fællesskab

Vedligeholdelsesplan baner vej for sunde fællesskaber og solidariske beslutninger


Hvad har noget så knastørt som ”rettidig omhu” at gøre med solidaritet og fællesskab i boligforeningen? Umiddelbart er sammenhængen svær at få øje på, men det har faktisk en hel del at sige, når man deler ejendom og ansvar med sine naboer.


“Engang oplevede jeg at komme ud til en ejendom, hvor bestyrelsesformanden i boligforeningen var i færd med at få stemt en tagterrasse igennem. Sjovt nok boede vedkommende selv på øverste etage, og man kunne ikke undgå at tænke på, om dem fra stueetagen nogensinde ville få glæde af en tagterrasse. Måske ville de alle sammen have mere gavn af et nyt gårdrum eller af altaner?” 

Sådan siger Jeppe Blohm Nielsen, administrerende direktør i Bang & Beenfeldt - rådgivende ingeniører, når talen falder på fællesskabet i boligforeningen. Med eksemplet fortæller han, hvordan mange af de valg, man skal træffe i foreningen, i høj grad har indflydelse på det sociale liv i boligforeningen:

“Man har en oplagt mulighed for at tænke på fællesskabet og et godt naboskab, når man skal tage beslutninger for den fælles ejendom,” siger Jeppe, og fortsætter:

“De gode og kloge valg bliver taget på et godt beslutningsgrundlag, hvor man tager højde for, at alle får gavn af de forbedringer, man beslutter sig for at gennemføre. Det får man med en vedligeholdelsesplan, for her får bestyrelsen overblik over foreningens fællesøkonomi og udgifter i fremtiden. Den rettidighed og omtanke giver sunde og bæredygtige foreninger, hvor beboerne har mulighed for at bo i mange år.”


Socialt bæredygtige beslutninger

Den erfarne rådgiver ved, at der indimellem er foreninger, som ikke har ret mange midler at renovere for eller foreninger, hvor der er stor forskel på boligernes størrelse og på, hvor dyrt de respektive beboere sidder i det.

“Mange kan mærke inflationen på privatøkonomien for tiden. Det er vigtigt, at man som forening træffer socialt bæredygtige beslutninger, der sikrer, at din nabo ikke ender med at skulle flytte fra hus og hjem, fordi man i bestyrelsen har disponeret på en måde, der pludselig gør det meget dyrt at bo i ejendommen,” siger Jeppe.

En sund og attraktiv forening
Det gør man ved at prioritere udgifterne i forskellige tempi og planlægge langsigtet. Og netop her kommer vedligeholdelsesplanen ind i billedet, for den hjælper med at skabe overblik og mulighed for rettidig omhu, så en lille skade på ejendommen ikke vokser sig stor og dyr. Typisk giver en vedligeholdelsesplan også mulighed for at arbejde med forskellige scenarier for fremtidig vedligeholdelse. Scenarier, som kan tilpasses beboernes økonomiske formåen, og dermed sikre, at bygningen renoveres i et tempo, som alle kan være med i. 

“Det siger næsten sig selv, at en forening med fokus på den sociale bæredygtighed og plads til forskellighed, er en sund og attraktiv forening, som er dejlig at bo i,” slår Jeppe fast. 

En forening med fokus på den sociale bæredygtighed og plads til forskellighed er en sund og attraktiv forening.

Vedligehold og renovering med blik for helheden

Som forening gør man klogt i at trække på den viden og erfaring en byggeteknisk rådgiver har. 

“Vi kan som rådgivere se ejendommen udefra og rådgive ud fra en mere holistisk tilgang, der gavner så mange som muligt i ejendommen. Det kan f.eks. være, det giver mening også at isolere i etagedæk mod kælder og loft, når foreningen alligevel har besluttet at gennemføre en gavlisolering,” forklarer Jeppe. Rettidig omhu og en vedligeholdelsesplan understøtter de gode, langtidsholdbare løsnininger, der bidrager til den økonomiske bæredygtighed i foreningen.

Artiklen er skrevet af Maja Grønby, Kommunikations- og marketingleder, Bang & Beenfeldt

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Udelivets betydning for fællesskabet


For at fællesskabet kan blomstre i en boligforening, skal det kunne gro et sted, og noget tyder på, at det sted er i foreningens gård. En undersøgelse lavet af Videncentret Bolius og Realdania peger netop på gårdmiljøets betydning for nabofællesskabet.


“Danskerne i det byggede miljø 2020”, som Videncentret Bolius og Realdania står bag, har undersøgt boligens betydning for danskernes hverdag og livskvalitet. Men udover selve boligens betydning for livskvaliteten dykker undersøgelsen også ned i, hvordan vi oplever relationen til vores naboer. Her viser undersøgelsen en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.

Et bedre nabofællesskab

Mere end halvdelen af beboere uden et fællesareal rapporterer, at de ingen aktiviteter har med naboerne. Det samme gør sig gældende for 47% af beboere med et lidt kedeligt gårdmiljø. Men for beboere med et godt gårdmiljø er det kun 29,5%, der ingen aktivitet har med naboerne. Vi kommer altså hinanden meget mere ved, hvis vi har et godt gårdmiljø i foreningen, og så er der ifølge undersøgelsen dobbelt så stor sandsynlighed for, at du kan låne en skruetrækker af naboen eller få katten passet. Derudover er der hele fire gange så stor sandsynlighed for, at du og dine naboer holder en gårdfest.

Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.

Vores relation til naboerne har en stor betydning for vores oplevede livskvalitet. Undersøgelsen viser nemlig, at danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer. Derudover føler danskere, der har tætte naborelationer, sig samtidig mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud.

Et godt naboskab er altså ikke blot med til at få det praktiske i dagligdagen til at glide lettere, men det har også en positiv effekt på vores tryghed og oplevede livskvalitet. Med alle de fordele er et godt naboskab værd at investere i, og her er de udendørs fællesarealer et godt sted at starte.

Større boligtilfredshed

Ikke nok med at et godt gårdmiljø styrker nabofællesskabet, så øger det også den enkelte beboers boligtilfredshed. Det kommer måske ikke som en overraskelse, at boligens udendørs arealer har en betydning for, hvor tilfreds man er med sin boligsituation. Beboere med et godt gårdmiljø har nemlig en større boligtilfredshed end beboere med intet eller et kedeligt gårdmiljø.

Vi kommer altså hinanden meget mere ved, hvis vi har et godt gårdmiljø i foreningen.

Man kender til de mange fordele, som frisk luft og natur har for vores mentale såvel som fysiske sundhed, så måske er det her, vi kan finde en del af forklaringen på den større boligtilfredshed. Hvis et godt og grønt gårdmiljø åbner op for muligheden for at kunne opholde sig udendørs helt uden at forlade matriklen, vil ens hjem ikke alene føles større, det vil måske endda forbedre helbredet.

Et udendørs opholdsrum

For mange beboere i etageejendomme er en gård ikke meget andet end et udvidet skraldeskur med cykelparkering - hvis man er heldig, står der til nøds et forfaldent bord-/bænkeset på en græsplæne. I en sådan gård er der ikke meget, der inviterer til ophold, og det er nødvendigt, hvis gårdmiljøet skal fungere som et samlingspunkt for fællesskabet. 

En måde at skabe et samlingspunkt for fællesskabet er ved at etablere en gårdhave. De seneste år har flere og flere forvandlet de grå, asfalterede baggårde til grønne gårdhaver, der giver plads både til cykelparkering, fællesskab og biodiversitet. 

Et eksempel på et sådant initiativ er Københavns Kommune, der har valgt at benytte byfornyelsesmidler netop til at omdanne baggårde til gårdmiljøer, der giver beboerne adgang til grønne omgivelser og et rum, hvor fællesskabet kan få lov til at vokse. I gårdhaven mødes beboerne på tværs af alder og kultur og er derfor en god ramme for at nye naboskaber kan opstå. Gårdhaven vil udover at være et mødested for beboerne imellem også være et fælles projekt, der skaber nærhed mellem naboerne. Ved at hjælpes ad om vedligeholdelse af gårdhaven, får beboerne et ejerskab for den fælles have, der vil styrke fællesskabet i foreningen.

I kan blive klogere på Københavns Kommunes initiativ på www.kk.dk/gaardhaver. Derudover kan I læse mere om undersøgelsen “Danskere i det byggede miljø 2020” på www.bolius.dk eller finde den fulde udgave på www.realdania.dk.

Artiklen er skrevet af Katrine Degnegaard, Skribent, Min Boligforening.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Gårdlauget – et tvungent, men værdifuldt fællesskab


Gårdlaug er en selvstændig forening af ejere (ejer-, andelsboligforeninger og udlejningsejendomme), der deler fælles gård og samarbejder om at vedligeholde fællesarealer og faciliteter.


De første gårdlaug ser dagens lys

Særligt Grønne Gårde-initiativet under Københavns Kommune har været med til at øge antallet af gårdlaug i forbindelse med nedrivningen og saneringen af de mange københavnske baggårde op gennem 90’erne og 00’erne. I slutningen af 1800-tallet havde dele af København udviklet sig til en brandfælde af dårligt vedligeholdte bygninger og decideret slum med både 2. og 3. baggård, hvor bygningerne lå så tæt, at man kunne skræve gennem køkkenvinduet og ind ad naboens køkkenvindue. Det førte til, at man i København op gennem 1900-tallet gennemførte en række saneringer, som f.eks. Dronningegården-saneringen i 1954, hvor store dele af området mellem Borgergade, Adelgade og Sølvgade blev saneret og omdannet til det, vi i dag kender som Dronningegården.

Da saneringerne var gennemført op gennem 1800-tallet, opstod en række større, usammenhængende gårdområder, som oftest var opdelt af plankeværk. Etableringen af Grønne Gårde førte i perioden fra 1992 til 2003 til ikke færre end 44 fælles gårdanlæg og etableringen er fortsat op gennem 00’erne. Ved etableringen af gårdanlæggene var det er kommunalt krav, at der blev stiftet et gårdlaug, som hver ejendom/forening så uigenkaldeligt overdrog råderetten over gården til.

Fællesgården ved E/F Tjørnegården i Sydhavnen

Gårdlauget fiskedammen

Gårdlauget Fiskedammen i karréen mellem Holsteinsgade, Fiskedamsgade, Præstøgade og Strandboulevarden er et eksempel på sådan et fælles gårdlaug. Gårdlauget Fiskedammen har en bestyrelse bestående af medlemmer fra de deltagende foreninger, og på hver generalforsamling møder en gårdlaugsrepræsentant op fra hver forening og afgiver sin forenings stemme til de punkter, der er til behandling. Foreningen træffer alle beslutninger vedrørende gården og placeringen af de fælles faciliteter. Det fælles gårdanlæg stiller store krav til gensidigt hensyn, da f.eks. solens bane over himlen har stor betydning for, hvor beboerne samler sig for at nyde solens stråler, men det giver samtidig mulighed for at placere cykelstativer, skralderum mv. i de dele af gården, hvor solen alligevel ikke kommer, så der i stedet kan grilles, leges spilles og slappes af på de arealer, hvor solen er.

Særligt Grønne Gårde-initativet uner Københavns Kommune har været med til at øge antallet af gårdlaug.

I 2004 udtalte den daværende Teknik- og Miljøborgmester Søren Pind sig således: “Der har i mange år været talt om den fremmedgjorthed og anonymisering, der skabes i en storby, hvor man knap nok kender sin nabo. Et af Københavns store problemer har været, at fællesskaberne på mange måder er brudt op, siden den store udflytning i 70’erne og 80’erne. Derfor er det også positivt, at undersøgelsen viser, at de nye gårdanlæg i høj grad styrker identiteten og skab er sammenhold, hvor beboerne i fællesskab løser nogle opgaver sammen. På den måde bliver nogle af de nye gårdanlæg små oaser i storbyen.” Udtalelsen kom i forbindelse med en tilfredshedsundersøgelse foretaget af Grønne Gårde, som viste, at 69,5% af de adspurgte mente, at etableringen af fælles gårdanlæg havde “nogen eller stor værdi for at fastholde folk”.

Gårdlaug mod ensomhed

Også i dag - eller måske særligt i dag, hvor vi har lagt Covid-19 bag os - er ensomhed et af de emner, der tales mest om. Her er rammerne for det sociale liv i gården med til at forbedre fællesskabet f.eks. når man kan nyde solens stråler med sine naboer og venner ved siden af grillen med et køligt glas på de lune sommeraftener. Et godt råd er altid, at beboerne i en boligforening nøje overvejer fordele og ulemper ved at have et gårdlaug, før de beslutter sig for at oprette eller deltage i en sådan ordning. Det kan være en god idé at opstille klare retningslinjer og regler for samarbejdet for at minimere risikoen for konflikter og sikre en positiv og givtig oplevelse for alle. Her kan din ejendomsadministrator altid hjælpe.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Hvad skal man vide, når man er ny i bestyrelsen?


Vi har samlet seks gode råd til dig, der er ny i bestyrelsen eller blot ønsker at blive klogere på bestyrelsesarbejdet.


»Som bestyrelse står vi for den daglige drift i boligforeningen. Det kan være kontakt til ejendomsserviceselskabet, praktikken i forbindelse med fraflytninger og meget mere«, fortæller Birgit Mortensen, der har været bestyrelsesformand i andelsboligforeningen AB Siesta i Glostrup i over 15 år. 

Bestyrelsesarbejdet omhandler ikke kun de praktiske opgaver. Det handler også om at sikre det gode fællesskab, uddyber Birgit Mortensen. »Vi sørger for en række sociale aktiviteter i foreningen som for eksempel fællesspisning efter generalforsamlinger, julearrangementer eller grill i gården efter arbejdsdage. Det er rigtig vigtigt at prøve at få alle med«.

iStock-1074435698.jpg

Her kan du læse seks råd, som er gode at have med, når du enten overvejer at blive en del af bestyrelsen, er nyt bestyrelsesmedlem eller blot ønsker at blive klogere på, hvad det vil sige at sidde i bestyrelsen. 

1. Det er vigtigt, at du har tid

Hvor meget tid bestyrelsesarbejdet kræver afhænger af mange faktorer såsom foreningens størrelse samt igangværende og kommende projekter.

»Hvis man har større projekter i gang, vil det give en del ekstra arbejde som for eksempel ugentlige byggemøder. Det gælder også i tiden op til et nyt projekt. Det kan kræve flere bestyrelsesmøder eller ekstraordinære generalforsamlinger, så man er nødt til at være indstillet på, at det kræver noget af en. Hvis man kommer i bestyrelsen, så skal man også være villig til at lave noget«, fortæller Birgit Mortensen, der selv har siddet som formand under en række større projekter i foreningen.

Hvis man kommer i bestyrelsen, så skal man også være villig til at lave noget

2. Deltag som suppleant først, hvis du overvejer at blive en del af bestyrelsen

Det er godt at have en vis diversitet i bestyrelsen - blandt andet i forhold til den aldersmæssige fordeling. Men det kan være svært at få alle med med, fortæller Birgit Mortensen.

»Mange har ofte meget andet at se til, så de tænker nok, at de ikke har tid. Hos os kan de der er interesseret komme ind som suppleanter til bestyrelsesmøder. Så kan man deltage, når man har tid og stadig få referater fra de møder, hvor man ikke kan deltage. Det er en god måde at få et indblik i bestyrelsesarbejdet og vurdere, om man har tid og lyst til at forpligte sig«.

3. Lyt, lær og vær nysgerrig

Det bedste man kan gøre, når man er ny i bestyrelsen er at lytte - både på de andre bestyrelsesmedlemmers erfaringer men også på fagfolk.

»Det kan være en god idé at hjælpe med at indhente tilbud til konkrete projekter og læse op på de forskellige virksomheder, der er på tale. På den måde lærer man meget og får samtidig et indblik i, hvad der foregår i foreningen«, fortæller Birgit Mortensen. Og så skal man heller ikke være bange for at stille spørgsmål, være nysgerrig og komme med idéer.

4. Husk at fremme Foreningens interesser og ikke dine egne

»Når man sidder i bestyrelsen skal man have foreningens interesse for øje - ikke ens egne«. Og når der skal træffes beslutninger, er det vigtigt også at have de øvrige beboere med på råd.

»Det er jo ikke kun bestyrelsens penge«, fortæller Birgit Mortensen, og uddyber, »men hvis noget er akut, skal man være klar til at handle, og spørge sig selv, om det er noget, man kan forsvare at bruge penge på. Det er et stort ansvar over for ejendommens øvrige beboere - for de skal føle sig hørt. Og jo mere information man kan give til beboerne, jo gladere er de, og jo bedre trives de«.

Jo mere information man kan give til beboerne, jo gladere er de, og jo bedre trives de

5. Husk, at du som bestyrelsesmedlem ikke er ekspert

Bestyrelsen hverken kan eller skal fungere som eksperter i større projekter. Selvom det er en ekstra udgift, kan det ofte godt betale sig at få fagfolk med om bord.

»Fagfolk ser mange ting, som vi som lægmænd ikke ser. En byggerådgiver kan hjælpe med, at projektet forløber, som det skal og lever op til de krav, som der er. Man kan på den lange bane undgå pludselige udgifter, hvis man har tilknyttet en ekspert«, fortæller Birgit Mortensen, der selv har oplevet, at hendes forening blev sparet for en ekstra regning, fordi de havde tilknyttet en byggerådgiver, der kendte til de gældende regler under et igangværende altanprojekt.

6. Tæt samarbejde i bestyrelsen

»Det er rigtig vigtigt, at man som formand kan uddelegere opgaver, så hele bestyrelsen er med«, fortæller Birgit Mortensen.

»Det nytter ikke noget, at man sidder som formand, og holder det hele for sig selv. Hvis man er væk, er der jo ingen, der aner noget«. Et tæt samarbejde mellem alle i bestyrelsen er vigtigt for en sund boligforening - både socialt og økonomisk.

Artiklen er skrevet af Emma R. Hansson, skribent, Min Boligforening.

De virtuelle fællesskaber er kommet for at blive


På få dage lukkede coronavirus Danmark ned, og tiden efter har for alvor vist os betydningen af en hurtig og stabil internetforbindelse i hjemmet.


Når mor har Zoom-møde over computeren, og far følger et webinar på telefonen, skal forbindelsen være god nok til at ungerne kan underholdes med Netflix, uden at nogen bliver afbrudt af hakkende internet, eller at teenageren hele tiden bliver headshottet i Counterstrike, fordi forbindelsen lagger.

Foto: Andels.net

Foto: Andels.net

Under nedlukningen af Danmark har internettet givet os virtuelle fællesskaber som erstatning for de fysiske møder, vi ikke kunne have. Der har været fredagsbar på Zoom, påskefrokost på Hangouts og venindesladder på Messenger.

Coronakrisen har i det hele taget medført, at flere ser kritisk på deres internetudbyder og vil have hurtigt og stabilt internet, der ikke svigter, for vi har brug for det - både til arbejde og fritid. Løsningen hedder fibernet - stabilt og hurtigt internet, der er til at betale. Her kan du koble mange computere og enheder på samtidig, og der er nok hastighed til alle familiens enheder.

Flere ser kritisk på deres internetudbyder og vil have hurtigt og stabilt internet

Vælg den rigtige leverandør

Foto: Andels.net

Foto: Andels.net

Når man som bestyrelse i en boligforening overvejer at få installeret fibernet, er der mange spørgsmål, der melder sig. Hvor besværligt er det at skifte til fibernet? Er det dyrt, og skal hele gaden graves op? Hvad er omkostningerne til drift og vedligehold?

Og ja, selv om fiberkablerne ikke fylder meget, så er det ikke noget der klares på en formiddag. Til gengæld kan valget af leverandør betyde noget for stressniveauet og omkostningerne senere hen. Ved at alliere jer med den rigtige leverandør, der leverer service og rådgivning om den bedste tekniske løsning for jer, kan I slippe for mange bekymringer.

Før i tiden var det en større investering at få fibernet i ejendommen, men i dag kan man, i hvert fald hvis man bor i lejlighed i storbyen, få etableret et netværk uden at tage en krone op af lommen. Det sker selvfølgelig kun mod en højere månedlig ydelse – intet er helt gratis i denne verden. Men det kan give rigtig god mening at overlade etablering, vedligehold, drift og monitorering til eksperter.

Når udbyderen betaler for etablering og drift af netværket, er det nemmere for jer. I slipper for en stor engangsudgift og risikerer ikke at stå tilbage med udstyr, der bliver forældet. Brænder ejendommens switch for eksempel af, kræver det både ekspertise og penge op af lommen at få de høje hastigheder tilbage. Med udstyr der virker, får man internet, der kører. Så et højt serviceniveau er den største garanti for, at man kan få en stabil internetforbindelse i coronaens tid. Det er bekymringsfrit for beboeren – og for foreningen.

Det kan give rigtig god mening at overlade etablering, vedligehold, drift og monitorering til eksperter

Fremtiden er virtuelle fællesskaber

Men som coronakrisen har vist os, er internet mere end bare en hurtig forbindelse. Nedlukningen af Danmark åbnede vores øjne for fællesskaber på nettet – og de virtuelle fællesskaber er kommet for at blive. Lokale apps som TooGoodToGo og Reshopper, lokale Facebook-grupper til køb, salg, bytte, lån og tjenester vokser i popularitet, og folk har opdaget, at de virtuelle fællesskaber kan styrke og udvikle de fysiske fællesskaber. Det vil vi gerne understøtte hos Andels.net.

De virtuelle fællesskaber kan styrke og udvikle de fysiske fællesskaber.

Med afsæt i andelstankegangen har vi udviklet et online fællesskab, der forstærker det fysiske naboskab og understøtter det ultra-lokale fællesskab. Det startede som et værktøj til at hjælpe bestyrelser med en hjemmeside og onlineadministration af foreningen. Brugerne kan nemt uploade referater fra bestyrelsesmøder, kontakte viceværten og reservere fælleslokalet.

Men naboskab er mere end administration, og nu kan brugerne også arrangere sommerfest, spørge om stort og småt, dele og bytte varer og tjenester og meget mere. Det er et virtuelt fællesskab og naboskab, og består gården og lokalområdet af flere forskellige boligforeninger, er det nemt at invitere naboerne med – også selvom de ikke er kunder hos Andels.net.

Det er et digitalt fællesskab med rødderne i den fysiske verden.

Artiklen er skrevet af Ulrik Sell, projektleder, Andels.net.

Seniorer slår sig ned i grønne fællesskaber blandt palmer og citrontræer i Hedehusene


En ny måde at bo på er kommet hertil fra Sverige – Bovieran - som er en sammentrækning af bo-ved-rivieraen. Grønne fællesskaber danner rammerne om seniorboligerne, hvor klimavenlige løsninger er i højsædet.


Grønne fællesskaber i unikt byggeri

Entreprenøren Göran Mellberg fik allerede i 1989 idéen til Bovieran - om mere end blot at bygge flere og bedre seniorboliger. Han ville hente rivieraens klima hjem og bygge noget helt unikt. Men det blev først i 2007, hvor teknologien havde indhentet tanken, at de tryghedskabende, sociale og økonomiske byggesten faldt på plads. I 2009 ankom de første flyttekasser til Partille i Sverige, hvor vinterhavens palmer og oliventræer bød de første Bovieran beboere velkommen.

Foto: Bovieran

Foto: Bovieran

Stor interesse for det nye grønne koncept 

Siden har seniorboligkonceptet vokset hvert år, og der er nu opført 24 Bovieran huse i Sverige, og i Danmark er to Bovieran huse under opførelse, nemlig i Frederikssund, hvor der har været afholdt rejsegilde og i Hedehusene, hvor byggeriet blev påbegyndt i april 2019. Yderligere to projekter i hhv. Frederiksværk og Helsingør er i projektfasen efter indgåelse af aftaler med de respektive kommuner. Over de kommende år er det planen at opføre lige så mange Bovieran’er i Danmark, som der allerede er opført i Sverige – og indtil videre har danskernes interesse for konceptet været meget stor!

Cirka 1.800 palmer, blomster, buske, kaktusser, frugt- og oliventræer kommer til at vokse sammen med andre grønne planter

Et trygt, lyst og levende udemiljø, er vigtigt for både helbredet og velbefindendet

Foto: Bovieran

Foto: Bovieran

Cirka 1.800 palmer, blomster, buske, kaktusser, frugt- og oliventræer kommer til at vokse sammen med andre grønne planter i A/B Bovieran NærHedens vinterhave, hvor der desuden findes japanske, tropiske og middelhavsinspirerede områder samt et skovlandskab.

Nærheden til et trygt, lyst og levende udemiljø året rundt, er vigtigt for både helbredet og velbefindendet. Derfor er Bovierans vinterhave udformet, så dette er så let som muligt for alle beboerne. Træer og andre planter er nøje udvalgt, så de tilsammen giver et harmonisk og afslappende miljø. Planter og fællesskab bliver derfor en naturlig del af hverdagen. 

Klimavenlige og moderne løsninger for ventilation, genanvendelse af regnvand og solceller

Med effektive ventilatorsystemer med varmegenvinding og oplukkelige felter i glastaget, reguleres klimaet, så der hverken bliver for varmt eller for koldt i vinterhaven. I de koldeste vintermåneder reguleres temperaturen i vinterhaven til ca. 10 grader, så planterne kan hvile, ligesom ved rivieraen. Træer og andre planter vandes nedefra med genanvendt regnvand og på taget etableres solceller, der reducerer strømforbruget i vinterhaven. 


»Det bliver spændende at følge, hvilken forskel det kan gøre for vores fælles forbrug af vand og el, at der suppleres med klimavenlige løsninger i atriumgården. Især bliver det interessant med vandingsprojektet, hvor regnvandet udnyttes til noget fornuftigt i stedet for bare at ryge direkte i kloakken«, lyder det fra Linda Sørensen, bestyrelsesmedlem i A/B Bovieran Nærheden

Planter og fællesskab bliver en naturlig del af hverdagen.

Samarbejde skal sikre socialt fællesskab i de grønne omgivelser

Foreningen A/B Bovieran NærHeden indgår i et tæt samarbejde med Herbo Administrationen, hvor vi, med vores mange års erfaring som ejendomsadministratorer, skal være med til at skabe et godt socialt fællesskab mellem de 55 nye andelshavere i det nye byggeri i grønne omgivelser nær København. Selv siger foreningen: »Der er store forventninger om et særligt sammenhold blandt beboerne, fordi vi alle flytter ind med nogenlunde samme forudsætninger. Og vi har valgt Herbo-Administration, fordi det er vores indtryk, at de bliver en god medspiller i øjenhøjde, med personligt engagement og fin service.«

Artiklen er skrevet af Kasper Fløe Svenningsen, Salgs- og udviklingschef, Herbo Administration A/S

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Det gode foreningsliv


Det gode boligforeningsliv har fællesskabet og samværet som omdrejningspunkt. De ydre rammer og miljøet i en boligforening kan være afgørende for øget dialog, godt naboskab og færre konflikter mellem beboere.


Foreningsliv er et centralt element i det danske samfund, som bidrager til fællesskab, inddragelse, selvstændighed og lighed. Foreningslivet er så integreret en del af Danmark, at det sammen med frivillighed indgår som en af de 10 vigtigste værdier i den store Danmarkskanon med de samfundsværdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i fremtidens samfund.

Når man bor i en andelsbolig eller en ejerlejlighed, bor man i en forening, der ikke alene har til formål at forestå driften af den ejendom, der anvendes til beboelse for foreningens medlemmer, formålet er også at sætte de ydre rammer for ejendommens boliger og for livet i foreningen i det hele taget. Boligforeningen har dermed en væsentlig indflydelse på medlemmernes hverdag og hjem.

For de fleste danskere er ens hjem et meget vigtigt sted, der er med til at definere os som mennesker, og derfor forandrer, indretter og udsmykker vi vores hjem, så de afspejler hvem, vi er, og hvilke værdier, vi står for. Hjemmet er det sted, hvor vi slapper af, laver ingenting, lader op, kort sagt stedet vores liv forankres. Hjemmet er varme, sikkerhed og hygge - en fæstning, der beskytter os i det daglige.

Et godt hjem, er ikke noget man bare kan købe, det er noget, man skaber – det gælder såvel hjemmet bag de 4 vægge, som de ydre rammer, altså selve foreningen og livet i denne. Medlemmer af en boligforening bør derfor prioritere ressourcer på opbygning og bevaring af det gode foreningsliv, på samme måde, som man bruger ressourcer på sit eget hjem.

Et godt hjem, er ikke noget man bare kan købe, det er noget, man skaber
Ejendomme (08).jpg

Godt naboskab

Et godt naboskab, ligger selvfølgelig lige for, når vi taler om foreningslivets betydning for opfattelsen af ens eget hjem. Naboskabet fremhæves ofte som noget af det, der har størst betydning for, om man trives og føler sig tryg, dér hvor man bor. Der er mange fordele ved at bo tæt på andre mennesker – f.eks. i etagebyggeri – og en af dem er den glæde og tryghed, som gode naboer kan give i hverdagen. I en boligforening er naboskab ikke alene afgrænset til dem, man lige deler hjemmets vægge med, men tillige alle andre, der har sin gang i og omkring foreningen.

Alle i foreningen er med til at danne foreningens liv, og når ens hjem er med til at definere os som mennesker, betyder de ydre rammer og foreningen som helhed også noget for rigtig mange af beboerne. Den ejendom man bor i, synes i højere grad end tidligere, at blive betragtet som et personligt visitkort, noget man ønsker at kunne bo i med stolthed. Derfor går stadig flere foreninger op i, at deres ejendom fremstår præsentabel og attraktiv. Netop i disse år er der mange andelsbolig- og ejerforeninger som gør en yderst aktiv indsats for at stimulere det gode foreningsliv gennem etablering af legepladser, petanquebaner, urtehaver, fælleskøkkener og andre fællesaktivitetsarealer og -rum til glæde for beboerne. Sådanne installationer er med til at skabe et levende fællesskab og foreningsliv, og det får ejendommen til at fremstå mere indbydende. En ejendom med mange fælles faciliteter og et godt socialt liv er noget, man stolt kan vise frem.

Deleøkonomi

En anden væsentlig tendens, der for tiden vinder indpas i understøttelsen af et godt foreningsliv, er det, der i moderne tale benævnes som deleøkonomi. Det at dele ting med hinanden, er ikke et nyt fænomen, da deletanken i egentlig organiseret form stammer helt tilbage fra 1800-tallets andelsbevægelse. Det nye i forhold til den oprindelige deletanke, er netop ordet økonomi, deleøkonomi er nemlig grundlæggende et økonomisk princip. De deleøkonomiske tiltag, der f.eks. tales mest om som Uber, AirBnb og GoMore har alle et betydeligt økonomisk incitament.

Den klassiske deletanke, altså den, der er båret af ønsket om at dele ting med hinanden, uden indtjening for øje, vinder samtidig større og større indpas i de danske boligforeninger. Der ses biblioteker, hvor beboere kan bytte bøger med hinanden, fællesarealer udlagt til værksteder, hvor man kan bytte og låne værktøj, sy- og køkkenmaskiner, og flere foreninger er så småt begyndt at overveje og i mindre grad etablere deleordninger omkring biler, trailere m.v.

ABF (Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation) har lavet en undersøgelse, som viser, at det at dele ting med hinanden flittigt bruges i de danske andelsboligforeninger. Ifølge undersøgelsen deler fire ud af ti adspurgte andelshavere jævnligt ting med deres naboer, mens en sammenlignelig undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv har vist, at det kun er en ud af ti danskere, der enten deler eller låner brugsgenstande med og af deres naboer.

ABFs undersøgelse viste desuden, at landets andelshavere kan se fordele i at dele. 75 % af de adspurgte finder, at det er dejligt at kunne hjælpe hinanden, og knapt halvdelen peger på, at de kommer tættere på naboen, når de låner ting af hinanden.

Det falder formentligt mere naturligt i en andelsboligforening, at dele ting end det gør i andre boligtyper, netop fordi andelsboligen som boform i sin grundstruktur er baseret på fællesskab, men også i ejerboligforeninger opleves en stigende interesse for at dele ting med hinanden.

Det at dele giver altså mange fordele, det styrker fællesskabet, det giver plads og besparelser. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvor deleøkonomien kan integreres i en boligforening. Bestyrelsen i den enkelte boligforening kan derfor med god grund løbende høre foreningens medlemmer om, hvad de måtte have af gode ideer og interesser i det at dele, og så facilitere de gode forslag, der måtte komme ind.

Ejendomme (14).jpg

»Alt i alt er det gode foreningsliv ikke noget, der bare kommer af sig selv«

Sociale arrangementer

De klassiske forsøg på at skabe liv og sammenhold i de fleste boligforeninger rundt omkring, har traditionelt været afholdelse af arbejdsdage, julekomsammen og sommerfester. Mange foreninger har over tid, oplevet en vigende interesse og deltagelse, men også her synes der at være sket en udvikling, idet flere og flere foreninger oplever større succes med at skabe fællesskab gennem f.eks. løbeklubber, fitness, yoga, madaftener, Skt. Hans bål, afholdelse af foredrag hhv. beboermøder, vinsmagning, juletræstænding og meget mere.

Når de sociale tiltag lykkes, synes opskriften typisk at være, at man indledningsvist har gjort en aktiv indsats for at afdække hvilke interesser, der er i foreningen, så de sociale tiltag kan tilpasses hertil. En anden væsentlig ingrediens til succes synes at være behovet for ambassadører. Engagement smitter og ildsjæle med gode ideer, er ofte en forudsætning for at få sparket et tiltag godt i gang.

Alt i alt er det gode foreningsliv ikke noget, der bare kommer af sig selv – det skal dyrkes og plejes, men når først det lever, styrkes synergien, beboernes engagement og deltagelse, og gennem den glæden for eget hjem.

Når der tales om drift af boligforeninger, skal man passe på ikke kun at fokusere på renhold og vedligehold af selve bygningen. En forening er meget mere, og det gode foreningsliv kan og bør også prioriteres ind som en vigtig del af den løbende drift og vedligeholdelse.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet af Allan Rigelsø, Boligadministratorerne