Energibesparelser

Skab værdi og besparelser med energioptimering


Ofte kan en boligforening spare væsentlige udgifter ved at starte med at fokusere på nogle få energiforbedringer. Ved en gennemgang af ejendommen sammen med en energirådgiver kan der lægges en plan for de energibesparende tiltag, så man kan prioritere projekterne her og nu og for fremtiden.


For de flestes vedkommende er det energibesparelsen for boligforeningen og for den enkelte beboer, der primært motiverer til at undersøge ejendommens energiforbrug. Der er samtidig også en række afledte sidegevinster af en energiforbrugsanalyse, som er med til at skabe konkret værdi for beboerne og for samfundet generelt. Det kan for eksempel være bedre indeklima, en sundere bygning uden svamp og fugtskader og et lavere CO2 udslip.

Facade renovering stillads.jpg

Hvad er energioptimering?

Ved at lave en energioptimering kan en andels- eller ejerboligforening sikre sig besparelser ikke kun på elregningen, men også på vand og varme.

Nogle tiltag medfører konkrete besparelser her og nu, for eksempel udskiftning af vinduer, efterisolering af tag eller udskiftning af lyskilder i fælles arealer. Andre tiltag fungerer mere langsigtede ved at motivere til ændret og mere energiøkonomisk adfærd hos beboerne. Det kan ske ved opsætning af moderne vand- og varmemålere, der via smartphones løbende kan informere beboeren om den enkeltes forbrug. Alt efter ejendommens stand og økonomi er der således mange typer renoveringstiltag, der sammen med en energirådgiver kan igangsættes.

Sammen med jeres rådgiver vil I gennemgå, hvilke dele af jeres projekt, der kan søges tilskud til fx. hos jeres energiselskab.

Sammen med jeres rådgiver vil I gennemgå, hvilke dele af jeres projekt, der kan søges tilskud til fx. hos jeres energiselskab.

Ofte starter energirenoveringer med mindre skader eller følgeskader på en ejendom, der munder ud i en bygningsrapport. De mange enkeltreparationer bliver ofte for dyre i forhold til en mere sammenhængende renovering, hvor også tilskud til energiforbedrende tiltag kan indarbejdes og indregnes i totaløkonomien.

Energirådgiveren er en teknisk rådgiver typisk fra et rådgivende ingeniørfirma eller arkitektfirma, og deres kompetencer er især en fordel i relation til gennemgang af større etageejendomme. Med energirådgiverens erfaring fra andre lignende ejendomme vil de kunne vejlede om, hvilke energibesparende tiltag, der er fordelagtige. Det indebærer også en økonomisk og juridisk vejledning af, hvor meget tiltagene vil koste, tilskudsmuligheder samt, hvilke lovkrav en andels- eller ejerboligforening skal opfylde ved energioptimeringsprojekter. I 9 ud af 10 tilfælde indgår energioptimerende renoveringsopgaver i en længerevarende vedligeholdelsesplan, der er lagt mellem rådgiver og boligforeningen.

Både lavere forbrugsomkostninger og større ejendomsværdi

De grundlæggende besparelser ved energioptimering sker ved at spare på vandforbruget (gennem målere, ny sanitet og sikre tætte rør mv.), nedsætte varmeforbruget (gennem isolering, nye vinduer, optimere varmeanlæg mv.) og nedsætte elforbruget (ny varmepumpe, nye lyskilder mv.). Hertil har en energioptimering af ejendommen flere positive følgevirkninger gennem forbedring af beboernes velfærd, ved at skabe en sundere ejendom samt i sidste ende også ved at forbedre ejendommens værdiansættelse.

Et eksempel er, at der i mange gamle bygninger i København er utætte tage og ydervægge. Der er ikke isoleret godt nok til effektivt at holde på varmen, hvorved der, udover varmetabet, kan dannes fugt. En efterisolering af tag og vægge vil kunne gøre en stor forskel ved at nedsætte risikoen for fugt, som er en af kilderne til skimmelsvamp. En bedre isoleret og ventileret ejendom giver en sundere ejendom, der forbedrer indeklimaet for beboerne og skaber velbefindende, mindsker allergisymptomer etc. til alles gavn. Når energioptimeringen er helt eller delvist gennemført, kan det medføre en forbedret energimærkning af ejendommen, hvilket konkret forbedrer ejendommens og dermed boligernes værdi.

_17377 (2)_jpg.jpg

Ofte kommer det bag på bestyrelsen, hvor meget der kan spares med få tiltag, men også hvilken positiv betydning det kan have for energimærkning og dermed ejendommens værdi

Lasse Ingeman, Ingeman Fischer ApS

Hvordan kommer man i gang

Ønsker I som bestyrelse i en andels- eller ejerboligforening at undersøge mulighederne for energioptimering, kan man i første omgang søge inspiration på Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Derefter vil starten på at omlægge ejendommens ressourceforbrug være at kontakte en energirådgiver eller en bygningssagkyndig. De vil kunne hjælpe med at gennemgå bygningen og inspicere for de energioptimerende tiltag, som ejendommen kan forbedre eller som helt mangler.

Efter at ejendommen er blevet beset og energiberegninger er foretaget, kan man begynde at lægge en plan i forhold til prioritering af delprojekterne. Derfra kan man finde den bedste økonomiske løsning, der kan sikre realisering af vedligeholdelsesplanen. Energibesparende projekter kan være økonomisk omkostningsfulde og tidskrævende. De kræver ofte en stram prioritering af opgaverne og undersøgelse af, om der er mulighed for at få tilskud til de forskellige delprojekter. Her vil en energirådgiver eller lignende teknisk rådgiver igen kunne bistå med værdifuld viden om støttemulighederne.

Brug en energirådgiver

Energioptimering har ud over mange konkrete fordele også forskellige løsningsmodeller. For at få den bedst mulige løsning til jeres respektive andels- eller ejerboligforening anbefales det at inddrage en energirådgiver, der vil kunne hjælpe til med teknisk, økonomisk og juridisk råd og vejledning for derved at sørge for at boligforeningens energioptimeringsprojekt kommer godt fra start.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Lasse Ingeman, Ingeman Fischer ApS

Mindre varmeregning med en god byggeproces


En manglende plan for hvordan energirenoveringsprojektet gribes an, er ofte årsagen til at forventningerne til energibesparelser i boligforeninger ikke indfries.


Foto: SBI

Foto: SBI

Når ejendomme med andels- og ejerboligforeninger renoveres for at opnå energibesparelser, er der flere eksempler på, at beboernes forventninger til en mindre varmeregning ikke bliver indfriet. En årsag er ofte, at der ikke fra starten har været en klar plan for, hvordan renoveringsprojektet skulle gribes an. Dette er baggrunden for udgivelsen af SBi-anvisning 269, ’Energirenovering af større bygninger – metode og proces’. Anvisningen samler viden og værktøjer om energirenovering og opstiller fem faser med angivelse af relevante aktører og fokusområder, som beboerne og deres rådgivere kan tage udgangspunkt i. Energibesparelse er ikke et enkelt tal. Anvisningens retningslinjer bygger på input fra en bred kreds af byggeriets parter. Desuden er der inddraget erfaringer og viden fra dansk og international forskning om emnet.

“Erfaringerne viser, at i de tilfælde, hvor energirenoveringsprojekter møder udfordringer, så skyldes det ofte, at viden går tabt i overgangene mellem faserne og i skiftet mellem de forskellige aktører. Det skal anvisningen være med til at forebygge ved at opliste meget klart, hvem der skal levere hvad i hvilken fase, og hvordan den opsamlede viden løbende dokumenteres”, siger forskningschef Søren Aggerholm fra SBi. “Samtidig må beboerne også gøre sig klart, at en forventet energibesparelse ikke på forhånd kan opgives som et enkelt tal. Energibesparelsen vil altid være et spænd med en vis usikkerhed, der afhænger af, hvor præcise data der er til rådighed, og hvor detaljeret de anvendes”, forklarer Søren Aggerholm og understreger, at energirenovering især bliver rentabel, når tiltagene gennemføres i forbindelse med almindelig renovering.

Afstem forventninger tidligt

Energichef Hans Andersen fra ejendomsforvaltningsselskabet DEAS har i en række konkrete energirenoveringsprojekter oplevet, hvor vigtigt det er med en god proces og præcise forudsætninger. “Vi ser det som en absolut forudsætning for et energirenoveringsprojekts evne til at indfri de opstillede mål, at man lægger et præcist spor for den kommende byggeproces”, forklarer Hans Andersen og fremhæver, at SBi-anvisningen ansporer bygherren til at bruge tid på at forventningsafstemme i de tidlige faser. “Mange af anvisningens konklusioner er de samme, som vi kender fra kender fra vores energiprojekter. Det er en god investering at bruge tid på forventningsafstemningen tidligt i processen. Her er SBi-anvisningen en stor hjælp, fordi den forklarer, hvordan man analyserer dynamikkerne i energiforbruget. Jeg kan kun anbefale andre at tage den i brug allerede i udbudsmaterialet for at sætte retningen”, siger Hans Andersen.

Lejligheder har stort energiforbrug

Bygninger står for omkring 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug, hvoraf den største del går til opvarmning. Det er især i de mange boliger fra byggeboomet i 1960’erne og -70’erne, hvor energiforbruget er stort, og der er et stort potentiale for at opnå energibesparelser. “Reduktion af bygningers energiforbrug er et vigtigt element for at nå de politiske mål om, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Energibesparelser gennemføres bedst og billigst, når bygninger alligevel skal renoveres. Det er derfor vigtigt at sikre, at renoveringsprocesserne tilrettelægges således, at man opnår så mange energibesparelser som muligt”, forklarer kontorchef Henrik Andersen fra Energistyrelsen, der med støtte fra Grundejernes Investeringsfond har finansieret anvisningen. Anvisningen er resultatet af et samarbejde mellem bygherreforeningen, Grundejernes investeringsfond, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, SBi, Dansk Byggeri, Bygningsstyrelsen og Energistyrelsen. Rådgivningsfirmaerne Niras og Moe har udarbejdet materialet til anvisningen, som herefter er udgivet af SBi.

Du kan læse mere om energirenovering og SBi-anvisning 269, ’Energirenovering af større bygninger – metode og proces’ på https://sbi.dk/anvisninger/Pages/269-Energirenovering-af-stoerre-bygninger-metode-og-proces-1.aspx. På hjemmesiden er der link til en liste med en lang række publikationer og værktøjer til, hvordan der kan spares på varmen i andels- og ejerlejligheder.


Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Niels Samsø Nielsen, SBi

Spar penge på energien


Elforbrug til kommunikation og underholdning fylder mere og mere på elregningen. Men med små tiltag kan man undgå overflødigt forbrug.


Fladskærmene kører selv om vi ikke ser fjernsyn, eller også står de standby og bruger strøm. Det samme gælder for computere, tablets, smartphones, spillekonsoller og musikanlæg. En undersøgelse fra Ørsted viser, at underholdnings- og kommunikationsteknologierne nu bruger næsten lige så meget strøm som madlavning, køl-frys og tøjvask i hjemmet. Undersøgelsen viser, at der gennem de seneste 10 år har været nogle markante ændringer af strømforbruget. For 10 år siden stod underholdning og kommunikation for 26% af det samlede forbrug i en villa. I dag er vi oppe på 39%, og i lejligheder er tendensen endnu mere tydelig. Her kan forbrug til de sjove ting udgøre helt op til 50% af elregningen.

Hvis man vil undgå overflødigt elforbrug til underholdning og kommunikation, så kan det betale sig at bruge bærbare computere eller tablets i stedet for stationære, der bruger dobbelt så meget strøm som bærbare. Og forskellen er endnu større ved brug af tablets. Husk også at indstille strømstyringen, så computeren går i sleep mode efter 10-15 minutter uden brug. Hvis du skal købe nyt, kan det betale sig at gå efter det blå Energy Star-mærke, der er din garanti for, at computeren er blandt de mest energieffektive på markedet. Besparelsen vil typisk ligge på 110-125 kr. om året. Et andet besparende tiltag er at slukke på afbryderne, når trådløse musikanlæg og spilkonsoller ikke er i brug. I værste tilfælde kan det koste op mod 2.000 kr. om året, hvis en spilkonsol er konstant tændt. Sluk også for kontakten, når du tager mobilen eller tabletten ud af opladeren. De lidt ældre opladere bruger strøm, selvom mobilen er fjernet. Med elspareskinner kan du være sikker på, at dine apparater er helt slukkede og ikke bruger standby-strøm. Skinnen kan bruges til pc, skærm, printer, modem, router, højttaler, tv, dvd, musikanlæg og spillekonsoller. I en typisk husstand med to voksne og et eller to børn er der op til 800 kr. at spare om året på standby-strøm.

Foto: Ørsted

Foto: Ørsted

Teenagere fører an i energiforbrug

Er der teenagere i husstanden, så er der helt sikkert også potentiale for at spare på strømmen. De er nemlig nogle af hjemmets store energislugere. De bruger cirka 20 procent mere el og 10 procent mere vand end resten af familiens medlemmer. Heldigvis er der mange måder at hjælpe dem med at skære ned på forbruget uden, at de behøver at gå på kompromis med komfort og livsstil. Hvad angår de unge, så er det mest effektive at sætte ind over for overdreven tøjvask og badning. Det giver gevinst på regningen, reducerer risikoen for allergi og tør hud, og tager hensyn til vores miljø. Og igen er det vigtigt at holde øje med forbrug til standby.

 

Spar på andet forbrug

Hvad så med forbrug, der ikke handler om kommunikation og underholdning? Her er der også stort potentiale for at finde besparelser, og der sker især meget på belysning. De nye LEDpærer kan spare dig for helt op til 90% af dit forbrug i forhold til de gamle glødepærer, og der er også en pæn besparelse ved at udskifte sparepærer med LED. Besparelsen kommer især i kraft af LED-pærernes lange levetid. Afhængig af kvaliteten holder de helt op til 25 år og koster som regel mellem 100 og 300 kr. stykket. Til sammenligning holder en sparepære 6-10 år og en halogenpære cirka to år. Du kan således spare cirka 100 kr. om året for hver 60 watt glødepære, du skifter ud med en A+mærket LED pære. Det kan hurtigt blive til mange penge. Hvis du skifter tre 20 watt halogenpærer ud med 15 watt sparepære er der også cirka 100 kr. at hente om året.

 

Tøjvask er en strømsluger

Foto: Ørsted

Foto: Ørsted

Der er også noget at tage fat på ud over belysningen. Skru godt ned for den elektriske gulvvarme og håndklædetørrere i sommermånederne – det er et par af hjemmets store strømslugere. Fyld vaskemaskinen op inden den tændes. Vask hellere tre fyldte maskiner i stedet for 6 halvfyldte maskiner. Det betaler sig at købe A++ eller A+++, hvis du skal udskifte en mere end fem år gammel opvaskemaskine. Besparelsen er på næsten 700 kr. om året. Oftest er det nok at vaske kulørt ved 30 grader. Hvis du bruger tørretumbler, hvor tøjet i forvejen er centrifugeret ved 1600 omdrejninger i stedet for ved 1000 omdrejninger, kan du spare cirka 280 kr. om året.

Altså er der både penge at spare og mulighed for at gøre det bedre for miljøet. For endnu mere om bæredygtighed og nedsætning af en boligforenings energiforbrug anbefaler vi, at læse mere i det kommende Magasinet Min Boligforening, der udkommer den 24. september.

 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Morten Kidal, Senior Press Advisor i Ørsted

Bliv klædt på til energibesparelser


Når en boligejendom skal renoveres, er det en enestående chance for at opnå energibesparelser og et bedre indeklima. Men hvordan bliver boligforeningen klædt på til det?


Når en boligejendom skal renoveres, er det om at gribe chancen for energibeparelser, da der oftest går mange år inden næste renovering. Det er om at maksimere energibesparelserne, for eksempel når facaden skal fornyes, vinduer og døre skal udskiftes, eller de tekniske installationer som varme-, belysnings- og ventilationsanlæg skal erstattes eller opgraderes. I de fleste tilfælde er det lovpligtigt ifølge Bygningsreglementet at forbedre bygningens energimæssig standard, når man renoverer.
Men selv om et boligselskab følger lovgivningen, er der risiko for at begå fejl i processen, og det kan føre til, at både indeklimafordele og energibesparelser udebliver. Ikke overraskende bliver beboerne så ikke tilfredse med resultatet. Derfor er det en god ide som boligselskab at sætte sig lidt ind i energiforbedringer og indeklima, før man hyrer rådgivere og entreprenører til sit byggeprojekt.
 

Foto: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Foto: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Fasthold fokus gennem hele processen

Det er helt afgørende for et godt resultat at træffe de rette beslutninger i byggeprojektets første faser, hvor alle muligheder er åbne. Til gengæld er der stor usikkerhed om både økonomi og tidshorisont, og måske må der foretages ændringer i projektet undervejs. Her viser erfaringen, at det er centralt ikke at miste fokus på energibesparelser og indeklima.
 

Hvor store energibesparelser kan I forvente?

Når et boligselskab vil vurdere de potentielle energibesparelser, er der hjælp at hente flere steder. Start med at kigge i ejendommens energimærke, der giver anbefalinger til energisparetiltag samt overslag over besparelser og investeringer. Man kan hyre energikonsulenten bag rapporten til at uddybe mulighederne. Boligforeninger kan også benytte ByggeriOgEnergi.dk, som er hjemmesiden for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Her er der bl.a. en uvildig besparelsesberegner, hvor man ved at indtaste data om ejendommen og vælge forskellige forbedringer kan beregne en estimeret besparelse. På siden kan man også sammenligne sin ejendoms energimærke med andre ejendommes energimærker.
 

Tjek i energiløsningerne og guider hvordan man gør

Desuden kan boligselskaber orientere sig om energirenovering ved at tjekke Videncentrets Energiløsninger, der er korte beskrivelser af, hvordan man konkret gennemfører forskellige energibesparende projekter. Der er energiløsninger om 24 forskellige energisparetiltag i boligejendomme – for eksempel efterisolering af loft og andre bygningsdele, isolering af facader, udskiftning af varmecentraler og ventilationsanlæg. Der er fra Videncentret også udgivet en stribe guider bl.a. om funktionsafprøvning af tekniske anlæg. Det er en god metode for et boligselskab til at teste, at et nyt eller renoveret teknisk anlæg nu også fungerer effektfuldt i praksis. Alt i alt er der masser af gode værktøjer, der kan hjælpe boligselskaber med viden og overblik til deres energirenoveringsprojekter.

Foto: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Foto: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Vagn Holk, Leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger