Det har aldrig været nemmere for boligforeningen at have et indbydende fællesvaskeri


Har jeres fællesvaskeri fulgt med tiden, og lever det op til de standarder, man som bruger forventer i dag?


Flere og flere boligforeninger vælger at indrette et attraktivt fællesvaskeri som en del af ejendommens faciliteter. Det kan gøres uden etableringsomkostninger, og udlicitering af vedligeholdelse og administration kan bidrage til en sund økonomi. Der er så mange fordele ved fællesvaskerier, at de fortsat vælges til. Det handler om større og mere effektive maskiner, miljøvenlig teknologi og mindre etableringsomkostninger sammenlignet med installering af husholdningsvaskemaskiner i alle lejligheder.

Foto: Nortec

Foto: Nortec

For beboerne betyder det desuden lækkert designede maskiner, der tilbyder både ekstremt korte vaske- og tørretider, ekstra stor kapacitet og attraktive priser. Men for boligforeningerne er det vigtigste måske muligheden for udlicitering af driften. Når en serviceleverandør påtager sig både drift, vedligeholdelse og administration, bliver økonomien gennemskuelig og arbejdsbyrden mindre.

Nyt vaskeri uden investering

Fællesvaskerier kan tilpasses behovene i forskellige boligforeninger. Et øget fokus på miljøhensyn og et stigende behov for stabil økonomi har for eksempel affødt krav om mere energieffektive maskiner og for faste, gennemskuelige omkostninger.

Det er en fordel at vælge en leverandør, der er skarpe på at dimensionere antal og typer maskiner i det enkelte vaskeri, så det indrettes præcis efter beboernes behov. Digitaliseringen har desuden skabt stor brugervenlighed i programmer og betjening. Vi har for eksempel udviklet en app, der blandt andet gør det muligt at booke vask, tjekke ledige tider, ”tanke op” og holde øje med sit forbrug.

Der er så mange fordele ved fællesvaskerier, at de fortsat vælges til af beboerne

Alt det har vi samlet i en totalløsning, som vi kalder TotalCare. Med den tegner man som boligforening en gennemskuelig driftsaftale, hvorefter Nortec indretter et professionelt vaskeri i et anvist lokale – uden omkostninger for boligforeningen. Herefter varetager vi vedligeholdelse, reparationer og administration af forbruget. Vores indtjening er så enten en fast pris pr. start eller et fast månedligt beløb, som dækker hele vaskeriet. Driftsaftalen bliver herefter en fast post på budgettet, som kan sikre stabilitet i både driften og budgettet.

Driftsaftale er bedre end eje

Foto: Nortec

Foto: Nortec

En lang række boligforeninger har tilvalgt modellen. Andelsboligforeningen Sundbygård i København har nu for anden gang valgt at fortsætte med TotalCare og indgået en driftsaftale for deres fællesvaskeri.

”Vi ejede tidligere selv vaskeriet, men drift og nyanskaffelse af maskiner var blevet dyrt og besværligt,” fortæller vicevært René Rasmussen. ”Med den her ordning er der taget hånd om hele driften ned til påfyldning af sæbe, og er der problemer, kan jeg ringe til vores faste teknikker, der hurtigt får os op at køre igen,” forklarer René Rasmussen, der selv bor i boligforeningen og er medlem af dens bestyrelse. ”Maskinernes brugerflade er desuden så nem at anvende for selv de ældre beboere, at jeg kun meget sjældent bliver bedt om at hjælpe.”  

Og så er der økonomien. ”Prisen pr. vask er meget rimelig sammenlignet med for eksempel offentlige vaskerier. Vi har i øvrigt installeret to nye gasdrevne tørretumblere, og jeg kan allerede nu se, at vi vil kunne aflæse markante besparelser på elforbruget,” vurderer han.

Lettere for både brugere og administration

En totalløsning kan også lette administrationsbyrden. Vi tilbyder brugerne forskellige bekvemme betalingsløsninger, der forenkler administrationen og sikrer brugerne, at de kun betaler for det faktiske forbrug.

De fleste vælger en løsning, hvor brugerne af vaskeriet får udleveret hver en personlig vaskebrik, der fungerer som både nøgle og betalingsmiddel. Brugeren betaler selv pr. vask og får kredit frem til næste afregning af husleje. Betalingen for deres individuelle vaskeforbrug lægges herefter til huslejeopkrævningen. Det giver en væsentlig besparelse i administrationsarbejdet, og betalingen er let for lejerne. Endelig betyder det, at de som vasker oftest, betaler mest.

Fællesvaskerier kan tilpasses behovene i forskellige boligforeninger

En anden betalingsmodel giver brugeren mulighed for at ”tanke sin vaskebrik op” via kreditkort eller MobilePay. Med denne løsning foregår afregningen digitalt, og boligforeningen er helt fri for administration i forbindelse med betaling af vask.

Udviklingen inden for vaskeribranchen fortsætter ufortrødent med mere miljø- og omkostningseffektive samt skånsomme maskiner, så spørger man Nortec, så har fællesvaskerier stadig en lys fremtid.

Artiklen er skrevet af Michael Sand, Adm. direktør, Nortec A/S.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.