Alevator

Elevatorer: Til glæde, til gavn og til fremtiden


Elevatorer bliver det næste store renoveringsboom i byens ældre etageejendomme. Det giver både værdi i dagligdagen til alle beboere og sikrer, at ingen tvinges til at flytte, og så er det en investering, der betaler sig hjem igen flere gange.


tilmeld dig Min boligforenings videnseminar d. 30. oktober med emnet:
Elevatorer i eksisterende bygninger

Foto: Niels Jørgensen

Foto: Niels Jørgensen

Fremtidens boligejendomme har elevator. Når nye etagebyggerier skyder op omkring i byerne, er det lovpligtigt at have elevator, og i de ældre bygninger følger tendensen med. 

Interessen for at få indbygget elevatorer i eksisterende etageejendomme er eksploderet i de sidste år, og det er der flere grunde til. Det handler både om tilgængelighed, komfort og øget salgsværdi. 

Kom lettere op og ned

Små børn i barnevogne, teenagere med sportsudstyr på ryggen, småbørnsforældre med indkøbsposer, tilflyttere, fraflyttere og gangbesværede ældre – alle kan få glæde af en elevator i opgangen. For langt de fleste kan den daglige gang fra døren til gaden sagtens klares på trapperne – heldigvis! 

Men alle beboere, uanset etage, vil få stor glæde af en elevator, der for eksempel er indbygget i opgangens køkkentrappe. Elevatoren gør det meget nemmere, når nye møbler skal på plads, når frokosten skal nydes i gården, eller når overskydende ting skal i kælderen eller på loftet. 

Kravene til en bybolig bliver hele tiden større. For 100 år siden krævede nye boligkøbere indlagt el, og 50 år senere var egne toiletter øverst på ønskelisten. 
Senere kom turen til velfungerende køkkener, rummelige badeværelser og frodige gårdhaver. For 20 år siden var altaner et forholdsvis sjældent syn i bybilledet – i dag er en solbeskinnet altan et ufravigeligt krav for langt de fleste boligkøbere og fast inventar hos de fleste boligforeninger.

Foto: Niels Jørgensen

Foto: Niels Jørgensen

På samme måde er muligheden for at indbygge en elevator i en helt almindelig beboelsesopgang i dag en løsning, som kun få andels- og ejerboligforeninger er klar over eksisterer. Til gengæld er alle eksperter enige om, at adgang til elevatorer bliver et ”must-have” for fremtidens boligkøbere. 

 

Gør din bolig mere værd

En elevator i opgangen betaler sig hjem igen – i nogle tilfælde to, tre eller fire gange. Home har analyseret over 4000 ejendomshandler i København de seneste år, og den stigende tendens til at indbygge elevatorer giver ikke bare beboerne tilgængelighed og en nemmere hverdag – det kan også vise sig at blive en rigtig god forretning. 

I gennemsnit stiger en bolig 2609 kr. pr. m2, hvilket svarer til, at en lejlighed på 115 m2 vil stige 300.000 kr. i værdi – eller cirka dobbelt så meget, som det koster at etablere elevatoren, og for større lejligheder er genvinsten endnu større. 

Tendensen skyldes blandt andet, at boligkøbere er blevet ældre. Hver 10., der vælger at flytte fra parcelhus til lejlighed, er over 64 år. Det er dobbelt så mange som for fem år siden – og de ældre lejlighedskøbere kommer både med penge og krav. De vil have elevator, og det kan ses på prisen. 

 

Bliv boende så længe du vil

Hvor vil du helst bo, den dag benene ikke længere dur til at gå på trapper? Mange, især ældre, bliver i dag nødt til at flytte fra deres bolig, fordi turen til tredje sal bliver umuliggjort af nedsat bevægelsesevne. Med en elevator har alle beboere mulighed for at blive i sin egen lejlighed meget længere. 

Derfor vil det i fremtiden blive et krav fra langt de fleste boligkøbere, at deres kommende bolig har elevator. 

Fremtidsforsker Anders Bjerre fra Institut for fremtidsforskning forventer, at det i fremtiden vil blive svært at sælge boliger uden adgang til elevator.

“Vi vil se et stigende krav om elevatorer fra fremtidens boligkøbere. Især fra det meget købedygtige ældre segment.” 

Om 40 år vil det være helt almindeligt, at boligejendomme har elevator, og for langt de fleste boligkøbere vil det være et krav, på samme måde som det er et krav i dag, at boligen har et velfungerende køkken og et rummeligt badeværelse, fortæller Anders Bjerre. 

Tre måder at få elevator i eksisterende etageejendomme 

1.    Nedrive den eksisterende køkkentrappe og sætte elevator op i stedet. 
2.    Indbygge elevatoren i midten af den eksisterende hovedtrappe ved for eksempel at gøre trappen smallere. 
3.    Placere elevatoren i et tårn uden på bygningen. 

tilmeld dig Min boligforenings videnseminar d. 30. oktober med emnet:
Elevatorer i eksisterende bygninger

Foto: Niels Jørgensen

Foto: Niels Jørgensen

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Bo Herløv, Alevator.dk