Teknologiens indtog i boligforeningerne


I dag foregår det meste digitalt, og det er der en grund til. Når man digitaliserer, skærpes arbejdsprocesserne og overblikket får man via sin mobil eller pc med få klik.


Vi skal alle håndtere flere og flere data, bl.a fra husets forbrugsmåling, og derfor er det vigtigt at digitale løsninger er højst brugervenlige og tager udgangspunkt i brugerens behov og adfærd. Udbyttet af digitaliseringen er, at brugerne i langt højere grad kan servicere sig selv. Et godt eksempel er Google. Hvor man tidligere måtte en tur på biblioteket for at blive klogere på verdenssituationen, kan man i dag sidde derhjemme og let holde sig opdateret på alt mellem himmel og jord. Unikke søgeværktøjer sætter speed på vidensøgningen. Fordi viden er blevet lettere tilgængeligt, kan du blive klogere på kortere tid.

Huse havn cmyk 300.jpg

Smartere administration – også noget for den enkelte beboer

Digitaliseringen gør generelt set en hel del arbejde lettere, og det betyder, at du kan få hjælp både hurtigere og mere effektivt. Lettilgængelige samarbejdsplatforme fra leverandører kan hjælpe den enkelte boligforening i det daglige. Når det kommer til innovativ ejendomsdrift og administration har Techem mange års erfaring i at stille teknologi til rådighed, som kan optimere måling og arbejdsprocesser både internt, men også eksternt hos kunderne. Som leverandør af intelligente forbrugsmålere, forbrugsopgørelser og levering af forbrugsdata til administratorer og beboere online, har de stor fokus på fordele ved at bruge data. Udvælgelse af relevant data er vigtigt. Derfor har de som Google valgt et unikt søgeværktøj, der letter navigationen rundt om de forskellige emner og arbejdsopgaver som administratoren skal have fokus på.

Administrator Portal

Har der været vandspild? Er der lejligheder, der står uden varme? Er der grobund for fugtproblemer? Det er bare nogle af de spørgsmål Techems online værktøjer kan give svar på. Automatiske notifikationer fra Techem til foreningen sikrer, at der kan blive taget hånd om ejendommen. Techem Administrator Portal giver papirløs administration, og det er ikke alene godt for miljøet at sænke papirforbruget, det giver også foreningen mulighed for at få overblik online. Alle fordelingsregnskaber, forbrugsopgørelser mm. kan downloades eller videresendes som pdf-filer.  Den enkelte beboer kan få mulighed for at følge forbruget online i Techems populære beboer app. Her finder beboerne selv svar på forbrugets udvikling over året og kan opsætte individuelle forbrugsalarmer. Det giver tilfredshed blandt beboerne, når et uhensigtsmæssigt forbrug kan opdages og stoppes hurtigt – og det sparer penge.

Optica Radio 4 radiatormåler med radiobølger iphone og hånd 15.jpg

Datamængden vokser

Flere elementer fra EU-direktiver forventes at blive til dansk lovgivning. Det betyder bl.a., at der i 2022 skal foretages oftere forbrugsvisninger. Beboerne skal have mulighed for at følge deres forbrug f.eks. i en Beboer App eller lign. Dermed genereres flere data, som skal håndteres overfor beboerne, og derfor er det altafgørende at andels- og ejerforeninger og de administratorer, der har ansvaret for ejendommen, har adgang til effektive værktøjer, der kan digitalisere administrativt arbejde.

Mange foreninger har et uudnyttet potentiale i at bruge den digitalisering, der allerede findes og kan gøres tilgængelig. Det er en god idé at få startet processen op for en mere effektiv administration af ejendommen og dens beboere.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet i samarbejde med Per Sahl-Madsen, Techem Danmark