Få større frihed i hverdagen med GSM løsningen


De fleste har næsten altid deres mobil i nærheden. En ny kendt teknologi gør det muligt at benytte den til at lukke pakkepost eller gæster ind i opgangen. Det gør hverdagen mere fleksibel for mange beboere.


At kunne lukke f.eks. pakkepost ind i opgangen uden at være hjemme kan være en værdifuld løsning for mange beboere med en travl hverdag. Derudover kan udsatte grupper, som ældre eller handicappede, drage stor fordel af at kunne besvare opkald fra stuen. Med GSM løsningen ringer dørstationen op via mobilnettet - præcis som en almindelig mobiltelefon. Beboerne får opkald med billede og lyd direkte på deres mobiltelefon, så de både kan se og høre, hvem der ringer på. Hvis man stadig benytter en fastnettelefon, så kan der også ringes til den, så beboere uden en mobil også kan få gavn af løsningen.

Klimavenligt aftryk 

Bæredygtige løsninger står højt på mange boligforeningers dagsorden. GSM løsningen reducerer CO2 udledningen med 1 ton pr. 1300 kg plast og elektronik, der ikke skal bortskaffes, da kabler mellem indgangsdøren og lejlighederne samt svartelefoner undlades. Det har også den fordel, at monteringen er hurtigere og mindre indgribende i ejendommen og beboernes hverdag.

Større sikkerhed og simpel administration

Dørstationen har indbygget adgangskontrol, hvilket giver boligforeningen mulighed for at etablere et elektronisk låsesystem. Det skaber både større sikkerhed og letter administrationen, der alt sammen klares fra et sted - enten på den cloudbaserede platform eller via en administrator app.

Beboerne får opkald med billede og lyd direkte på deres mobiltelefon, så de både kan se og høre, hvem der ringer på.

På dørtelefonerne har hver tast sit eget digitale navneskiltet. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt at fjerne gamle navne på dørtelefonerne, ligesom at det er simpelt at slette og oprette nye beboere i systemet ved til- eller fraflytninger, eller hvis en beboer mister sin adgangsbrik. Det betyder, at beboere ikke skal bekymre sig om, at uvedkommende får adgang til ejendommen. 

Alle produkter udvikles og produceres i Frankrig, men de specialløsninger, der udvikles til kunder, designes og produceres i Danmark. Det skaber større værdi for boligforeningerne, fordi systemerne udviklet således, at de kan tilpasses den enkelte boligforenings ønsker og behov samt bygningens æstetik. 

Artiklen er skrevet af Tino Holtz, direktør, Plento.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.