Vedligeholdelsesplan

Vær på forkant med den løbende vedligeholdelse af ejendommen


En vedligeholdelsesplan giver boligforeningen det gyldne overblik over hvad der er vigtigt at vedligeholde og ikke mindst hvornår.


Manglende vedligeholdelse, uanset om den er ufrivillig eller ej, vil være medvirkende til at værdien af ejendommen og lejlighederne bliver reduceret.  Dette kan som bestyrelsesmedlem være svært at overskue, og det kan også virke uoverkommeligt at skulle tage stilling til, hvad der skal vedligeholdes eller udskiftes og ikke mindst hvornår. Det kræver byggeteknisk erfaring, at gennemgå ejendommens kælder, facader og tag, tekniske installationer osv., for at danne sig et overblik over tilstanden, og efterfølgende kunne lægge en plan for den fremtidige vedligeholdelse af ejendommen.

Ved at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan får bestyrelsen, og resten af boligforeningens beboere, et retvisende overblik over, hvilke bygningsdele samt tekniske installationer, der vurderes at skulle vedligeholdes eller udskiftes. At få udarbejdet en vedligeholdelsesplan er en væsentlig forudsætning for at bestyrelsen kan træffe de rigtige beslutninger om, hvad der skal vedligeholdes og ikke mindst hvornår.

Erfaringer viser, at man kan undgå en masse ærgrelser og mange spildte kræfter i boligforeningens bestyrelse, hvis man fra starten benytter sig af en uafhængige byggetekniske rådgiver, der arbejder i boligforeningens interesse. Derfor anbefales det, at vedligeholdelsesplanen udarbejdes af et uvildigt byggeteknisk rådgivningsfirma, som f.eks. et arkitekt- eller ingeniørfirma.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter

Vedligeholdelsesplanen bør være opbygget således, at det er let forståeligt og synliggjort hvordan tilstanden er på hele ejendommen, samt på de enkelte bygningsdele og tekniske installationer.
Endvidere skal prioriteringen af hvilke bygningsdele, der skal vedligeholdes først og hvilke, der kan vente, være synliggjort, da dette er af afgørende betydning, hvis man vil undgå unødige fejltagelser, som kan have store tidsmæssige og i værste fald økonomiske omkostninger for bestyrelsen og boligforeningen.

Derudover bør vedligeholdelsesplanen indeholde økonomiske overslag på, hvad det vil koste at vedligeholde eller udskifte de enkelte bygningsdele samt et vedligeholdelsesbudget, hvor det er muligt at se hvilke udgifter, der skal forventes fremadrettet.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter

En vedligeholdelsesplan giver bestyrelsen og boligforeningen
følgende fordele:

  • Overblik over ejendommens tilstand set med uvildige og byggeteknisk professionelle øjne.

  • Overblik over nødvendige vedligeholdelses- og renoveringsprojekter de næste 10 år.

  • Overblik over de økonomiske udgifter fordelt både pr. år og samlet over de næste 10 år.

  • En langsigtet plan for vedligeholdelse af ejendommen, på tværs af skiftende bestyrelser.

 

Efter udarbejdelse og overdragelse af vedligeholdelsesplanen, bør bestyrelsen sammen med dennes administrator og den udførende byggetekniske rådgiver, gennemgå vedligeholdelsesplanen, for at få besvaret alle tekniske og økonomiske spørgsmål, samt for at få lagt en strategi for den fremtidige planlægning af vedligeholdelsesprojekterne.

Det er af stor betydning, hvordan vedligeholdelsesarbejderne bliver planlagt, da dette kan give foreningen økonomiske besparelser. Det vil f.eks. være formålstjenstligt at benytte et stillads til at foretage flere forskellige typer vedligeholdelse, der alle kun kan udføres fra stillads, så man sikrer, at der ikke skal etableres stillads flere gange.

Derudover vil den tekniske rådgivers udarbejdelse af et komplet udbudsmateriale indeholdende angivelser af korrekt valgte udførelsesmetoder, samt materialer til udførelse af vedligeholdelsesarbejderne, også kunne spare foreningen for unødige omkostninger. Anvendelse af forkerte materialer og udførelsesmetoder kan resultere i, at arbejdet skal laves om.

En boligforening kan spare mange penge på at have en professionel styret vedligeholdelsesplan, der også indeholder forslag til energisparende renoveringer, modernisering/udvikling af ejendommen mm.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter

 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Ole Brockdorff, Partner, arkitekt MAA Trio Arkitekter