Vertikale skove og planter på job i byen


Da Building Green 2018 blev afholdt i København gæstede den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri messen. Han har gentænkt grønne løsninger i byen og flyttet grænserne for det mulige ved at flytte skoven ind mellem – og udenpå – husene.


Foto: Building Green

Foto: Building Green

Stefano Boeri er blandt andet kendt for at have tegnet de prisbelønnede højhuse Bosco Verticale – den vertikale skov – i Milano. De to højhuse har ca. 900 træer samt buske og diverse andre planter svarende til to hektar skov fordelt på bygningernes altaner. Det giver højhusfacaderne et markant grønt look midt i byen.

CO2-lagring og temperaturregulering

Men Stefano Boeri har ikke udelukkende skabt det grønne udtryk på Bosco Verticale, fordi det er kønt at se på. Storbyer som Milano og andre byer rundt om i verden har vokseværk og æder sig ind på grønne områder i og rundt om byerne, som får store problemer med luftforurening. Ved at dække bygningers overflader med træer og andre planter, er det bl.a. Stefano Boeris mål at skaffe renere luft til indbyggerne i byen. De mange træer og planter skal være med til at mindske Milanos luftforurening ved at producere luftfugtighed og ilt, absorbere støvpartikler og lagre kuldioxid. Derudover er planterne med til at dæmpe storbyens støj og regulere temperaturen i bygningerne.

Foto: Building Green

Foto: Building Green

Byparker, skovbad og grønne kiler

I Danmark er den tværfaglige virksomhed SLA en af Danmarks mest toneangivende aktører indenfor byrum og landskab. De står for eksempel bag Sønder Boulevards grønne genfødsel på Vesterbro, den nye SUND Naturpark omkring Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Nørrebro og senest det eksperimenterende og midlertidige Skovbadet Ø i anledning af Aarhus Festuge.

Arkitekt og direktør i SLA, Mette Skjold, er som Stefano Boeri optaget af, hvordan en naturbaseret tilgang til byudvikling kan afhjælpe nogle af tidens helt store urbane udfordringer:

Vi arbejder med at få natur tættere på mennesker i byerne, vi kalder det naturbaseret design. Vi bruger vores viden om, hvad det er naturen kan, og hvordan den gør det, også kaldet Økosystemtjenester, og det er udgangspunktet for vores designløsninger”, fortæller Mette Skjold og pointerer, at SLA’s projekter bliver til i et tværfagligt team af landskabsarkitekter, arkitekter, biologer og antropologer.

Nytteværdi med høj herlighedsfaktor

Vi arbejder med beplantninger, der stimulerer sanserne - du kan se, dufte og mærke dem. Vi bruger gerne planteskolernes lidt ”skæve” træer med flere stammer og forblæste former fremfor stringent beskårne kontrollerede trækroner, fordi det er med til at give en højere biodiversitet, robusthed for klimaets forandringer og en større oplevelsesværdi. Vores projekter har altid en høj nytteværdi og en høj herlighedsværdi, dvs. at vores projekter både løser konkrete problemer socialt, miljømæssigt eller økonomisk, samtidig med at de øger livskvaliteten for de mennesker, der bor og lever der.

Som Stefano Boeri Architetti har også SLA tegnet et storbyprojekt, der skal give renere luft til indbyggerne:

Vores vinderprojekt i Paris, reinvent Paris, handler om at rense luft med naturbaseret facade, tag og byrumsløsninger. Paris er en af de mest luftforurenede storbyer i EU, så her skal vi arbejde med at integrere natur og planter, som renser luften, hvor mennesker færdes og bor”, fortæller Mette Skjold.

Foto: Building green

Foto: Building green

Små byskove til begrænsede budgetter

Det er ikke alle boligforeninger, der har økonomiske muskler og råderum til kæmpestore landskabsprojekter. Men der er grønne muligheder for boligforeninger i alle størrelser. Mette Skjold har følgende råd til boligforeninger, der også gerne vil ride med på den grønne bølge:

Det er vigtigt at involvere beboerne og i høj grad tænke på driften. Det kan virkelig skabe et stærkt sammenhold at dyrke byrum sammen og selv sætte sit præg på hverdagens rum. Samtidig kan man skabe en modfortælling til at bo i et udsat boligområde eller et kvarter med kedeligt eller blakket ry”, siger Mette Skjold.

Det er uhyre vigtigt at tænke på driften helt fra start og tænke i driftsformer, der ikke er for dyre og omstændelige. Vi designer tit under udsagnet Minimal drift – Maksimal Naturværdi. Altså, jo mindre man skal gå og beskære og slå og feje, jo mere naturlig og spændende bliver beplantningen, og så lever den og tilpasser sig kontekstens brug og vækstlag. Det kræver, at man fra start sammensætter en særlig beplantningsplan, baseret på viden om hvad det er for en jord, så man ikke etablerer et vildnis, men skaber en natur i balance”, slutter Mette Skjold.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Sanne Lund, Building Green