelser og i værste tilfælde et resultat, man ikke er glad for.

Forventningsafstem – Det er vigtigere end du tror

Måske er det første forslag, I som forening kommer frem til, ikke den bedste løsning for jer. Derfor er det om ikke altafgørende, så i hvert fald ekstremt vigtigt, at I vælger en leverandør, der kan tilbyde jer kompetent og relevant rådgivning: En som - med andre ord - er nærværende og engageret, og som har blik for detaljerne i alle byggefagene. Stil spørgsmål - også gerne de kritiske. Så er I helt sikre på, at alle sten er vendt, og at I og den valgte leverandør er enige om, hvilket resultat opgaven skal leveres i.

I bør vælge en leverandør, der tager sig tid til at sætte sig ind i, hvordan man bedst bevarer netop jeres bygninger.

Projektledelse – Byggestyring

Hvis din opgave tæller flere håndværksfag, der skal koordineres, kan du med fordel vælge en entreprenør, der tilbyder projektledelse eller byggestyring. 

Der er mange fordele ved at vælge en totalentreprenør. For det første har man et sted at placere ansvar, såfremt uheldet skulle være ude. Dernæst er der udarbejdelsen af en tidsplan samt den løbende koordinering af de enkelte håndværksfag, som ofte forårsager en del udfordringer uden en byggeleder.  

Selvom vi er nye hos Serviceagenterne, bringer vi mere end d 30 års erfaring i byggerifagene med i vores projekter. Og vi ved, at selvom det kan virke fristende selv at stå med et projekt, så er det ikke noget, vi råder vores kunder til. Det kan ende med store forsinkelser og en meget dyrere og dårligere løsning i sidste ende.

Hvis jeres opgave tæller flere håndværkerfag, der skal koordineres, kan du med fordel vælge en entreprenør, der tilbyder projektledelse eller byggestyring.

Bygningsbevaring – Det gode håndværk 

De fleste håndværkere er dygtige til netop det fag, de har valgt. Men en ting er at være en dygtig fagmand, noget helt andet er at have forstand på håndtering af de utallige forskellige bygningsmaterialer, der igennem tiden har været/bliver bygget i.

Derfor bør I vælge en leverandør, der tager sig tid til at sætte sig ind i, hvordan man bedst bevarer netop jeres bygninger. Et eksempel herfor er, at det i en årrække var populært at bruge cement til at skjule og reparere skader i bindingsværk med det resultat, at træet simpelthen rådnede, fordi det ikke længere kunne ånde. 

Gå aldrig på kompromis med sikkerhed og miljø 

Taler vi om ældre bygninger, der står foran en renovering, kan disse indeholde både farlige og direkte sundhedsskadelige materialer. Hvis I har mistanke om dette, er det vigtigt, at I får lavet en miljøscreening før en eventuel facaderenovering, udskiftning af vinduer/døre eller et nyt tag lægges. 

Når projekter går galt, har de stort set allesammen det til fælles, at man ikke har foretaget en god forventningsafstemning.

Viser denne screening, at din mistanke var begrundet, er der en lang række lovmæssige og arbejdsmiljømæssige krav, der skal overholdes i forbindelse med håndteringen af disse. Derfor skal og må I aldrig vælge en leverandør, der blot leverer en ”billig” pris. Sørg altid for at få tilbuddet udspecificeret, så I ved præcist, hvad det indeholder, og hvordan det håndteres. 

Med andre ord så vælg omhyggeligt, vær nysgerrig og stil spørgsmål. Vælg den leverandør, der er villig til at tage jer i hånden, og som gerne bruger lidt ekstra tid på at sørge for, at I kan træffe det rigtige valg. Løsningen skal oftest gerne holde de næste mange år.

Artiklen er skrevet af Mogens Daneland, account manager, Serviceagenterne.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.